Endnu en dag, endnu en side i bogen, endnu en omgang af spillet. Jeg sidder i regionaltoget, hvilket jeg benytter hver dag. Det er sjældent uproblematisk, og der er ofte både udsætninger af rejser, og aflysninger.

Indtil videre fortjener de danske statsbaner dog i hvert fald et fire- tal. Jeg sov i sindssyge mængder i går, efter endnu en arbejdsweekend på klubben. Men nu er det mandag - op klokken fem.

Jeg observerer mennesker i dag, funderende, og yderst overbegloende. Men jeg glor på folk, på en høflig måde i dag. Det er til stadighed dobbeltmoralsk handlet - for jeg er selv ved at brække både arme, og ben på mennesker, som fastlåser deres besynderlige, øjenbrynsløftede udtryk mod mig.

Jeg er en ung fyr, i en tætsiddende striktrøje. Jeg klæder om, trækker i det hvide - så er jeg pludselig en behandlende autoritet, med teoretisk viden inden for anatomi, mikrobiologi, og sygdomslære. På onsdag er der Distortion i de københavnske gader. Jeg klæder om igen - trækker i en mørk logo t- shirt, så er jeg personen du går til, for at drikke dig bedøvet.

Men i virkeligheden, er jeg måske lidt en flyvsk sjæl, uden ro, uden egentlig at dele interesser med særligt mange. Hvorfor min vennekreds ofte er komplet usammenhængende. Men de lækre toner fylder mit hoved, jeg kan fornenme en nedsat hørelse - som jeg har til gode. Den skal jeg nok få glæde af, i takt med at jeg ældes.


"And i am not a slave to a god, that dosen't exist. And i am not a slave to a world, that dosen't give a shit"

- lækker lyrik, hæs skrigen, kontroversiel, samt antireligiøs musik. Det er mandag, og hvis vor såkaldte "herre" virkelig elsker os alle, så lod han os sove en time ekstra, og gjorde sig selv til sponsor, af morgenkaffen.

God dag!

- Kasper.