Det skete for mig i går blandt supermarkedets hylder, ja hvem skulle nu have troet det?
Jeg var på vej hjem fra arbejde kørt ind omkring Coles, det lokale supermarked ikke så langt fra hvor jeg bor.
Da det var fredag og jeg havde fået tidligere fri, gav jeg mig god tid til at vandre op og ned langs hylderne og spejde efter "bargains" - gode tilbud.
Et sted så jeg en ansat hjælpe en ældre herre der kørte i en såkaldt gopher, et eldrevet køretøj for ældre eller gangbesværede, denne mand var temmelig korpulent, sikkert på grund af sygdom, tænkte jeg.
Jeg gik forbi og fik efterhånden nogle gode tilbud i indkøbsvognen.
Lidt senere mødte jeg igen manden i gopheren da jeg stod og så på nogle kiks. Han rømmede sig og spurgte lidt efter om jeg ville tage nogle malt-bolsjer som på øverste hylde var uden for hans rækkevidde.
Jo selvfølgelig da, og jeg tog fat i en pose og han sagde så: "10", jeg gentog "10 poser?" Ja, for det var et godt tilbud, hvilket jeg kun var enig i, da de var meget billige.
Desværre var der kun 7 poser, dem fik han med lidt besvær bakset ned i en blå plastic pose, hvorpå han takkede mig.
Jeg gik tilbage til min vogn og så på kiksene; hvilke skulle jeg vælge til min smøreost(?)
Han snakkede lidt videre, jeg hørte kun efter med et halvt øre og havde egentlig ikke lyst til at snakke mere.
Så spurgte han pludselig hvor jeg var fra, da han nok syntes jeg havde en accent.
Jeg måtte sige det 3 gange at jeg var Danish - dansk - inden han hørte det rigtigt.
Åh jeg syntes nok jeg kunne kende accenten, sagde han og i samme åndedræt fortalte han at han var født i København. Hans mor var russer og faderen dansk.
Efterhånden blev jeg mere interesseret i at høre hvad han havde at fortælle, så kunne kiks være kiks....
Det sker undertiden man møder et interessant menneske, et menneske der har en historie at fortælle, et sådant mennesker var han, tillige opdagede jeg snart at han havde en skarp og intelligent hjerne.
Han fortalte at hans mor ikke havde regnet moskovitter for at være russere, noget at gøre med revolutionen dengang for så mange år siden.
At hans far, som var journalist, havde kendt og mødtes med Hitler og pumpet ham for oplysninger han senere brugte som propaganda mod ham og nazisterne hvilket selvfølgelig resulterede i at de måtte flygte.
Han spurgte hvad jeg hed og fik til gengæld at vide han havde 6 navne hvoraf det ene var Jens og jeg kunne da kun give ham ret i at det var et godt dansk navn. Han udtalte det også på dansk, selvom han ikke talte sproget.
Han var overbevist om at de røde hår i hans skæg måtte stamme fra vikingerne og det gav jeg ham smilende og med en anelse stolthed helt ret i. Han fortalte at hans kone nok var af gælisk eller skotsk slægt, da hun var rødhåret.
Jeg vil tro vi snakkede et kvarters tid, så måtte jeg se at komme videre hjem til Mips.
Jeg stak ham hånden og sagde han havde en interessant historie at fortælle. Han var glad for at møde en dansker, for der er ikke mange af os her ovre.
Danmark havde uden al tvivl en stor plads i hans hjerte.
Jeg ville gerne have hørt hele hans historie, men måtte nøjes med nogle få korte afsnit.