Så fik vi sagt farvel til vor farmor, et meget smukt farvel.
Der er bare en ting der undre mig,hvorfor holder man sig ikke til den afdødes ønsker?
De sidste to begravelser er gået lige modsat af hvad de afdøde ønskede.
skal de på rørende bestemme, for at på den måde få det godt med sig selv.
Jeg har en mærkelig følelse, med at man gør det for "hvad vil folk ellers tænke" Eller man vil gerne have den fornemmelse med " At hun fik dog en pæn begravelse"
Jeg ved at jeg i morgen vil gå ned og købe bogen til " mine kære ", og så vil jeg gå forbi bedemanden og få min sidste vilje, samt spørge om det jeg skriver er noget han skal holde sig til.
Når vi når til den tid har vi jo ingen stemme,og jeg syntes jeg har set en del, hvor jeg faktisk måtte erkende at jeg jo slet ikke kendte det menneske som præsten talte om.
Selvfølgelig kan man også lade alt stå til, og så lade de pårørende bestemme det hele,. det giver dem måske en fred i sjælen, og den lever de bedst med.
Hvorfor hører jeg hele tiden ordet FALSKHED??????????? Kan man købe sig til en sjælefred?
Vil nogen give mig deres mening tilkende