Jeg har længe gået og tænkt på at få taget mig sammen og begynde at skrive herinde igen... Men... En ting er at tænke på det, det er straks noget helt andet rent faktisk at få det gjort.
Nu har jeg dog endelig et ledigt øjeblik og så er det jo om at få det udnyttet... Nu må vi se hvor meget jeg kan nå at skrive... :-D

Kæresten har haft overarbejde og er vist først på vej hjem fra arbejde nu. Jeg tror da ihvertfald at han er på vej hjem... :-D Hans telefon gik nemlig død for nogle timer siden. Utroligt at han ikke kan finde ud af at få dem ladet op.. :-P

Der er sket en del siden sidst.

Den famøse baby er kommet til verden. :-)
Ja det gjorde han jo så faktisk i oktober. Og han er nok også en stor del af grunden til at jeg ikke har fået taget mig tid til at skrive herinde... Nøj hvor er man dog fuldt beskæftiget med sådan en lille en... :-D

Men hvor er han dog bare fantastisk!
Jeg må indrømme at jeg slet ikke kunne forestille mig mig selv som mor, og nu kan jeg nærmest ikke forestille mig selv som andet end mor... :-D
Selvfølgelig er der meget mere i livet end børn, men på nuværende tidspunkt må jeg indrømme at det er meget svært at se udover det. Hvad er egentlig formålet med livet - hvis ikke det er at sætte børn i verden?!
Jeg er sikker på at det er en følelse alle nybagte forældre får...

Der har været en del issues med min søster og alt det her baby trummerum. Heldigvis tror jeg det er gået over, og nu er hun vist også bare glad for den lille.
Men det var godt nok også bare en hård omgang at komme igennem.

Min chef ødelagde glæden ved graviditeten fuldstændigt og min søster var faktisk ved at gøre det samme ved glæden over at have fået en velskabt lille søn.
På nogle tidspunkter var det virkelig svært at holde hovedet oppe...

Jeg har hele tiden sagt at jeg ikke vil være en af dem hvor hele deres liv drejer sig om den lille, og det agter jeg stadig at holde. Men samtidig må jeg også indrømme at en meget stor del af mit liv bliver udfyldt af ham.
Og det er jo umuligt for mig som mor, at være andet end fuldstændig optaget af ham.
Jeg kunne rose ham fra nu af og til verdens ende, men vil nøjes med at sige at vi virkelig har været heldige.
Ikke nok med at han er fantastisk køn (synes alle forældre ikke at deres børn er kønne??) og charmerende - han ved lige nøjagtig hvordan han charmerer folk og har allerede lært at smile til de rigtige folk på de rigtige tidspunkter. Han er også ufattelig nem.
Vi havde lige et par uger hvor der var store problemer om aftenen, men det blev løst ved at mor her lagde chokoladen på hylden i en periode... SUK! Den er dog så småt hevet frem igen... :-D

Nu bliver han lagt i seng senest 19.30 (plus/minus) og står op samtidig med mig ca. kl. 10 om morgenen... Ahh... :-D
Selvfølgelig får han mad i løbet af natten, men det gør nu ikke det store.
Indtil videre deler han seng med os - nok mest for min skyld - og der er da heller ikke noget bedre end at ligge og putte med sådan en varm lille laban... :-)

Der er stadig ikke andet end problemer med mit arbejde. Netop som jeg troede at nu måtte problemerne da være overstået (indtil min barsel slutter ihvertfald) fandt jeg ud af at vi åbenbart tæller forskelligt.
De mener jeg skal have 14 dage kortere barsel end jeg mener... Jeg mener jeg skal have en hel del længere end jeg skal i forvejen, men hvem vil ikke gerne blive hjemme på ubestemt tid?? :-P
Da jeg skulle udfylde barsels papirerne talte jeg efter et utal af gange, netop fordi jeg ved de går alt efter i sømmene, og fik ovenikøbet andre, bla. min mor til at tælle efter bare for nu at være helt sikker.
Alligevel får jeg et brev retur med at jeg desværre har regnet forkert, men at sekretæren skam har rettet det for mig inden hun sendte det ind.... ARG!!!!
Så måtte jeg jo bide i det sure æble og ringe til hende for at fortælle hende at jeg altså var ret sikker på at jeg havde talt rigtigt og at hun derfor måtte have lavet en regnefejl. Men inden jeg gjorde det kontaktede jeg først min fagforening og fik dem til at tælle sammen med mig.
Sjovt nok talte de ligesom mig. Jeg har også lavet den sikre måde... 1-7 = 1 uge. 7-14 = 2 uger. osv.
Så jeg ringede derud og sekretæren sagde at hun altså også havde talt efter flere gange men at hun da nok (STORT SUK) skulle tælle ENDNU en gang (for de småtbegavedes skyld = mig) Jeg nævnte ikke fagforeningen, da jeg lige ville høre om hun stod fast på hendes regnestykke.
Hun ville så vende tilbage når hun havde talt...

Det er små to måneder siden nu og jeg kan jo kun konkludere at hun stadig tæller!!!!!

Gal. Det arbejde giver mig stres! Tænk at have så meget stres når jeg ikke engang er der!
Tør slet ikke tænke på hvor ofte jeg skulle se min psykiater hvis jeg mødte op på den arbejdsplads hver dag... Gys!
Jeg glæder mig som et lille barn glæder sig til juleaften til at aflevere min opsigelse!! :-D

Og jeg må jo nok hellere tage mig sammen og få ringet derud IGEN. Måske skulle jeg tilbyde at komme forbi med en kugleramme??

Ellers er jeg faktisk ret godt tilfreds med mit liv i øjeblikket.
Jeg har skam stadig problemer, masser af dem, eller ihvertfald rigeligt... :-D
Men glæderne overskygger så langt det negative.
Og fuck da økonomiske problemer (så længe de ikke er så store at vi kan risikere at miste huset... det ser i øvrigt ikke skide godt ud lige nu, men krydser fingre for at det løser sig...) så længe vi har vores lille nye familie.
Og vigtigst af alt, at den lille har det godt... :-)

Det er i øvrigt sjovt som ens omgangskreds ændrer sig når man får børn. Vi er jo trods alt stadig de samme mennesker. Men nu har vi bare en ekstra ting til fælles med en hel del andre. Og så er der jo altid noget at snakke om??

Nå, men jeg vil slutte nu, inden den hosten jeg kan høre i babyalarmen går over i gråd... :-P

Satser på at få skrevet lidt hyppigere herinde fremover... Hvis jeg da kan få lov... :-D