Kære søster! Det kan vi jo ikke lyve os fra, søster det er vi af navn, og desværre også af blod.Der er efterhånden gået 4 år siden vi brød med hinanden. Det undre mig som så meget andet har undret mig i de år, og det er at jeg overhoved ikke savner dig. På en måde burde det jo ikke undre mig, for vi har aldrig haft noget sammen, hverken som børn eller voksne. Jeg ligner vor far, på mange måder, og ham har du jo altid foragtet. Det forstår jeg til dels, og hvis du kunne læse min dagbog, ville du nok blive meget forbavset over mine følelser til far, jeg både hader og elsker ham, men han havde jo også nogle gode sider, som du da især benyttede dig af.
For omkring 5 år siden, gav du mig et stort chok. Du var misu ndelig og jaloux på mig. MIG! der har lidt af sygedom i det meste af mit liv, fødte 2 små børn på 1500 0g 1700 gram, det var meget små børn for 23 og 25 år siden. Anne den lille, gik der ovre et år før vi vidste, hvor "billig" hun var sluppet. Hun er da kun døv på det ene øre, og lide kun lidt af spastiske lammelser.Jeg er lykkelig for at hun slap så "billig". Allerede da hun var 10 uger kom den første indlæggelse for mig ( hvis du altså ser bort fra, den månede jeg lå da jeg fik Morten, og de 3-4 gange jeg var inde mens jeg ventede Anne )Og faktisk har jeg været indlagt 40-50 gange i mit 26 årige ægteskab,hvor en del af gangene var med henblik på operationer, 3-4 blodpropper har vi da også taget, og det sidste er så epelepsien, der kom her i sommer. Så det kan da ikke være mit helbred du er jaloux på?
Jeg ved godt du går meget op i økonomi, det gør jeg desværre ikke, vi får betalt det vi skal, og sat lidt væk til vore ældre dage, men ellers må jeg indrømme, at jeg ikke er den der puger sammen.Du har ingen grund til at være midsundelig på at vi rejser meget, for det er ikke dine penge vi rejser for, og du har endnu bedre råd end vi. Jeg har det på den måde som vor far også havde, vi kan intet tag med herfra, at far havde den indstilling, har du og jeg, samt vore familier virkelig nydt godt af.
Åh jo! Vores hus er større end jeres, men vi kan stadigvæk ikke æde mursten. Der er en ting jeg godt kan forstå,hvis det er at få hjemmet til at ligne et hjem, for den gave har du ikke. Du har aldrig gidet det med højtider, så da din søn var lille, var det mig der lavede juledekorationer,lavede konfekt og bagte med ham, han er jo 10 år yngre end mine egne. Du havde jo også dit arbejde og jeg havde tiden. Så skal vi jo også huske, at du jo også gjorde nogen ting med mine børn, før du fik din egen.
Vi har hver især fået nogen gaver her i livet, min støste gave er nok kreativitet, vor dine ligger på hel anden siden. Jeg er meget indpulsiv, det er meget godt at jeg har nogen der holder mig nede. Som vor far sagde " Hun kan give sin bare røv væk ".
Ja det kan jeg jo nok også. Du skal også lige vide søster! at vi har haft vore modgang,sygdom, børnene,arbejdsløshed og meget meget andet du ikke aner noget om.
Du har altid været beskytte økonomisk, I har været 2 til at tjene det ind, der skulle ind. P.G.A. min sygdom har vi kun været 1.
Jeg ved godt det meste bunder ud i penge for dig, men jeg har altså ikke fået mere end dig, af vore forældre, og det ved du helt sikkert også.
Hvad der er gået galt ved jeg ikke,vi har aldrig som børn lidt af jaluxi, og heller ikke da vi var yngre.
Jeg er nød til at komme ind på vores ægteskaber også,fordi jeg tror at der ligger en stor del gemt der.
Jo! jeg har været heldig, havde det ikke været for min mand så sad jeg ikke her idag. Han har stået meget alene igennem børnenes barndom, p.g.a. min sugdom. Han er virkelig en ener,han yder mig også den modstand,han ved jeg har brug for,for at leve i et forhold ( far igen )I de næsten 30 år vi har været sammen, har vi aldrig skændes om økonomi ( Vor far sagde engang: når krybben er tom,så bides hestene )Selvfølgelig kan vi skændes,og også så det kan høres, ellers ville der jo ikke være noget ved livet vel? Vi har aldrig været bange for den dag, da børnene ville være væk herfra. Vi nyder det,at vi kan gøre hvad vi vil.
Set udefra ser alting jo godt ud hos dig, en stabil mand, skøn knægt, dejlig hus, bil der er betalt kontant,penge i banken.Ja ! der er intet der kan komme bag på dig, men hvor er glæden?Hvorfor har I så forskellige arbejstider, så i kun ser hinanden om søndagen? Jeg ved godt det giver flere penge at arbejde som i gør, men hvad med familielivet? Hvorfor holder i kun 1 uges ferie sammen? Hvorfor vil du heller være sammen med veninderne i din fritid end din familie? Der er så mange "Hvorfor" for mig. Jeg ved du lige som jeg har temprement ( efter vores Far ), får du ikke nok modspil og kærlighed?
En ting skal du have. Alt hvad der angår vores forældre, der har vi kunne samarbejde. Selv de 12 dage hvor vi sad ved fars dødsleje, klarede vi fint. selv om du engang imellen kom med en finte som f.eks. " Hvordan kan I dog have råd til at spise så meget ude " Op i røven med det, det var fars sidste dage, og hvis du havde tænkt dig om,havde du så lyst til at spise og lave mad,den tid det stod på.
Både du og jeg har fået nogle pragtfulde børn, jeg 2, du 1, da du mente at det var for dyrt at have 2. Det var dit valg, nu er mine børn ikke planlagt efter vores økonomi, det havde måske været en god ide, men så tror jeg squ aldrig jeg havde fået børn.
Nej! Søster vi er nød til at samarbejde
forhåbenlig en del år endnu. Vi har jo vores elskede mor, hun er desværre den der har det værst med vore brud. Vidste du at hun er bange for dig, bange for at komme til at at gøre en smule forskel. Tag det til eftertanke.

Når mor nu engang er væk, håber jeg at vi kan klare boet,stille og rolig. Tænk jeg har en gang set for mig hvordan du og jeg,sad sammen i vore forældres hjem, talte om barndommen, både det gode og det onde, smile lidt mellem tårene,trøste hinanden. Nej! det var en drøm.
Tænk på en ting, når mor er væk er du alene, det er jeg på sin vis også,men jeg håber atjeg får lov at beholde min bror, som du ikke vil kendes ved.

NEJ DET ER IKKE DIG, MIN SØSTER. Der
må være noget eller nogen der styre dig.