Mine dagbøger har handlet meget om det samme emne her på det sidste, men det fylder meget i mit hjerte og i mit sind, så det at sætte ord på begivenhederne, er med til at jeg kan overleve og komme videre.

Jeg ringede ned på stedet i går, pga. at jeg var ked af at André havde været så kort for hovedet, så jeg ville lige sikrere mig at han havde det godt.
Konen fortalte det samme som i onsdags, at han var meget pirrelig og havde en kort lunte, men at de var meget opmærksomme på hvordan han havde det, og klar til at bakke op omkring ham hvis han fik det skidt. De gør et fantastisk stykke arbejde de to, jeg beundrer dem virkelig.

Konen fortalte, at min sagsbehandler havde ringet til hende og meddelt, at hun ville komme 45 min for det aftalte møde, så hun kunne snakke med André. Jeg føler virkelig, at jeg har fået en kniv i ryggen pga. at jeg snakkede også med hende ( sagsbehandleren ) i forgårds, da hun ville have min accept til at invitere skolen med til mødet. Jeg blev meget overrasket over denne forespørgsel, og gav også udtryk for det, hvortil hun svarede – Det plejer jeg at gøre. Min umiddelbare første tanke var ” Jubii endelig en sagsbehandler der tænker før hun handler ”. Men jeg er blevet klogere !!
Jeg begyndte så at fortælle hende om vores snak med lægen, og at hun heller ikke mente at det var hensigtsmessing på nuværende tidspunkt pga. af han har haft det så skidt, plus han har ikke brug for, at skulle forholde sig til hende som ny person, og til hendes spørgsmål. Men før at jeg havde talt færdig, afbryd hun mig med – Det kan vi snakke om på mødet !!

Jeg har fundet ud af at hendes ”plejer at gøre ” er hendes pligt, da det er et status møde, hvor det er forældrene der bestemmer hvem der må deltage. Men hun har lige glemt en lille detalje, vi har fælles forældremyndighed, og hun har ikke spurt Andrés far, det har hun PLIGT til at gøre.

Begrundelsen for hendes iver for at snakke med ham, drejer sig om en henvendelse fra skolens sundhedsplejerske som André havde haft en snak med i begyndelsen af februar. Der havde han givet udtryk for at han var ked af at være på stedet, og det havde hun så videregivet til kommunen.
Jeg er meget utilfreds med, at skolen ikke har informeret mig som forældre, så kunne vi måske have undgået den situation vi står i nu, hvis vi havde taget problemstillingen op dengang.

Under hele det forløbet hvor han har boet på stedet, har han kun talt positivt om det, også i de næsten 14 dage hvor han var hjemme hos mig. Så jeg har været meget uforstående over for, hvorfor at han har sagt sådan, men hvis jeg tænker over det han havde fortalt lægen, om konflikterne på skolen, kan jeg godt forestille mig, at det var lettere for ham at give stedet skylden for at han havde det skidt, frem for skolen. Han er jo ikke dummere, end at han godt kan regne ud, at sundhedsplejersken ville have en forklaring / begrundelse, hvis han havde fortalt om hans reelle problemer..

På mødet vil jeg spørge sagsbehandleren, og skolen om hvorfor at André er hvor han er, og hvorfor at han ikke er hjemme. Det er der kun rigtig svar på…. Fordi at kommunen ikke havde noget tilbud til ham... Så fordi at jeg ikke havde noget valg, hvis han skulle have den optimale behandling, vil jeg ikke umyndiggøres som mor… Jeg ved at der står i mine papir ( pga. agt indsigt ) at jeg er meget realistisk vedr. mine børns behov, og at jeg er samarbejdsvillig, derfor gør det mig så rasende at de behandler mig på den måde.
Jeg har snakket med Andrés far i dag, og han har kontakt til en sagsbehandler i hans fagforening. ( faktisk en jeg har haft for mange år siden ) Og hende vil han kontakte på mandag, for at vi kan få en snak med hende om vores rettigheder.

………………………………………

Claus ringede til mig imens at jeg var på vej til Odense i dag. Jeg skulle ringe hjem så snart jeg var alene i bilen. Som sagt så gjort… Han havde snakket med den yngste af hans drenge, om hvornår han kunne komme og hente ham, hvortil han havde svaret – Mor siger, at jeg ikke må komme hjem til jer, når André er der.. Og endelig, og jeg mener virkelig endelig, så Claus rødt og blev godt arrig og ringede til amtet, for at få en afklaring på hvordan han skulle forholde sig. Hans ex kone kender ikke til hvad der er sket med André den sidste mdr. og har ” kun ” den 1½ år gamle sag at klammere sig til.
Min søn er jo en farlig en, når han kunne begå sådan en handling og så tie om det så længe, men hun glemmer at hendes egen søn var med, og at han også havde sin del i det. Men det er jo noget andet !! Claus fik en længere snak med hende, og det endte med at de to ” små ” kommer når de har været ude med aviser i morgen tidlig.
Jeg er meget bekymret for hvad der vil ske, hvis hun finder ud af de problemer der har været på det sidste. Claus bakker 100% op omkring André, men er rent ud sagt, skide nervøs for om hun vil ” straffe ” ham mht. hans samkvem med drengene.. Det har hun gjort så mange gange før.

Pga. nyheden omkring sagsbehandleren i går, fik jeg en utrolig dårlig natte søvn, hvor jeg lå og roede rundt, så det har endnu været en lang dag.. Men det overlever jeg nok også ;-) André er kommet hjem på weekend, så jeg har atter fri..

Jeg tror at jeg vil gå ind og genere ham lidt, han er jo enebarn til i morgen..