Lige nu minder jeg mest af alt om min bil... de mange kilometer er begyndt at sætte sig sine spor, og turboen røg i sidste uge. Nå, bilen er da heldigvis kommet tilbage fra værkstedet... og kan klare et par hundrendetusind km igen. Det kan samme kan jeg ikke lige frem påstå om mig selv.

Sjovt som mit humør og energi, eller mangel på samme, bliver afspejlet i de ideer jeg får til mine små skriveprojekter. De handler stort set alle om, på den ene eller anden måde at blive slidt op eller overmandet efter et langt sejt træk.Eller i bedste falde at "vinde" kampen, men undervejs at have ofret så meget at sejren ikke eksisterer. Der er specielt en historie, der besynderligt nok kommer frem hver gang jeg hører Rihannas sang Diamonds... en historie i allerbedste Ringenes herre kopi-stil, med de gode i rustninger der skinner i måneskinnet (haha som diamanter), mens de beskytter prinsessen mod de selvfølgelig mørke onde... en for en falder de skinnede soldater, og efterlades i lysende spor, der dog slukkes efterhånden som en sky glider for månen... gæt selv hvor mange der er tilbage til sidst... rasende banalt, ikke desto mindre er der den hver gang Rihanna begynder.

jeg er egentlig ikke i tvivl om, at kimen til dette bl.a. kommer fra mine samtaler med min søster og svoger. Det har helt sikkert lettet, at de gerne vil tage ansvar for tvillingerne skulle der ske mig noget. Men det har da været en meget følelsesladet omgang - jeg er glad for vi tog en stor del af snakken mens vi gik en lang tur i skoven. Det at være i naturen har altid givet mig ro, det sætter alt i perspektiv for mig - og den mentale puls falder til ro. Har også brugt metoden flere gange, hvis jeg har skulle snakke med de store om lidt alvorlige emner. Det er som det er lettere at få tungen på gled, når vi er ude at vandre lidt.

Tankerne om tvillingerne har også ført til overvejelser om jeg nu er også er der nok for dem. De er desværre nogle gange blandt de første der bliver afleveret i børnehaven, og de sidste der bliver hentet. Er det virkelig hele ræset værd? Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at rigdom(=penge) ikke er det samme som lykke. Ikke at jeg betragter mig selv om rig, langt fra faktisk, men vi lider heller ingen nød. og slet ikke i forhold til de triste historier man hører om i øjeblikket.


Mon ikke det også handler om have lidt for travlt på arbejde kombineret med for lidt søvn. jeg glæder mig i hvertfald i den grad til påskeferien og en hel uges sammenhængende ferie. Hvilket så lige minder mig om pædagogen, Anne, der kommer smilende hen og vil snakke, hver gang jeg viser mig i børnehaven, og i de sidste par dage har hun været meget interesseret i vores planer for påske ferien.

I starten var jeg vidst vældig smigret over hendes interesse, nu er jeg nok nærmere lidt forlegen ved det. Gad vide om jeg lægger noget helt forkert i hendes interesse... det kunne jo snildt være, hun faktisk bare passede sit job, og var bekymret for drengene.

Jeg kunne jo så på samme passende vis tage vare på mit job, og få gjort klar til imorgen, hvor endnu en tur til Ballerup. Krydser fingre for at snestormen forbliver en storm i et glas vand og motorvejen forbliver sort og fri for uheld imorgen.

Om få dage venter påsken, og en uge med store og små banditter... ikke mindst allertiders chance for at få ladet batteriene op, og der med også lidt positive tanker :-)

sov godt