Jeg skal til at skifte læge fordi jeg sagde "fuck dig" til hans sekretær som samtidig osse er hans kone.
Ja.... jeg ved det godt, det var så åndsvagt af mig, men hun pissede mig virkelig af.
Det hele startede fordi jeg skulle til læge med min søn på næsten 2 år som er faldet og har fået sig en ordentlig en på læben så det er hævet op i mere end dobbelt størrelse og jeg kunne ikke få lov til at kigge ham i munden og se om der var sket noget med hans tænder.
Vi (min søn, min kæreste og mig) sidder ved lægen og venter tålmodigt på vores tur, og det blev bare ved at trække ud. Vi var der til tiden og ventede næsten en time på at komme ind, dvs. lægen var meget forsinket. En dreng på 2 år tror jeg at alle med børn vil skrive under på er meget svært at få til at sidde stille. Det ville han naturligvis heller ikke, han kiggede lidt på deres kasse med forskelligt legetøj, men det blev hurtigt kedeligt og resten af det ialt (venteværelse + kontor i et) ca 30 kvm lille rum skulle udforskes.
I vinduet hænger persienner, som i øvrigt næsten når gulvet fordi det er et meget lavt vindue. Dem vil han gentagne gange pille ved. Jeg forsøger så godt jeg kan at følge ham rundt og sige" nej" og holde styr på ham, men det går virkelig hurtigt i den alder. Sekretæren nævner en gang pænt at han altså ikke må røre dem. Yderligere noget tid går. Efter nogle flere gange jeg har standset ham i at pille ved persiennerne for jeg igen at vide at han altså ikke må røre ved dem og at de var helt nye, denne gang i en noget strammere tone. Derefter går det meget hurtigt og jeg husker ikke rigtig helt hvad der bliver sagt. Et øjeblik efter står jeg og føler mig meget trådt på og kvast af hende, fordi hun har nået at sige at jeg skulle få styr på mit barn og at jeg ikke passede ham godt nok og nogle andre ting, i en irriteret tone og der ryger "fuck dig" altså bare ud af min mund hvortil hun svarer "Ja, i lige måde". Jeg havde forinden bedt hende flere gange om at slappe af uden succes. Afsluttende bad jeg hende passe sit så ville jeg passe mit, ironisk siger hun "ja, det kan jeg sandelig se".
Jeg er på dette tidspunkt meget ophidset, men endelig bliver vi kaldt ind.
Da vi kommer ind til lægen, kigger han på min søn og det ser sådan ok ud. Da vi skal hjem siger han at han da ikke håber det var rigtigt hvad han hørte at jeg sagde "fuck dig" til hans kone. Det siger jeg så at jo det var rigtigt nok. Ja det måtte jeg altså ikke sige til hans kone og persiennerne var helt nye osv. Jeg siger at det er jeg faktisk lige glad med og at vi havde siddet og ventet i næsten en time, det mente jeg var urimeligt. Han siger så til mig at hvis jeg ikke kunne lade være at sige fuck til hans kone så mente han at vi skulle afslutte samarbejdet med det sammen. Det betænkte jeg mig ikke et øjeblik ved, jeg var bare vred over behandlingen.
Jeg synes bare at når lægen er på arbejde så er hans sekretær hans sekretær og træder i det øjeblik ud af kone-rollen.
Jeg synes det er meget uprofessionelt at blande det sammen og jeg føler mig så latterlig dårligt behandlet af dem begge. Og så er jeg hammer irriteret på mig selv fordi min borderline fik lov til at "vinde" denne omgang. Jeg fik slet ikke tænk en disse over hvad der kom ud af min mund.
Men jeg synes stadig sekretære var for grov. Hun sidder i en service-stilling og må slet ikke være så ubehøvlet og næsvis.
Det er min mening og jeg skal nu til at lede efter ny læge.
Hvad mener andre?
Hvordan ville I føle det? Det værste man kan byde mig er at rakke ned på og betvivle mine evner som mor, for jeg ved jo godt selv at jeg ikke er den perfekte mor, men behøver andre træde i det.