Så er vi lige hjemme for at mellemlande og vende. Se efter om alt er i orden, vande blomster og vaske lidt tøj og skrive lidt dagbog, inden vi atter sættter kursen mod Fanø og fannike-dagene der.

Hvor er det da en lise for sjælen, at komme ud på vandet. Når vi sejler, vugger båden - selvfølgelig afhængigt af, hvor mange bølger der er. Det er så ubeskriveligt beroligende. Det er da også et fantastiks syn, at sejle i havblik, hvor vandet er som et spejl. Stævnen skærer knivskarpt igennem vandoverfladen og der høres næsten ingen lyde - kun motorens monotone brummen. Sælene dukker op, en´ efter en´ - de er nysgerrige eller de vil de bare lege. Jo, alt sejlervejr er charmerende - dog vil vi godt være foruden at komme i storm og kuling, hvor alt - incl. os selv - næsten skal surres fast - så er det dejligt at få fast grund under fødderne igen.

Mens vi var på ferie i båden, sad jeg og skrev et digt, som jeg vil sende ind i konkurrenceøjemed. Jeg sad og spekulerede over, hvad det er der gør, at jeg skriver og fandt frem til, at det er en terapeutisk form for mig, ligeså vel som det at male er terapi for andre. Ens tanker kommer ud af sind og sjæl på en god måde.

Jamen, tænkte jeg, så langt, så godt. Jeg kan da også se, at mine tekster på min forfatterprofil bliver læst og det er jeg glad for, men hvor kunne det være dejligt, at få bare lidt flere kommentarer. Det er jeg godt nok ikke god til at bede om, men synes at det er nødvendigt, for at vide, hvordan jeg står og for at lære af mine fejl. Jeg kan ikke selv se, om det jeg skriver er læsebar for andre og om der er en handling/mening med teksten ...... mine tanker fortsætter i ring. Er det nødvendigt - du har lige sagt, at det er en terapi for dig. Jamen ligesom alle andre vil jeg også godt have - bare en lille bemærkning - ris eller ros - hmm -
Jeg skal skynde mig at sige, at jeg får da kommentarer og hilsner og tusind tak for dem. Dem er jeg virkelig glade for. De er med til, at jeg holder modet oppe og tør fortsætter - for ingen tvivl skal være, om det at publicere en tekst giver da også selvtillid og en selvværd, som jeg ikke har haft før.

Nåh, nu blev min lille ferieberetning til et hjertesuk istedet. Hjertesukket er ingen utaknemmelig brokken, men jeg manglede at komme af med mine tanker - på en konstruktiv måde, håber jeg - og sende en lille bøn.

I skrivende stund ser vejret rigtig lovende ud for i dag. Jeg vil en tur i haven og bruge mine armkræfter mod ukrudtet, der kan gro - nårsomhelst, hvorsomhelst. Det skal nok blive flot igen derude, når ukrudtsbekæmpelsen er overstået for denne gang.

Ha´ en rigtig god sommerdag og pas godt på jer selv derude i samfundet.

Kærlig hilsen fra Nellemor.