Så er en god weekend ved at være overstået.
Det blev en rigtig fin fest i går, men min vilde bytur fredag lagde nok en dæmper på min udholdenhed. Det er svært at drikke alkohol, når man stadig har tømmermænd fra aftenen før. Det der med, at tømmermænd kan drikkes væk holder ikke for mig.
Havde nogle lange og rigtig gode samtaler med M. Han er sku en fin fyr, men med nogle meget indsnævret holdninger. Vi fik virkelig diskuteret essensen i livet. Det plager ham vist, at det absolut ikke imponerer mig, at han via sit benhårde studie, der adskiller ham fra enhver form for det jeg vil betragte som livskvalitet, en dag kommer ud af den anden ende med en høj stilling. Det, i sig selv, skulle være imponerende. Men der er jeg bare ikke enig. Kan aldrig mene, at en høj stilling skulle være lig med større livskvalitet. Det er i hvertfald ikke den livskvalitet, som jeg higer efter. Men som jeg også sagde til M, så respekterer jeg fuldt ud, at det kan være kvalitet for nogle, det er bare ikke kvalitet for mig.
Det fede ved M er, at han er i stand til at rykke. Man kan virkelig fornemme, hvordan han tænker over det, man siger, og suger til sig. Og alligevel giver han ikke bare én ret med det samme, men forsøger til stadighed at holde fast i sin mening. Men man skal ikke være særlig menneskeklog for at se, hvordan han alligevel tvivler. Jeg tror ihvertfald jeg gav ham en del at tænke over i forbindelse med kvaliteter og livssyn.
Desværre havde jeg alt for ret i, at han havde forventninger om langt mere end samtaler. Prøvede virkelig at gå i seng, uden at nogle bemærkede det, men bedst som jeg var kommet igang med min dagbog, stod han lige bagved og læste ivrigt med. Det er bare ikke okay. Uanset hvor fuld man er. Kunne derfor blot skrive, at jeg følte mig set over skulderen.
Prøvede at kravle i seng, men blev straks "overfaldet". Forklarede, at jeg virkelig ikke havde sådanne intentioner, og at det ærgerde mig, at han ikke kunne acceptere, at vi bare var venner.
Og hvorfor er mænd sådan ? Hvorfor skal det altid kun handle om at få noget sex ? Prøv at forestille dig et godt venskab M og jeg kunne have. Vi snakker jo skide godt sammen, og formår virkelig at rykke hinanden. Men hvad hjælper det, når det åbenbart kun drejer sig om én ting ?
Jeg har alt for mange gange oplevet, at møde en mand, og tro, at jeg nu havde fået en ven for livet. Og synes virkelig selv, at jeg fra starten har gjort tydeligt opmærksom på, at jeg kun er interesseret i venskab. Bedst som man føler, at man virkelig er kommet hinanden nær, så forventes der sex. Hvorfor ???
Måske er jeg ikke direkte nok. Og det udelukkende af den grund, at min erfaring desværre siger mig, at hvis man ikke til en vis grænse, "hopper med på legen", så er det a lig med at miste. Og hvem bryder sig om, at miste en person, som man virkelig føler sig på bølgelængde med, og har lyst til at dele sine tanker og meninger med ?
Det er måske også bare fordi, jeg ikke er "veninde-typen". Jeg har aldrig rigtig haft veninder. Er bare ikke typen, der synes det er fedt at kværne i telefon i flere timer og bruge min kostbare fritid på at kikke på tøj og makeup. Har altid haft det bedre med mandlige venner, eller rettere, dem man troede, var en ven. Mænd er langt mere ukomplicerede end kvinder. De er meget bedre, til at sige tingene ligeud. Pakker ikke sådan ind, som kvinder, og forlanger ikke, at man skal kunne læse mellem linierne konstant. Sidst og ikke mindst, så går de fleste mænd, som jeg, noget højere op i, at diskutere verdensituationen end den sidste nye mascara fra Lacomé.
Og det vigtigste ! Mænd gider ikke sladre, og det gider jeg heller ikke.
Nå, men tilbage til M. Fik ham tilsidst smidt ud uden han blev alt for sur.
I dag har han da også skrevet en sms, hvor han takker for en hyggelig aften, men dog også skriver, at han var ked af, at "han ikke endte i den rigtige seng". Jeg svarede endnu engang, at jeg bare håbede at vi kunne være venner og at jeg virkelig satte pris på hans venskab. Og det gør jeg virkelig. Vil så nødig miste ham...