For pokker!

Jeg sidder i L's lejlighed...han er på skiferie. HANS lejlighed. Ak jo måske lidt selvpineri. Jeg behøves jo ikke at blive her. Jeg kunne jo bare smide de ting af som Emil skal bruge i denne weekend. Men jeg trænger til den følelse jeg har lige nu; Privatliv og ro. Desværre nogle goder jeg ikke rigtig formår at have hjemme hos mig selv.

Udlejer O er af den kunstneriske type. Faktisk faldt jeg lidt for hans person da jeg første gang så lejligheden (læs ikke dette som nogen form for romance). Jeg tænkte at han var sær, halvflippet og dermed lettere for mig at relatere til. Han er far til 3 og virkede som een der mente børn skulle have plads, måtte høres og sagtens kunne accepteres.

Undertiden oplever jeg dog også, at hans medgørlighed følger hans humør. Det ene øjeblik kan alt lade sig gøre, det næste noget helt andet. Hans accept af at skulle dele sit hus med andre, virker ikke så stor. Måske tænkte han mere på den ekstra indkomst, end hvordan det ville være at der faktisk også skulle bo nogen.

Lige meget hvad, så har jeg fundet et ståsted til det næste kommer. Kaostiden er ikke forbi men nu mere kontrolleret.

Bruddet til Lars virker meget mere virkeligt nu. Satans. Jeg veksler mellem at føle at jeg passer på mig selv, gør det rigtige osv...til at føle mig alene, ligegyldig, vred, forladt, tænke på om han måske finder en ny og alt det der bras som kune får mig til at føle mig skrøbelig.

Jeg får lyst til at klamre mig til ham på ny og lappe på det forlidste forhold som jeg alligevel ved er DOOMED. Med de følelser sætter jeg ham op på et plan hvor han slet ikke hører til. Jeg giver ham bolden og lader ham spille den nøjagtig som han vil. Hver gang han mærker min higen og svaghed efter ham, trækker han sig alligevel og siger noget i retning af: "Baby, jeg kan ikke være noget for nogen. Jeg vil for alt i verden gerne være din kæreste men jeg kan ingenting...kan du acceptere det?". Bolden er videre til mig...

Ping pong lort. Jeg trænger til en lang periode uden alt dette og til at passe bedre på mig selv. Være smuk igen.

Jeg kigger på mig selv og savner sådan en selvtilfredshed. Fandens til babser! De er væk efter 9 måneders amning...men hvad så? Kan man ikke være smuk uden faste bryster? Hvis jeg spiste ordentlig ville de komme lidt igen og jeg ville stråle mere. Alt i alt ser jeg slidt ud. Nøjagtig som jeg frygter jeg vil blive "en slidt alene-mor"!

Nå, jeg vil spille det værste lorte spil lidt. TACO FIÉSTA!!! Jeg er stuck på 33. bane og for stædig til at slette hele spillet. Det er tidsfordriv på 1. klasse det spil.

Men jeg kan sidde her i ro og mag, forgifte mig med et dårligt spil og være off på tankefronten.