Der er sgu så meget jeg ikke har forstand på! Det at leve et liv er tit og ofte noget jeg ville ønske man kunne læse sig til. Jeg har altid været god bogligt, så med en form for brugsanvisning i hånden, kunne jeg måske lære at leve tilværelsen uden så mange forhindringer.

Ja-ja, problemer er hvad man gør dem til og der er aaaaaaaaaldrig noget slemt der ikke er godt for noget (eller hvad det nu er man siger). Men hvorfor h….. skal jeg have så svært ved at gøre ting, som alle andre bare lader til at gøre per automatik?

Som f.eks at handle ind. At være på Fisketorvet og i Føtex en lørdag eftermiddag efter en helligdag hvor alle handlende danskere køber ind som havde der været udgangsforbud i flere uger, er bare noget jeg slet ikke kan finde ud af. Undrende og forvirrende står jeg og klør mig i hovedbunden mellem folk med fyldte indkøbsvogne og kan kun lige finde ud af, at jeg mangler vatpinde.
Måbende tager jeg fra centeret, en pose vatpinde rigere/fattigere, og ved egentlig ikke hvad jeg foretager mig.

Hvorfor skal der så lidt til at forvirre mit hoved?

Nå men jeg klarede den senere i Netto.

Hvad med kæreste-tilværelsen? Hvordan lærer man at hans mismodighed ikke ABSOLUT har noget med én selv at gøre? Hvorfor gør jeg mig selv til centrum i hver en mine, god eller dårlig, som han trækker?
”Åhh, han er irriteret…hvad har jeg nu gjort?” ”Åhh, han puster…hvad har jeg nu kommet til at sige!”

Hvordan møder man en andet menneske med 100% tillid? Tillid til at tænke ”jamen hvis der er noget som JEG gør forkert, så stoler jeg på at han siger det til mig. Ellers agerer jeg præcis som jeg altid gør, lader mig ikke gå på og har 100% tillid til, at det nok bare ikke er hans dag og at jeg stadig er lige så dejlig og henrivende for ham som jeg altid er”!

Nå ja…så lige endnu en undring; hvordan klarer man at IKKE at have fundet et nyt hjem nu hvor ens nuværende er blevet taget fra én og samtidig ikke spekulere sig selv halvt ihjel?
Jeg har altid ønsket at være sådan én som bare kunne hvile i mig selv MEN DET ER KRÆFT EDME SVÆRT LIGE NU! Min kære kæreste spurgte lidt forsigtigt om jeg ikke var interesseret i at deltage i et meditationskursus men jeg afviste og sagde henkastende, at jeg ved GUD ikke havde tid til at fordybe mig noget som helst med denne barriere hængende over hovedet.
Hmmm, hans idé ville måske være meget god lige nu.

Indtil jeg finder en form for guide til at mestre denne ellers simple tilværelse som dansker, vil jeg finde en opskrift på lasagne! Jeg har rodet mig ud i ”jeg-laver-sgu-da-bedre-lasagne-end-din-mor” og er bare for stædig til det nederlag i aften.

Ja ”den danske og simple tilværelse”…nogle gange må jeg tænke på Samed. Samed mødte jeg i Cambodia. Han kørte Tuk-tuk fra 07 morgen til 24 aften og tjente hvad der svarer sig til en dollar om dagen + de drikkepenge som han engang i mellem var så heldig at rive til sig.
Hver dag kørte han rundt i den stegende hede, altid smilende og glad. Man kunne forestille sig hvor hårdt han job måtte være og hvorfra han fandt det daglige overskud til at tale med de folk han kørte fra sted til sted. Men Samed trak bare på skuldrene, smilede stort og sagde ”one day I will get enough money to buy my own Tuk-tuk and then i can make twice as much per day!”