Nu har jeg så fået rettens afgørelse som siger fælles forældremyndighed og min datter skal bo hos hendes far. Det som jeg sådan set allerede var gået med til og har fortalt alle. Det var meget rart at jeg selv havde besluttet det på forhånd. Jeg forestiller mig at hvis nu jeg ikke selv var kommet dertil, så ville jeg har sat mig selv op og have gået og håbet på at få medhold. Så ville jeg være blevet noget så skuffet og var højst sandsynlig gået ned med flaget pga det, der skal jo ikke så meget til. Så selvom det i sidste ende blev det samme resultat, så kom det ikke som et chok. Det er en god ting.

Jeg funderer over hvordan min økonomi kommer til at se ud, selvom jeg har kigget på det og sikret mig at vi kan blive boende her. Det rumsterer nu en del. Hvad nu hvis jeg ikke kan klare mig for de penge jeg har nu? Det nager og bekymrer mig. 3000,- mindre hver måned kan da bestemt godt mærkes...

Ellers er der vel ikke så meget at sige...

Nu skal jeg så til at være weekend-mor...