Mine tanker har kredset meget i denne weekend. Det har været hårdt at skulle tage stilling at noget så uhåndgribelig som situationen omkring min søn...
Jeg var meget opsat på at have ham under " kontrol " for at han ikke ringede, eller kontaktede ordensmagten og lavede mere rav i den !! Jeg prøvede i en stille stund at snakke med ham, men ham lukkede helt af, træk rulle gardinet ned som han plejer at gøre, når der er noget der er svært for ham. Jeg fortalte ham, at jeg ikke var sur eller vred, og at jeg altid ville elske ham uanset hvad der skete, men at det var vigtig at han fortalte hvad der var sket, så jeg kunne hjælpe ham !! Men jeg kunne ikke nå ind til ham. Det endte med at jeg smed så bolden over til ham, og sagde - at når han var part ville jeg være der , men han kom ikke !!

Jeg har snakket med stedet i dag,og de fortalte at de havde været ved lægen, og at det var gået godt.. Lægen syndes, at han skulle snakke med en børene og ungdoms psykolog, som havde bedre forudsætninger for at tage stilling til hvad der skal ske, så det bliver det næste.
Men med mit kendskab til systemet, kan der gå lang tid før at det bliver aktuelt, men nu må vi se..

Mit humør har været meget svingende og det har familien også måtte føle :-(

Min søster har været her hele weekenden, det har i det store hele været meget hyggelig !! Vi skal ikke så mange år tilbage, før at det var fuldstændig utænkelig at vi kunne være sammen over flere dage i streg. Jeg syndes at hun har fundet en indre ro, og er kommet i mere balance med sig selv. Det er jeg glad for på hendes vegne..
Godt nok nåede jeg at blive lidt negativ på hende, men det jeg holdt det for mig selv !! Hun havde lovet at tage nogle billeder af mig. Der findes faktisk ikke ret mange af slagsen, da jeg altid har haft en klar, parat, løb knap når folk har stillet op med et kamera.. Men da jeg ordnede børens billeder, gik det op for mig, at hvis jeg skulle smutte i svinget ( hvad jeg nu ikke har nogen planer om , men ingen kender dagen i morgen ). ville de næsten være dårlige stillet end mig. Jeg har kun 4 billeder af min mor,som jeg husker hende !!
Nå men, de kære billeder skulle tages, og jeg foreslog at Michelle skulle være med på nogle af dem, da folk siger at vi har mange fælles træk. Men enden blev, at det var Michelle der var i fokus, og at det var hende som min søster brugte det meste af filmen på. Det lyder næsten som jalousi, men det er det ikke.. Jeg har skulle overvinde mig selv, for at stille op til det, og bide min kamera angst i mig. Men hvem kan konkurrere imod en punker tøs med hanekam og pig halsbånd ;-) Jeg kan ikke.

Jeg nåede også lige at få et hysterisk anfald ved aftensmaden.. Claus og Michelle diskuterede i 5-10 min om hun havde brugt MIT kosmetik eller ej.. Jeg blev simpelthen så rasende,og råbte at jeg ikke ønskede at være en lus imellem 2 negle, og så gik jeg !! Resultatet blev at der blev fuldstændig ro, en knappenål vil kunne høres i miles omkreds hvis den var faldet på gulvet.. Kort tid efter skulle Claus køre en mellemste af drengene hjem, han kom ud i køkkenet for at give mig et farvel knus, og jeg kunne læse angsten i hans øjne. Jeg blev meget ked af at jeg havde gjort ham bange, for jeg ved at bøjlerne godt kan gå højt hjemme hos hans mor...

Jeg vil til at have fat i ørne på hunden og katten inden at de vælter det hele, de har lige deres 10 minutter hvor den vilde jagt går igennem hele huset.