er lige landet efter en 13,5 timers vagt og sidder og nyder et glad køligt sauvignon blac fra argentina. aaahhhhh..som sædvanlig tager det lidt tid at falde ned, men det er fint nok.
en god dag. dejligt. især efter i går, hvor følelserne af uforklarlige årsager fik mig til at græde over ingeting. absolut ingenting. og kunne da ikke lade være med at tænke på om det var pga. en evt. graviditet, men den er nok for langt ude.

Havde igen en samtale med bartenderen i dag, prøvede at trænge ind til ham, få ham til at indrømme at tjenere ikke er robotter, men kunne se at han sgu er for gammel til at ændre sin holdning. fair nok. men jeg har nogle gange bare så svært ved at forstå den der uskrevne regel indenfor tjenerbranchen. den der regel der siger at vi skal være de sejeste motherfuckers in the world. at intet bider på os, at vi knokler røven ude af bukserne i 12 - 15 timer uden at kny, at vi nærmest praler overfor hinanden hvor lidt vi har sovet, hvor meget vi hatr arbejdet og det værste er sgu at vi er stolte af det, men det viser man jo ikke!!!!

jeg vil så gerne prøve at trænge igennem, at få dem jeg arbejder sammen med til at indrømme, bare indrømme, at vi er mennesker. men det er som om hvis de indrømmer det, så indrømmer de også at de begår fejl, fordi sådan er verden skruet sammen. hvorfor er det så svært at indrømme? er det os selv der skaber de bad-ass holdninger, og er der ikke lidt HA´er over det?

jeg knokler selv røven ud af bukserne, jeg er også falsk beskeden, jeg accepterer heller ikke de tjenere der ikke sætter en ære i deres arbejde, fordi når de først har misset den sti, indtræffer ligeyldigheden, og det er livsfarligt i den her branche, hvor vi arbejder så tæt på hinanden, at udtrykket \"vores anden familie\" er meget rammende. jeg tilbringer mere tid sammen med mine kolleger end jeg gør med min rigtige familie. det er ikke sørgeligt, men sådan er det. vi er så fandens afhængige af hinanden, og hvis der er eet brod, skal de andre løbe hurtigere. det er en her og nu branche, hvor man virkelig skal kunne have tillid til hiannden.

men...jeg vil gerne bidrage til mit fag, og det gør jeg hver gang jeg træder ind ad døren. jeg vil gerne bidrage til en holdning, som er med til at gøre min fag mere menenskeligt tjener imellem. men hvorfor er det så fandens svært at indrømme, at indse? det forstår jeg ikke, men jeg vil fortsætte. sætte et eksempel, vise at man sagtens kan være en god tjener og samtidig tale højt om de svagheder man engangimellem SOM MENNESKE har!!!og som altid vil påvirke ens arbejde, uanset hvor dygtig man er, uanset hvor meget man prøver, og uanset hvor professionel man er. jeg vil prøve at gøre det lovligt at sige højt uden at komme til at lyde som en ynkelig pylrerøv.

Da jakob var syg, da jakob døde, blev jeg ved med at involvere dem der gad at høre på mig, og nogle kunne ikke, og det accepterede jeg. man kan ikke tvinge. men jeg havde brug for at tale om min sorg, om min angst...ikke i lange foredrag, men fortælle dem at jeg ikke var optimal og jeg havde lov til det. nu er det ikke så voldsomme ting jeg tænker på, men jeg vil den ondelynme mig prøve at vise, omend ikke dem, så de unge elever, at det er okay at have en offdag, især de elever som er mærket under pressset af at være \"den perfekte tjener\". der findes ingen perfekt tjener. der findes intet perfekt menneske. og især når man bruger sin personlighed så meget, er det da ganske naturligt at der findes dage, hvor man ikke er serviceminded, men hvorfor er det ikke acceptabelt. og hvorfor..åååhhhh, hvorfor tør ingen sige det højt....det fatter jeg ikke. jeg fatter det simpeltehn ikke. håber jeg en dag gør.

og alligevel elsker jeg det hele. og jeg vil skide på de ignoranter der ser tjenerfaget som pinligt eller lavt. de viser jo netop med den holdning at de slet ikke fatter nogetsomhelst.
jeg har taget en universitetsuddannelse og fandt ud af at tjenereksamen på teknisk skole er meget sværre end universitet. 100 gange sværre. det er bare så synd at mange ikke ved, at det ikke drejer sig om de \"to tallerkner\". (hvilket egentlig ikke er rigtigt, da det er tre eller fire *S*)

jeg var selv overrasket over hvad man skal kunne. Alt om vine, områder, druer, klima, jordbund, producenter, hvilken mad der hører til hvilken vin.
alt slags sprit, øl, kaffe, te, fremstilling.
alt om mad. saucer, ægte, uægte, udskæringer på alt kød, hvad der bruges til hvad.
retter, traditionelle, egnsretter, utraditionelle.
drinks, fremstilling, hvornår..på aftenen, hvilket glas (og der er alt, alt for mange slags glas)
opdækning, blomsterdekorationer, salg og service, konferencer, menuer med vine, ja, jeg kunne blive ved.

så to tallerkner....nej.....

puuuuuuuuha..så fik jeg DET ud....aaahhhhhh. det er så dejligt at skrive her. tankerne falder i hak, og slumringen begynder så småt. måske er det vinen, men sikkert manglen på søvn. ved godt min læge ude på sygehuset rynker næse af mit arbejde, siger at folk med epilepsi skal sørge for søvn, og godt med det. men jeg har ikke haft nogen gener ved at arbejde om natten. hun er sgu lidt sær, mangler det menneskelige aspekt, har aldrig rigtig tilgivet hende at hun dengang ikke kunne svare på mine simple spørgsmål og jeg måtte gå til en healer for at få svar.

Nuvel...vil gerne snart have svar fra Borgen...der er gået 2 måneder nu, og hvis de ikke vil have den, så giv mig den sgu da tilbage, så jeg kan sende den til et andet forlag. noglegange hader jeg de regler der er sat op. igen de der uskrevne, som jeg ikke altid kan finde rundt i...blaaaaaa...i princippet kunne jeg skide på dem, men det er sgu for dumt.

lang smøre...men behovet var der. Mkay´!

Nød lærer nøgen kvinde at knække....ja, og vin lærer træt tjener at slumre. Nå ja...livet er usundt, men det gør sgu det hele lidt sjovere at være uartig..hæhæ...dette bliver vist det man kalder en murstenstekst...ligemeget..synes ikke jeg kan stoppe. og alligevel...