Sidder og tænker lidt på, hvordan alting havde været, hvis jeg havde set anderledes ud.
Hvordan det ville have været hvis jeg nu altid havde været en bare nogenlunde pæn pige.
Eller hvis jeg var grim nu.
Tror virkeligt udseenet betyder meget for hvordan ting bliver. "Det er det indenunder der tæller." Selvfølgelig er det det. Helt sikkert ingen tvivl, men der er bare noget.
Det betyder noget. Det gør det bare.
Jeg ville aldrig have fået bare en tiendene del af de fyre jeg har været sammen med og droppet, hvis det ikke var pga mit udseende. Det er ikke fordi jeg er sød og sjov at jeg scorer, det ved jeg godt. Jeg er ikke så dum at jeg tror en fyr udelukkende er sammen med mig fordi jeg får ham til at grine.
Grunden til at han bliver, til at han skriver, kigger på mig og smiler, efter vi har været sammen, er måske fordi jeg er sød. Men jeg ved godt at det ikke er med sødmen jeg scorer. Det er kroppen, den tætte dans, det frække smil, alt det der...
Er egentligt glad for at jeg har "prøvet at være grim" Jeg ved hvordan det er ikke at kunne score. Hvordan det føles når fyrene ikke ænser en. Det gør mig mere taknemmelig for opmærksomheden.
Er glad for at jeg ved hvordan det føles at være HÅBLØST forelsket i så mange som kun så mig som en ven, fordi jeg ligesom ikke udstålte mere. En grå mus var jeg vist lidt, sådan så jeg ud. Havde så mange drenge venner dengang, men de var så heller ikke andet. Så kom jeg på efterskole, kom hjem i weekenderne, og dér begyndte jeg så at være sammen med alle de venner jeg før ikke kunne få. Kunne ikke li dem længere, var kommet videre, var bare sammen med dem, for at bevise at jeg kunne. BEKRÆFTELSE. Skulle hele tiden bekræfte mig selv.
Det var en fed, og skræmmende tid...
men igen, er glad for at have prøvet at være grim, er glad for ikke at være det længere.

LM skrev igår. Halv 24 tror jeg den var... og han havde været på arbejde hele dagen, derfor han ikke havde skrevet... SKØNT! nåede lige at tænke "fuuuck jeg har mistet toldmodigheden.. Gider ikke mere!" slettede alle beskerne fra ham, så gik der en ½ til en 1 time, og så skrev han.

Han var så helt igennem sød. Jeg lå og blev sååå forelsket. Virkeligt. Kunne slet ikke stoppe med at smile. mest fordi jeg viste at han var ædru. Det at han bare lå der og så tv mens han skrev med mig... waaauw, det virker måske dumt, men jeg er bare så u-vant-til at få at vide at jeg er dejlig når fyren ikke har drukket.
Vi skal ses på søndag... Det er den eneste dag hvor vi begge to kan... det er også nice nok, for hvis det passer helt ad helvedes til med busserne kan jeg nok lokke de gamle til at køre mig... (de er i sommerhus nu...)
Glæder mig til at se ham. Ved ikke om jeg bare skal starte med at give ham et kram, et kys eller hvad jeg skal gøre. Om jeg bare skal være med på alt fra starten, eller om jeg skal være kostbar. Ved ikke hvor han bor, om han kommer og henter mig på stationen eller hvad der sker der... men det betyder bare ikke så meget, bare at jeg ligesom er sammen med ham. At jeg finder ud af om han er så sød, eller hvordan han er. Vil gerne lære ham at kende.
Hmmm, det er underligt. faktisk ikke rigtigt nogle nerver.
Da jeg sagde ja til dl, dengang, gik jeg ud og brækkede mig med det samme, selv om jeg først skulle se ham om en uge eller sådan noget. Føj jeg var nervøs. Hvade det dårligt i flere dage, og så blev det 'aflyst' fordi han havde været sammen med en anden...
(føj hvor tumler jeg rundt i fortiden hele tiden. Alt skal gennemarbejdes, alt skal analyseres én gang til)

Igen... glæder mig til at se lm, det overskygger frygten. - indtil videre anyway