To dage har jeg været på arbejde. Jeg ser på min jobsituation med helt andre øjne nu. Jeg ved, at jeg bestemmer selv, hvor meget jeg vil præstere og hvordan og hvorledes jeg vil og kan. I bakspejlet kan jeg se, at jeg stræbte for meget og at jeg forventede for meget af mig selv. Jeg har nydt disse to første arbejdsdage, hvor det primære har været at tage mig af beboerne. Nu er det jo fint vejr, så vi har blandt andet være ude at gå lange ture og plukkede markblomster til et par fine buketter. Jeg fik en beboer til at ordne blomsterne i de to små vaser til spisebordene og hun nød det rigtigt meget og fortsatte med at studse en ”brændende kærlighed”.

Så lader jeg det være på denne måde med min nuværende situation, når det ikke kan være anderledes. Jeg kan vælge at lade mig slå ud af og opgive eller jeg kan erkende at sådan er det nu engang og så få det bedste ud af tilværelsen. Lige nu er jeg godt og grundigt træt af, at jeg skulle rammes, men det bliver jeg ikke helbredt af. Nej, jeg bliver squ nødt til at tage det sure med det søde og så komme videre og minde mig selv om, at i øjeblikket har jeg det jo godt og at jeg må se at nyde hver dag. Jeg er klar over, at det gradvis vil blive værre, men heldigvis kender ingen bøjningen af graden og hvem ved – måske har forskerne fundet løsningen på helbredelse, inden det bliver alt for galt. Ergo – jeg er syg og klarer ikke så meget mere, som jeg har gjort. Det må jeg lære at indse – selv om det til tider er fandens svært. Øv, øv, øv og tre gange øv. ØV.

Nu vil jeg køre i Brugsen efter en ny ration piller og denne gang bliver det dyrt. Jeg skal selv betale medicinen 100 procent og får heller ikke tilskud fra Danmark, fordi jeg har fået penge tilbage fra sygesikringen, som Danmark jo så har betalt for meget. Surt show og Danmark vil nok ikke en gang slå halv skade og dele i porten med mig, selvom jeg har sørget for at den spare en masse penge på mig fremover, fordi jeg har fået kronikertilskud. Jeg kunne ellers godt have brugt de penge på mig selv, men den gik ikke. Fed check den ene dag fra apoteket og næste dag HAPS fra Danmark. Et´ er sikkert. Det kan godt betale sig at være medlem af Danmark, for den dag man får en sygdom, er man bedre stillet økonomisk med at få medicinen refunderet. Jeg har været med i 24 år og gladeligt betalt hver en kontingent og nu får jeg i tifold tilbage.

Vore messenger blinker gult. Det er datteren, der er bud efter, så jeg må hellere overlade computeren til hende og komme videre med min dag. Jeg har en del at indhente, for jeg faldt omkuld i udestuen og fik en god middagssøvn. Herligt. Jeg skal i vaskekælderen, i brugsen og i gang med at lave aftensmad. Karrymarineret kalkuncuvette med ris og salat og dertil en udsøgt, kølig og veltempereret, ripensisk kildevandsdrik. Efter maden vil jeg cykle en tur op til min veninde Jette, som holder ferie derhjemme på Terrasse del Sol.

Gode og varme solskinshilsener til alle mine Fyldepennevenner. Hvis I vidste, hvor meget I har gjort for mig i tidens løb. Tak for det.

Hyggehejsa fra Nellemor.