Eksploderet spejlæg og 5 ...
Racuelle Hei...
6 år siden
Roligt forelsket..
Sophie Hatte...
12 år siden
Shoppingtur til Randers.
Ruth Christe...
8 år siden
Mine tanker
Zein Ali (Bi...
4 år siden
Brunkager
Hanna Fink (...
10 år siden
Livet, døden og kærlighed...
Ace Burridge...
12 år siden
Så er vi nået frem
Ragnhild Bac...
11 år siden
Alice, we are not in Wond...
Tine Sønder ...
12 år siden
Selvudvikling et moderne ...
Bella Donals...
8 år siden
Dagen jeg gav op
ToreB
7 år siden
Lidt om hverdage.
Hanna Fink (...
6 år siden
I korte glimt...
Marlene Gran...
11 år siden
Rocketman - Kasper Lund
Kasper Lund ...
9 år siden
ægte skriveglæde
Jette Peters...
8 år siden
Jeg er blevet Morfar
Poul Brasch ...
8 år siden
200
Jette Peters...
8 år siden
Flytnings-spænding, og li...
Kasper Lund ...
9 år siden
Ferie
Hanna Fink (...
10 år siden
julen 2013
Frode Lindtn...
11 år siden
dag nr. 4 på Fyldepennen....
Gaffa Brandt
12 år siden
Tankers paradis?
Katrine Søre...
11 år siden
At skue hunden på hårene
CamillaJe
12 år siden
Læseferie... næsten
Michala Esch...
12 år siden
Fjerde bog, næsten færdig...
JesperSB
3 år siden
Et digt
Peter Munk (...
11 år siden
Kære natbog (XI) – zombie...
Olivia Birch...
9 år siden
Aktivering. Nu skal jeg s...
Gaffa Brandt
12 år siden
En lidt hård weekend, kry...
xangelx
8 år siden
Kære natbog (I)
Olivia Birch...
10 år siden
At skrive mig ud af tinge...
Bastian
12 år siden
De første år
Camilla Grub...
11 år siden
Inspiration eller fjolled...
Kellany Bram...
12 år siden
Ravnens Forsvarstale
Enantiodrom
8 måneder, 27 dage siden
Kære natbog (II)
Olivia Birch...
10 år siden
Souvenir fra barndommen
Olivia Birch...
10 år siden
Ryddedag
Sunstar31
10 år siden
Luftforandring.
Neola
4 år siden
Hej med jer!
vintergækken
12 år siden
Det er jo ikke fordi, at gymnasietiden ligesom på forhånd er dømt til at blive nogle forfærdelige år, det bliver de bare. eller også gør de ikke. måske er det den enkeltes indstilling, der former årene? i så fald er min indstilling forfærdelig :) og det gør jo ikke sagen bedre.

men vi skal være positive. som jeg ironisk nok denne selv samme dag, prædikede til Signe om, fordi Jeppe/jesper (kodeord som bliver brugt, når \"fjenden\" er i nærheden - rimelig plat, we know, men skideskægt xD) IGEN er en stor nar overfor hende. At hun dog gider blive ved med at søge hans opmærksomhed? .. Ja, jeg ligger i hvert fald ikke skjul på min holdning omkring ham. Han er jo for søren ikke noget at samle på? og hvis han så endelig var, og ser man lidt bort fra hans flyvske standpunkt og ædfærd, når det kommer til ansvalighed, trofaste bindinger og i det hele taget PARFORHOLD i sig selv, er han slet ikke god nok til signe. IKKE DET MINDSTE. Jeg føler virkelig med hende. Hun har fortjent lidt medgang med den fortid og familie, hun bærer rundt på. Det minder mig om, at hun skal have et kæmpe kram i morgen tidlig. :) Hun er så sød.

