Det var så det. Mine frustrationer var ikke uden grund. J. har droppet mig. Fordi jeg ikke er kristen. Jeg forstår det ikke. Eller jo, på sin vis forstår jeg det godt, men så alligevel ikke. Føler mig bare holdt for nar et eller andet sted. Og det kan jeg ikke tillade mig. Eller det ved jeg ikke om jeg kan tillade mig. Jeg ved slet ingenting lige nu. Men jeg forstår ikke hvordan jeg kan være en af de første personer han ser, udover sin familie, efter han er kommet hjem. Han giver mig øreringe, siger han har savnet mig og at han er glad for at være sammen med mig. Jeg forstår ikke hvordan alt det kan passere, samtidig med at han egentlig ikke vil noget. Arr. Jeg bliver bare så ked af det, fordi jeg havde glemt hvor glad han gør mig, når han er her. Jeg havde glemt det indtil han kommer onsdag aften og jeg ikke kan andet end at smile og grine. Og den ellers frygtede akavethed var væk. Den akavethed, man måske kunne frygte ville være der efter så lang tid, var der ikke. Og det var dejligt. Jeg kunne mærke på ham at han også var glad.
Men så hører jeg ikke fra ham, på trods af min godmorgen-besked torsdag morgen. Jeg får skrevet til ham og spørger hvad der sker, om det er med vilje osv. Herefter kommer beskeden hvor han "dropper" mig. På dette tidspunkt er jeg lettere beruset pga. fredagscafe, så den rigtige reaktion kommer først idag hvor jeg egentlig forstår hvad han har sagt til mig, og hvad jeg har sagt til ham.
Det ville være nemmere hvis jeg kunne hade ham, men det kan jeg ikke. Fordi han er det rareste menneske jeg har mødt og holdt så meget af, på kort tid. Fordi jeg ved, han ikke gør det for at såre mig, men fordi det bare er sådan han har det. Men det gør mig stadig ked af det. Jeg havde glædet mig til han kom hjem og se hvad det var måske kunne blive til. Men nej.
Da jeg endelig kommer hjem fra arbejde idag, og jeg rigtig kommer til at tænke over det og skal fortælle det til min mor, begynder jeg at tude. Det gider jeg da ikke. Ikke når slet ikke rigtig var nogen endnu. Men det gjorde jeg. Og min stakkels mor vidste ikke hvad hun skulle gøre. Fordi hun også havde hå$bet på mine vegne.
Jeg forstår bare ikke at han ikke har sagt det noget før. Jeg har hele tiden sagt at jeg har det helt fint med at han er kristen. Kunne han så ikke sige det til mig før han rejser 3 måneder til Afrika. Øv mand.
Jeg håber stadig at høre fra ham. Men jeg tvivler.
Jc. er så sød. Alle er så søde. Jc. blev sådan helt ked af det. Og hun forstår det slet ikke. Hun synes stadig at jeg er hans drømmepige. Men det er jeg så åbenbart ikke. To. gav mig et kæmpe knus og et kys på kinden og siger at det er hans tab og ikke ved hvad han går glip af. Ihh altså.
Men det dur ikke.
Nu her til aften gav jeg mig til at græde over filmen "Herbie" - det var flot Anne. Men for det første kan jeg ikke håndtere og indse at det bare var det, men kan hellere ikke lige kapere at min søster filrer rundt med en ny og bare er super nyforelsket. Jeg kan ikke håndtere særlig meget lige nu. Øv mand!
---

Men ellers var vi i byen igår. Vi startede allerede klokken 11.30, så det var alletiders. Vi fik fri klokken 11, så cafeen startede lige et par timer før. Det var ølbowling, og den var hel gal. Det er jeg godt nok dårlig til. Holdt da op. Så fuld, det blev jeg. Tar med Aj. hjem og skal pludselg have farvet hår. (Hvilket er blevet en meget mærkelig farve - nu tror jeg bare jeg farver det mørkt). Efter spisning forsætter vi igen med at drikke og tager senere i byen, hvor vi møder rigtig mange mennesker vi kender. Mega fedt. Jc og anden veninde, blev så fulde. Det var simpelthen for skægt. Drengene mødte vi i byen, bortset fra A, som de andre havde efterladt tidligere på dagen fordi han var så fuld. Han sad ene og alene hane i vores lille pigegruppe. Han nåede aldrig at blive ædru fra cafeen, så han forsatte bare lidt. Han er også så herlig.
"Armen Anne, jeg kan bare ikke lide dig som menneske". (Jeg fornemmer lidt at det er en af de ting, man skulle have oplevet 'live'?!). Men sjovt var det. Dejligt.
Jeg holder så meget af de mennesker. Puuha.

Jeg bliver nødt til at sove. Mine øjne er begyndt at lukke engang imellem - helt af sig selv.

Take care...