Kære Dagbog

Så er endnu en weekend ved alt lakke mod enden og sikken en weekend. Jesper har holdt ungdomsfest for ca. 20 andre unge mennesker og jeg tror knægten fik så hatten passede. Han ligger i hvert fald lige nu på sofaen med både ondt i maven og tømmermænd. Ak ja, så skulle det også overgå ham :-)

Keld var her heldigvis hele weekenden og hjælpe til, for jeg turde heller ikke stå alene med ansvaret for sådan en flok unge mennesker, der både havde sørget for musikanlæg, øl og anden drikkelse.

De havde lejet sig ind i et festlokale i kælderen, hvor de var det meste af tiden og for ca. hver 1½ time, rendte Keld lige ned for at se om nogle skulle have brug for hjælp, men det blev heldigvis ikke nødvendigt, men fulde var de hele flokken.
Da jeg på et tidspunkt var med dernede lå flere i krogene og sov, musikken drønede fra nogle meterhøje højtalere, der var halv- og heltomme flasker overalt og Jesper anede dårligt hvem vi var og kunne dårligt stå på benene. Dog vurderede vi at han nok skulle klare sig og sålænge han kunne berette om, hvordan det gik samt at en var blevet afhentet (han havde ringet til knægtens mor og sagt at det vist var bedst hun kom og hentede ham), så var det nok ikke så galt fat endda.

Vi gik i seng ved 2.30-tiden og tog mobiltelefonen med ind. Klokken 5 vågnede jeg ved at der var en trafik på gangen heroppe i lejligheden. Det var lillebror Lasse + en kammerat som havde været nede og deltaget i en sneboldkamp med de øvrige.
Du jøsses, tænkte jeg, holder de sig stadig gående dernede i kælderen. Tænkte så at de så nok sov længe, når de endelig faldt omkuld, men ak... allerede kl. 8 var så og sige alle på benene igen og så var det bare om, at få kostet Keld ud af sengen, for han havde lovet dem at han nok skulle hente frisk franskbrød hos bageren til dem.
Jeg havde godt nok ondt af Keld, for det var en forskrækkeligt vejr og han havde kun hans gummisko på. Og ganske rigtigt, da han kom tilbage fra bageren havde han næsten forfrosne fødder.

Efter at alle havde fået noget at spise, begyndte de at pakke sammen og foran de der blev tilbage lå nu kun en større rengøring af lokalet, som mildt sagt ikke så for kønt ud, men med Keld ved styreroret lykkedes det efter ca. 1½ times tid at få lokalet til at se ud, som da de ankom.

Straks herefter ilede Keld og jeg i seng igen for at få et par velfortjente timers søvn, inden han atter skulle hjem. Hvad angår Keld og jeg, så startede weekenden ikke så pokkers godt (sagt med milde ord), men vi fik heldigvis efter et stykke tid løst en stor uløst konflikt og sat nogle ting helt på plads, så vi ikke fremover har det hængende over os. Der gik dog herefter nogle timer, før jeg både fysisk og psykisk slappede af igen, men da det så først skete, nød vi herefter bare hinandens selskab og det endda bedre end jeg nogensinde kan huske har været så intenst og inderligt. Og dog... vi har haft det sådan før, men ligger ca. 3 år tilbage, hvor vi endnu ikke var flyttet sammen.
Nu står vi i samme situation, om vi kan li' det eller ej, men det at vi begge atter mærker de positive følelser koge over er vidunderligt og siger igen, at så må det være det der skal til (at vi ikke bor sammen).

Kort efter at Keld tog hjem til København ankom Tanja, som havde været på weekend hos hendes far. Hun var godt træt og nåede dårligt indenfor døren, før hun faldt omkuld.

Selv er min aften gået med snak på ICQ + jeg har fået lavet nogle flere ICQ-postkort ud til icqvenner.dk som atter er oppe og køre - dejligt! :-)

Og nu vil jeg ellers lukke øjnene, tage hovedtelefonerne på og høre et par af melodunterne fra CD'en No Stress 3. Jeg er helt syg med sangene "Divano" med Era og "Streets of London" med Sinead O'Connor.
Herefter er det vist på tide at takke af for i dag og komme ind under dynen. Ligner ikke mig at gå så tidligt i seng, men det her heller ikke just været en normal weekend :-)