Min store hankat ligger og snokker blidt ved min side. Han er efterhånden blevet en gammel hygge kat. Ligesom så mange andre, er han en af dem, jeg tager afsked med. Jeg flytter på højskole i morgen, hvor er det vildt!

Jeg er ved at blive lidt nervøs - så starter højskolen i morgen (i morgen!?)wow!
Jeg er glad for, at jeg skal begynde på noget nyt, og hvad er mere naturligt, nu hvor jeg er kommet mig over det sidste kapitel i mit liv - USA?
Jeg glæder mig så meget til at se skolen, og det sted hvor den ligger - gad vide om jeg får en ko lige udenfor mit vindue denne gang!?

Jeg har en forfærdelig vane med at give folk elevator blikket, første gang jeg ser dem! Det er utroligt uhøfligt, og det virker som noget en meget snobbet og distanceret pige ville gøre, men sådan er jeg ikke!
Jeg kigger bare lige på folk, og så vil jeg gerne lige have et indtryk af deres tøj samtidig, og så ruller mine øjne på deres krop fra sko til hårtop!

Tænk engang at jeg skal have en ny roomie! Det havde jeg ikke troet ville ske igen. Jeg havde det så fantatisk med min lille negerunge sidste skoleår, og jeg kan mærke, at jeg har høje forventninger til den nye!
Heldigvis er jeg ikke så fordumsfuld, som jeg har været engang!

Navnene! Alle de nye navne jeg skal lærer - og alle de ansigter jeg skal kunne matche dem med!
Det virker så uhøfligt, når man ikke kan huske folks navn dagen efter, men sådan er jeg! Heldigvis har jeg jo et helt fantastisk chamresmil, så det skal skam nok gå!

Mine forventninger til året:
1. At jeg bliver mere selvstændig
2. At jeg kommer i bedre form
3. At jeg bliver mere glad
4. At jeg møder mange nye venner - både drenge og piger
5. At jeg finder mig selv mere
6. At jeg bliver rustet til at være et socialt element i gymnasiet
7. At jeg kan tage den rigtige beslutning om hvilket gymnasium, jeg skal starte på
8. Jeg bliver fattig, fordi jeg bruger penge på skæg og ballade, og jeg samtidig ikke har tid til et job
9. At jeg bliver afklaret med, om jeg skal flytte hjem til moar bagefter, eller om jeg skal flytte hjemmefra
10. At der kommer både op og nedture, men at jeg kan vægte opturene meget højere end nedturene . . .

Jeg læste lige et dokument, jeg skrev, da jeg befandt mig i USA tidligere på året. Titlen var: 'Kære mor'. Det indeholdte et brev skrevet af en meget nedtryk og bange Anna til hendes mor i Danmark. Det var hårdt at læse, men jeg fik alligevel noget ud af det!
Jeg opfattede, at jeg spildte min tid derovre, og at det er rigtigt, at jeg er hjemme nu!

Jeg fik lige angst for at dø ulykkelig og aldrig mere findes igen. Aldrig, aldrig, aldrig! Det var meget sørgeligt, men jeg har fundet ud af, at jeg i det mindste ikke spilder min tid derovre!
Jeg er så bange for at dø, man bliver jo glemt, og man kommer aldrig igen. Man ved ikke engang at man er død, man forsvinder bare - det gør mig rigtig bange!

Samtidig får det mig til at føle, at mit liv er for kort til, at jeg skal rende rundt og være ulykkelig, og hvis jeg skal leve, så skal det være med maner!

Jeg har allerede farvet hår for første gang i år!
Jeg var desperat efter at komme af med mine rødlige lokker, så jeg fandt en 'blommefarvet' hårfarve, der var gemt væk i vores badeværelsesskab, og så kunne jeg endelig komme igang! Det er nok ikke en hårfarve jeg ville købe, hvis jeg stod i en forretning og havde tid til at overveje, hvad jeg egentligt lavede!
Resultatet er blevet ok. Jeg har i hvert fald ikke rødligt hår længere, nu er det mørkt med et strejf af lilla. Lad os se hvor længe det holder!

Selvom jeg fik et godt og grundigt billede chok forleden, så kan jeg ikke lade være med at tænke, at lidt lækker må jeg skam være!
Jeg har kontakt til mange fyrer - og jeg ved, at to af dem er fuldkommen skudt i mig! Det er ret blæret at have to tilbedere, men jeg behøver ikke en kæreste lige nu...
Dårligt undskyldning - jeg ved ikke hvorfor jeg ikke bare griber chancen?!