Det er Mette og Siri selvfølgelig også, men.. De seneste par dage har de bare været så fjerne, fjendtlige og slet ikke , som stemningen, sammenholdet og hele atmosfæren var, for blot en uge siden. Det er jo ikke engang lang tid siden, men tiden flyver bare af sted på gymnasiet. Ikke dagen i dag - men det er jo klart, når det har været en rigtig slem en i perspektiv med de andre. Orv, det minder mig om, at vi har haft endnu en wonderful billedkunsttime i dag :D det er en af højde - og lyspunkterne for i dag. de andre er:

En rar samtale med Signe
Dansktimen - hvilket fag jeg længe har savnet, da vores rigtige dansklærer har fået en blodprop i benet og er blevet erstattet af en vikar. Han er mildest talt ret kedelig af natur, men det kan han jo ikke gøre for xD Men hans kommentar, da han gik ud af døren var nu sød og vil blive husket i noget tid frem:\"hvis vi nu ikke ses igen, så skal i vide, at det var et rart bekendtskab, kort - men rart\" det kunne jeg godt lide.

okay.. og her kommer så de dårlige som opvejer de gode en smule overdrevent mere:

vores morgenshow blev buh'et ud.
vi er nu kendt som klassen, der er blevet buhet af og ud to gang på under en uge. how great is that?
stemingen for resten af dagen var derefter - dybt, dybt deprimerende.
Signes besættelse af Jeppe er på grænsen af det ulidelige.
Min (eneste) beundrer er ikke så beundrende overfor mig længere. og efter gymnasiefesten er han slet ikke den samme for mig længere. Drenge, der vandre fra pige til pige, er usikre, rodløse og ikke noget at samle på i mine øjne.. måske fordi jeg selv tiltider kan være en snært af det? det minder mig om noget max engang sagde til mig, efter jeg havde været på besøg hos ham på als i sommerferien. \" ****, du er forvirret inden i og du kan ikke styre dine drenge. Eller dit alkohol... ***, vågn lidt op\" det var hårdt at få bekræftet, at man har et problem, men.. det gik nok også først op for mig der, at det var der. Det er så ikke blevet løst, nogle af delene, men efter jeg er startet på gymnasiet er der hverken tid til det ene eller det andet, så det er løbet ud i sandet af sig selv i en kombination af work, work, work, HOMEwork.
listen fortsættes... :
menneskers depressive humør er smittende.
det er koldt i dag.
lektierne er kun halvt godt færdiggjort.
de to afleveringer til i morgen er ikke blevet så pragtfulde endda .. ikke så godt, men jeg satser stærkt på at kunne lave lidt på redegørelsen i samfundsfag i morgen.

liste slut.

Jeg er virkelig helt og aldeles udmattet. Jeg går i seng om lidt .

det er egentligt lang tid siden at jeg har snakket med min gamle bedste veninde, nu jeg tænker over det.
Efter vi begge er taget på hvert vores gymnasium (mig, næstved, hun haslev) er kontakten bare helt udeblevet. Måske jeg skulle skrive til hende? måske hun skulle tage at skrive til mig.. hmf.

Jeg savner Kristian like hell. Hvorfor rejser alle mine venner bare væk på efterskole? det er da ikke retfærdigt, at jeg skal være helt \"venneløs\" (som står i parentes, fordi det ikke passer, men jeg vælger at fokusere på det negative lige nu) på gymnasiet indtil næste år?

han kommer først hjem i den næste weekend. altså om 2 uger.. det er satme lang tid. og jeg fik ikke engang sagt ordentligt farvel sidst, fordi ham, kasper (hans bedste ven) og en eller anden jyde som lige var kommet med toget skulle til red warszawa koncert. og uheldigvis kunne jeg ikke komme med til deres fest om aftenen. Hvor var jeg dog ked af dét. Det går bedre med mig og kristian.. bedre end alle de andre gange. men måske er det fordi, at vi denne gang slet ikke prøver, men bare er? det er det mest komplicerede venskab nogensinde, som ikke engang kan kaldes et venskab, fordi der er sket alt for meget andet til detudelukkende handler om venskabelige følelser.

og kasper? ham ved jeg ikke engang, hvor jeg skal starte med. han er min bedste ven og stadig så meget mere :) han er den jeg ALTID kan regne med. men stadig den mest sentimentale person, jeg nogensinde har mødt. både på godt og mindre godt plan.

Sengen kalder seriøst på mig nu.

- tæl stjerner og puds dit hjerte, din eneste ene er her for dig i nat.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget En tid i frustation . er publiceret 12/09-2007 22:49 af Regnbue.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.