Hej igen min trofaste ven.

Ja, så er der endelig en stille stund på kontoret. Den sidste uges tid har godt nok været hektisk. Tror jeg selv bad om at få travlt på et tidspunkt, for at få Maria ud af tankerne. Og tak spids jeg skal love for der har været travlhed… tja, oven i har Maria så meldt sig ind i kampen igen. Jeg kan ikke helt blive klog på hende. Faktisk kan jeg overhovedet ikke blive klog på hende – men jeg tror heller ikke hun helt selv ved det, så lige på det punkt har jeg valgt bare at tage en dag af gangen… igen igen.

Ellers har det været arbejde, arbejde og arbejde – og så mere arbejde. Det hele startede fredag eftermiddag i sidste uge, hvor Kenneth meget overraskende komme forbi. Jeg var taget tidligt hjem fra kontoret, og var i gang med banke løs i kælderen, så jeg havde ikke hørt hans opkald. Pludselig stod han der på gårdspladsen da jeg kom kørende med en trillebør fuld af murbrokker fra kælderen.

Endelig fik han lukket op for posen, og min intuition havde da ret i, at han havde en skjult agenda. Det var så ikke helt sådan som jeg havde forestillet mig, men jeg var heller ikke totalt ved siden af. Lige nu er jeg ør i hovedet af alle de muligheder der åbner sig – I det hele taget har det jobmæssigt været en periode, hvor folk har nikket til de ting jeg har sagt og foreslået, og de har accepteret dem uden synderlige indvendinger. Nå ja, alle på nær én.

Der var en sur og højråbende kunde i sidste uge, der absolut ikke brød som om mine ideer. Men han mistede så til gengæld også sit job, og vi fik opgaven at overtage efter ham. Faktisk har jeg brugt det meste af weekenden, sammen med to af drengene fra mit teknik team, på den opgave. Akut udrykning til en mindre formue i timen, da kunden valgte at fritstille vedkommende med omgående virkning. Hvilket i min verden var meget fornuftigt, jeg tror så absolut at vedkommende satte verdensrekord i at være en idiot.

Hvor var det dejligt at vende tilbage til nørd… ups… teknik opgaverne igen. Denne uge har mest været kundemøder og præsentationer der har været på programmet. Tirsdag to gange på Sjælland, onsdag Århus og Ålborg… gab det er kedeligt at sidde så mange timer i bilen. Det giver til gengæld anledning til mange pudsige tanker. F.eks. er jeg begyndt at tænke rigtig meget over, om jeg er på den rigtige hylde – pudsigt fordi jeg lige nu oplever en fantastisk medvind på jobbet… og bevares, det er da spændende opgaver, både teknikken og arbejdet med mennesker. Men det er dybest set ikke mig. Jo, jeg kan godt stå op og lave en præsentation eller tale for en forsamling,– men jeg har kun en gang oplevet at det virkelig var en fornøjelse. Og det er lidt over tyve år siden, da jeg blev gift med de store mor, og jeg skulle holde talen for min brud og gæsterne. Det var et fantastisk øjeblik.

Lige nu flirter jeg med tanken om at blive landmand, de gange jeg har hjulpet Hans synes jeg det har været en fornøjelse. Selvfølgelig er der også masser af sure ting i landbruget, og jeg kender overhovedet ikke reglerne omkring grøn bevis eller hvad det nu hedder. Måske er det bare en skør tanke, men den vil ikke rigtig slippe igen, så jeg tror jeg prøver at lufte den for Hans. Så må jeg se om han griner og ryster på hovedet af mig.

Klokken ni får vi af en tysk samarbejdspartner. De kom 4 mand høj i går og tager først af sted i eftermiddag. Egentlig spændende nok, men det er altid så stift og formelt med dem… Die Rechnung bitte… kommer lige i tanke om Ulrik Varnæs i Matador der gør grin med tjener Boldt. Herlig familie serie.

Til gengæld er ikke blevet til så meget arbejde på huset som jeg havde planlagt og håbet på. Det meste af tiden gik som sagt med arbejde. Heldigvis har vi den ordning, at den (over)betaling som kunden betaler i forbindelse med aften- og weekend tillæg hovedsageligt kommer teknikeren til gode. Jeg roser lige mig selv for at fået det igennem for knapt et år siden. Før det blev indført var det forståeligt nok meget svært, at få nogen til at arbejde ekstra i weekenden. Nu hvor der er en klækkelig betaling ved kasse a vil de fleste gerne yde en ekstra indsats i weekender og andre skæve tidspunkter. Hvilket i kommer vores kunder til gode, og der med også giver goodwill til kompaniet.
Lidt har jeg da fået lavet, og ungerne har været flinke til at give et nap med om aftenen i denne uge. Men der er selvfølgelig grænser for hvad de kan magte.

Nå ja, så er der også de to krikker vi var ude at se på i sidste uge. Konen ringede i weekenden, tror det var søndag, og spurgte om vi var interesserede. Hans havde givet hende mit nummer, så jeg fik en lang snak med hende, måske jeg skal jeg seriøst til at øve mig på at sige nej tak, med meget store bogstaver, og hele historien, om at de skilles, hvor meget hestene betyder for hende, men at de er blevet forsømt det sidste halve års tid hvor de har gået på græs. En trist historie, som jeg desværre tror der er mange der er igennem i øjeblikket.
Jeg har snakket med ungerne om det igen, og om vi måske skal have de to heste stående frem til nytår. Så kan de få lov til at ride dem op igen, sammen med ejeren – og så kan hun forhåbentligt få dem solgt til en fornuftig pris. Til gengæld skal vi så finde nogen der vil ha’ halvpart i ungernes arabere, så vi skraber penge ind ved det. På den måde kan det hele gå i nul rent økonomisk for os.

Jeg har også luftet tanken for dem, at de jo også kunne sælge deres nuværende heste og købe de store. Den tygger de på endnu. Men nu kommer heste mutter forbi i weekenden og ser stalden og foldene, og så tager vi en snak om, om vi kan hjælpe hinanden.

Nå tilbage til arbejdet, tyskerne må snart være her. De plejer at være meget præcise.