I fortsættelse af min forrige dagbogs tekst "Noget helt andet ;o)" vil jeg her beskrive en typisk arbejdsdag i lufthavnen, jeg skriver om i går onsdag 19/9.
Start kl. 04 betyder at mor her skal stå op kl. 03:45 for at have nogenlunde god tid til at færdiggøre min Bircher musli, som jeg - når jeg skal på arbejde - ikke KAN undvære :o) og ellers fodre Mips, gøre mig klar og komme i uniformen.
Madpakken er klargjort aftenen før - som regel.
Så er det ud i mørket og køre bilen ud af garagen og komme afsted.
Vejen til lufthavnen er meget direkte fra hvor jeg bor og der er ca. 27 km. På den tid af dagen er der ikke meget trafik, heldigvis.
Det meste vej er highway hvor tilladte hastighed er 100 km/tm. Jeg købte ny bil i april, det er dejligt, for i den gamle duede varmeapparat og speedometer ikke og den knirkede og knagede. Jeg stolede i stedet på omdrejnings tælleren sådan ca. - det gav dog ingen varme ;o)))
Fra parkerings-pladsen er der vel en små 10 min. gang hen til lufthavns bygningen hvor jeg arbejder.
Vi skal helst være der 10 min. før "sluserne" åbner kl. 04
Jeg valgte exit døren som min første post, vi skifter plads ca. hver 20 min.
Håndværkere er i øjeblikket ved at udvide vores område, så der er faktisk ingen exit dør, bare et hul mellem afskærmnings pladerne.
Derefter var det ud til oversize baggage, der var ikke særligt travlt da jeg kom der ud, så jeg kunne sætte mig lidt og slappe af.
Jeg fik dog æren af at modtage nogen musik instrumenter, en klapvogn, et par kasser, nogle golf køller og et par krykker. Det skal alt sammen ETD testes først.
Næste post var ETD af passagerer, heldigvis var der ikke nogen besværlige individer i går.
Det kan nogen gange være en utaknemmelig post, især hvis folk er sent på den. Al deres brok er jeg dog immun overfor og jeg skal nok fortælle dem en ting eller to hvis de bliver alt for "out of line."
Da jeg senere på dagen var på den post igen, fik jeg mig en lille hygge sludder med en forretnings mand fra Belgien.
Imens kom min afløser som er polak og jeg introducerede ham for belgieren. Der var en international, stærkt europæisk enighed i luften fornemmede jeg.
Vi endte med at give hånd og ønske god rejse og han ønskede os fortsat held og lykke med vores liv i det fremmede.
Forleden var det et par svenskere jeg fik en lille snak med, de lyste helt op ved at møde en anden skandinav så langt hjemmefra.
Der går næsten ikke en dag på denne post hvor jeg ikke bliver spurgt om jeg er fra Tyskland eller Holland.
Så, ja, jeg prøver at få det bedste ud af det ETD job som ingen af os ansatte bryder os særligt meget om at udføre, men det skal jo gøres.
Derfra var det hen til metal detektoren. Der var travlt og gentagne gange måtte jeg sende folk ud og tage sko, bælter, amrbånd, o.s.v. af. De rejsevante tager som regel skoene af før de går igennem.
Et par gange måtte jeg bruge den hånd holdte metal detektor. Det er som regel folk med kunstige knæ, hofter, pacemakere o.s.v. hvor vi gør det. En enkelt kørestols bruger måtte jeg pat down. D.v.s. med hænderne screene vedkommende for evt. ulovlige genstande.
Det havde jeg svært ved at få mig til at gøre i starten, men nu er jeg efterhånden lige så "hårdhudet" som de andre hvad det angår.
Så kom turen til offloading, hvilket er at tage fra båndet hvor håndbaggage o.s.v. er blevet x-rayed, der skal også samles bakker hvor på folk lægger deres ting.
Næste plads er lige ved siden af skærmen hvor den der screener x-ray sidder. Der skal jeg tage baggage fra der skal sendes igennem en gang til fordi billedet ikke er klart nok hvis indholdet i en taske er klumpet for meget sammen det kan f.eks. skyldes mange mønter og nøgler, der gør det svært at gennemskue indholdet.
Det er også pladsen hvor vi checker aerosols, snupper skarpe genstande som sakse, neglefile, værktøjer, lommeknive.
Derefter er det mig der skal sidde og se på skærmen hvad der bliver x-rayed. Der sidder en sammen med mig som er fuldt trænet og helt kompetent i det job.
Det vil tage lang tid før vi ny-ansatte kan sidde alene der, vi skal først testes og cleares.
Derfra er det hen og front load, altså tage imod hånd bagage og ting og sager som folk ikke skal have på sig gennem metal detektoren og som skal lægges på båndet der kører gennem x-ray tunnellen.
Efterhånden har jeg fået lidt forstand på hvilke sko der skal tages af før folk går gennem metal detektoren og mit job er også at sige til dem at de lige skal tage sko/støvler af.
De fleste gør det, andre tror jeg er gak, at påstå der er metal i deres sko ;o)
De går nok så flot igennem og får et biip, bliver sendt tilbage med besked på at tage skoene af. Nogen bliver lettere mopsede, de fleste tager det dog med et smil.
Min første pause var kl. 07 og kaffen var tiltrængt.
I løbet af dagen oplevede jeg også et ægtepar som kom og spurgte mig om de måtte gå udenfor, der var god tid inden de skulle boarde deres fly.
Manden led slemt af klaustrofobi og jeg kunne se han havde det rigtigt skidt, næsten panikagtig og måtte simpelthen ud og have luft.
Jeg kunne ikke lade være at tænke på hvordan han dog skulle klare at sidde i et fly, når han allerede havde det så dårligt i den rimeligt store lufthavnshal. Nå, men ud i den friske luft kom de da og jeg håber det hjalp. Jeg så ikke mere til dem.
Over middag da jeg igen var ved oversize, så jeg den lokale paparazzi sværme om en kendt footy spiller som de sidste dage har været meget i nyhederne fordi han har kvittet West Coast Eagels holdet til fordel for familielivet hjemme i staten Victoria.
Denne arbejdsdag sluttede officielt kl. 14:30 Men heldigvis ankom eftermiddag/aftenholdet i god tid og afløste os.