Sunget på "Åh, det gamle bukser" ;)

Jeg har drømt om flere af dem for nyligt, men det er jo ikke så mærkeligt, nu hvor brylluppet nærmer sig.. Jeg er generelt glad for mænd, glad for at flirte, og engang var bekræftelsen fra dem mit fix. (lige meget alder eller status - bare de viste interesse) Engang...

Ja, jeg er kommet langt, men en gang imellem kan jeg godt falde i. Ikke som at være utro, men som at tænke på ex'er, der sikkert ikke skænker mig en tanke, og at flirte med tanken om at flirte. Det er meget uskyldigt, men når jeg gør det, bliver jeg lidt bekymret for, om jeg kan holde mig på måtten .
Det må tiden jo vise, og hvis jeg bare gør, som jeg har gjort indtil videre skal det sq nok gå.

Og selvfølgelig er der en top3 liste ;) Hvem har ikke det...

Der var SNA... Han kommer ind som en klar et'er.
Jeg kan stadig tænker over hvad der var sket, hvis jeg var nået frem til hans fest, i stedet for at hoppe på kajakroeren, som mildest talt var lidt af en fejltagelse...
Møder ham fra tid til anden de mest mærkelige steder, og han siger heldigvis altid hej :)
Dejlig fyr, god ved mig, men måske lidt for indadvendt og ikke så interesseret i sin familie, som jeg.

Så var der Papnæsen..
Ham som jeg elskede betingelsesløst på meget kort tid, selvom jeg ikke havde lyst til at være kærester med ham. Som ikke var særlig sød ved mig, eller særlig pæn at se på, men som bare fejede benene væk under på mig. Glad for at jeg har den oplevelse med mig: Tal om at svæve på en lyserød sky og sidde og fnise på jobbet mens vi chattede.. ;)

Og sidste men ikke mindst...GK
The one that got away... Eller det gjorde han faktisk ikke - det gjorde jeg - eller gjorde han? Han fandt aldrig modet til at fortælle hvordan han havde det, og jeg fattede det ikke og var vidst heller ikke selv så modig..
Vi gik på efterskole, jeg havde en kæreste på 22, vi var 15 og havde et stort crush på hinanden. (kan ikke lade være med at smile over det - så sødt og uskyldigt, og alligevel ikke)
Han boede langt væk, og jeg skulle hjem til kæresten, da skolen sluttede, men han fik faktisk til sidst mandet sig op og spurgte, om jeg var lige så vild med ham, som han var med mig, og svaret var ja...
Sidste skoledag, efter han havde ligget og rodet rundt med Lullu i skoven, fordi hun havde tilbudt sig, endte vi to på Rådhuspladsen, alene, og efter en masse snak, kyssede vi...endelig... Det bedste kys ever... :) (en et'er på top3 kysselisten :)
Nå, men jeg to til Italien med min kæreste, og vi gik fra hinanden da vi kom hjem - som vi havde aftalt ;) Mødte Færingen, som IKKE er på top 3...men vi var da sammen i 5 år og forlovet (hvor jeg ingen kontakt havde til GK) - men da det var forbi, var han den første jeg kontaktede...
Uhhh...den her historie bliver lang..
Nå, men han var lige kommet hjem fra arbejde på en boreplatform, og boede midlertidigt hos sin mor. Vi havde lange telefonsamtaler, og en aftale som hed: Ingen hemmeligheder, ingen moralprædikener. På den måde fik jeg ALT at vide om ham, også da han kørte galt med et par venner, sniffede coke sammen med de kendte, og alle de ting han aldrig ville have fortalt en kæreste..

Den dag han ringede og fortalte, at han nu flyttede til Kbh. - tæt på hvor jeg boede, havde jeg fået kollegieværelse i Lyngby og skulle starte nyt studie, nyt liv...

Og jeg udnyttede ham faktisk. Hver gang jeg trængte til at blive bekræftet eller havde brudt med en fyr, kontaktede jeg ham - og han hoppede på - hver gang. Og nej, det blev aldrig rigtig til noget.. (af det frække altså) Men til sidst måtte det jo ske.. Så efter 15 års frem og tilbage, tog vi på en rigtig date og endte hjemme hos ham. Tal om præstationsangst... :)

Vi begyndte at se mere til hinanden, men jeg kunne ikke rigtig lure ham, og det virkede seriøst som om at det kun var sex'en. Jeg prøvede en dag at holde ham i hånden på vej ud til bilen, og det var ikke noget success... Så da jeg havde fjollet nok rundt med ham og et par andre og fået min første kønssygdom, mødte jeg B.

For et år siden fortæller han mig så, hvor forelsket han var i mig sidst, og at han havde gået og drømt om at lave en familie med mig. Mig?! Det er der aldrig nogen, der har sagt til mig, og det er, for mig, den ultimative bekræftelse...men på et så forkert tidspunkt. Blev gal på ham og skrev at vi skulle droppe kontakten i noget tid, og da jeg igen en dag spurgte ham, om han var kommet videre, var det som om det aldrig var sket...

Vi er stadig gode venner, og jeg glemmer ham aldrig for dengang han kom og hjalp med at tømme min kære morfars lejlighed, da han lige var død. Vi har en lang historie, og jeg kan ikke få ham til at sige

Tænk at vi bare har kludret i det så mange gange - begge nok at frygt og dårligt selvværd, og jeg fordi jeg ville beholde vennestatus og få alt at vide. Lige så snart man blive kærester, klapper de i som en østers, og vi bliver mindre rummelige...

Men det er fortid, og selvom han altid vil være en stor del af mit liv, og selvom det aldrig blev til noget, er jeg helt afklaret med det og håber at vi kan holde kontakten på et venskabeligt plan.