Jeg kom sådan til at grine her til morgen…. Min ryg har det meget bedre, og jeg valgte ( for husfredens skyld ) at tage på arbejde.

Min far lage ud med at fortælle at påhænget havde ringet….. Jeg tænkte bare – åååh nej det gider jeg virkelig ikke at starte min dag med at høre om.
Nå men når det nu skulle være, så havde hun fortalt, at hun havde været overe og se på en lejlighed, som lå over for det blå kors center hvor hun nu bor, og at hun muligvis skulle flytte der over, plus at hun havde købt en hest…….. Hmm EN HEST…….. Jeg kom sådan til at grine, for hvordan i alverden skal hun styre en hest med fire ben, når hun knap nok kunne styre hendes egne to.. Jeg synes bare at det var så komisk. Min far mente at have hørt/læst, at en hest altid kunne finde hjem, så måske var det en fordel for hende….He he

Jeg snakkede med min far i går, hvor han bla sagde - at han synes at det var dumt af mig at finde en anden vogn, ” bare ” fordi at han ville bruge påhænget som elskerinde. Jeg fortalte ham igen – igen grunden til hvorfor jeg reagere som jeg gør, og hvor bekymret jeg er for hans ve og vel..
Jeg så jo hvordan han sank sammen da han ikke fik hans piller pga. hun havde spist dem. Hvor træt og modløs han blev når han ikke kunne sove om natten, og hvordan hendes evige tiggeri om endnu flere piller, og køb af gin gik ham på.

Min far har altid været en pæn mand af hans alder, men efter hun er kommet ind i billedet, er han blevet MEGET gammel. Både i sind og udsendende.

Han er ikke så teknisk anlagt ;-) så han havde ikke opdaget at der lå 8 mobilbeskeder til ham. De var alle fra hende !! Uha hun elskede og savnede ham, og hvor hun glædede sig til at se ham igen. Hmm.. Jeg er begyndt at forberede mig på, at hun ringer imens jeg er på arbejde.. He he
Hun havde i en af beskederne spurt, om jeg ( hende datteren, som hun ikke kunne huske hvad hed ) havde fundet en guldring, da jeg pakkede hendes ting sammen… Det mindes jeg ikke, men et eller andet sted, så håber jeg har hun vil beskylde mig for at have taget den… For så bliver farmand nemlig sur ;-)

Jeg kan ikke gøre andet end, at afvente og se hvad der sker, men jeg fastholder at jeg stopper hvis ?

Jeg fik svar på min mail til min svigerfar i går. Jeg ved ikke lige hvordan jeg skal tolke den, men valgte at fortælle Claus om min henvendelse. Vi fik en rigtig god snak omkring den del af familien, og jeg var faktisk mere eller mindre parat til at drage over til Sjælland, for at få snakket ud. Men det store spørgsmål er – kan svigermor klare mosten !! Hun plejer jo at gå, når man kommer hende ( eller hendes blodsbørn ) for nær…Vi blev enige om at tage turen inden maj, hvor den mindste skal konfirmeres.

Jeg havde en lidt modbydelig tur i formiddags !! Jeg var sendt til den psykiatriske skadestue, og skulle gå ind. Der sad en mand på ca. 50-55 år. Han rejste sig da han så mig, og tilkendegav at det var ham jeg skulle køre med.. Fint nok
Det var så en længere tur på ca. 55 km. Der blev sagt så meget, men på et tidspunkt kommenterede jeg valget ” ruten ”, som jeg egentlig var ganske tilfreds med, da ” den anden ” vej ofte er fartkontrol.

Han fortalte at han lige havde været i politiets klør, og de havde bestemt ikke været behagelige. Min første tanke var, at manden havde været til afgiftning, og at det muligvis var politiet som havde kørt ham på den psykiatriske skadestue..

Han sagde så – Ja det kommer egentlig ikke dig ved, og du kan faktisk også være ligeglad, men i nat prøvede jeg at tage mit eget liv !! Han fortalte videre, at der var blevet ringet efter en ambulance, men politiet var også kommet. De havde valgt at tage ham med på stationen, og havde afklædt ham fuldstændig, og sat ham ind i en celle. Jeg spurte om han var blevet tilset af en læge, og det var han.

Han havde udskrevet sig selv fra den psykiatriske, da han havde en aftale om aflevering af en nøgle. Jeg spurte om det ikke var en god ide at kontakte egen læge, når han kom hjem. Han fortalte at han havde fået en tid sidst på formiddagen…

Resten af turen blev der ikke sagt så meget. Jeg var lidt på herrens mark, for hvad skulle jeg sige - hvad kunne jeg sige. Hvad ville være rigtig, og hvad ville være forkert !! Jeg tænkte tilbage på dengang jeg selv havde det skidt, og havde et inderlig ønske om at komme her fra. Men jeg forblev blank, og tavs. Det gjorde mig inderlig ondt, at sidde ved siden af en mand som havde det så skidt.

Da vi ankom til adr., skulle han ind og hente penge… Jeg ved ikke hvorfor tanken slog mig, men jeg tænkte – gad vide om han skyder sig selv nu.. En fuldstændig absurd tanke, men jeg sad alligevel og prøvede på at skaffe adr. frem på navigationen. Han havde navigeret mig af små veje ud til en gård, som lå uden for byen.

Kort efter kom han ud igen. Han gav mig 1000 kr. og sagde at det passede. Dvs. at jeg fik næsten 300 kr. i drikkepenge. Det er MEGET usædvanligt !! Jeg takkede mange gange, og for første gang smilte han. Jeg kørte derfra med en underlig følelse af – at der er ingen lommer i den sidste skjorte !!

Senere på dagen fangede jeg formanden. Jeg spurte ham hvorfor der egentlig ikke blev afholdt kurser eller foredrag, om hvordan vi skal og kan forholde os i sådanne situationer - Jamen det havde man da på chaufførkursuset.. Ja tak der har man konfliktafværgning og kundepsykologi. Han sagde så, at det ville der ikke være tilslutning om, samtidig med, at det ” kun ” er vores job at køre fra A til B.
Ja det kan godt være, men jeg har gentagende gange blevet draget uforvaret ind i noget, som kræver lidt mere menneskelighed og umiddelbar nærhed. Vi har med alle samfundets afskygninger at gøre, og det gælder også de psykiske syge, alkoholiker, stofmisbruger. Jeg har endda kollegaer som har betegnet Damp børn, som bundumulige møgunger !!
Jeg mener at det bunder i uvindenhed. Det er sørgeligt, men sandt.

Jeg har fri i morgen.. He he det har jeg ellers haft rigeligt her på det sidste, men i morgen er det en tvungen fridag ;-) Om jeg sover længe, eller står op inden manden drager af sted, ved jeg endnu ikke… Op skal jeg nok komme….