20 år siden

Mors tur-retur..!

Sørgebind
Olivia Birch...
9 år siden
Noget om helte
Camilla Rasm...
8 år siden
Ferie
Hanna Fink (...
10 år siden
I korte glimt...
Marlene Gran...
11 år siden
Lus og små ligkister
Regitze Møbi...
10 år siden
Forberedelse til eksamen
Annabell Nie...
11 år siden
Haven og højrefløjs ateis...
Kenny Raun (...
8 måneder, 26 dage siden
Den skjulte mening.
Liza Abildsk...
10 år siden
Kære natbog (I)
Olivia Birch...
10 år siden
Min beskrivelse på livet
Shawn Cee (J...
9 år siden
Tilbage for en kort bemær...
Kasper Lund ...
8 år siden
Dreamtime tæller får, dow...
Camilla Rasm...
8 år siden
Blæksprutte arme og mange...
Racuelle Hei...
6 år siden
Grungekaffe og brækket ry...
Michael Nevs...
7 år siden
Tanker, om mig, livet, nu...
PernilleBB
3 år siden
Skæbne
Hanna Fink (...
11 år siden
Uhm ... Efterårets kryb o...
Mikala Rosen...
12 år siden
Forsvundet novelle! Hvad ...
Bella Donals...
8 år siden
Om alt og intet
Lisa Brøndbe...
4 år siden
Fra jam til pølsefest
Martin Micha...
5 år siden
Verden holder vejret!
Marlene Gran...
12 år siden
Gud hader dig, og især mi...
Kasper Lund ...
8 år siden
Er syg...og venter spændt...
Sylvia Ebbes...
11 år siden
Det dér med dyr...
Michala Esch...
10 år siden
Bliver jeg nogensinde god...
Jønsse
9 år siden
More wants more
Tine Sønder ...
12 år siden
Årsdag
Mikala Rosen...
12 år siden
Selvudvikling et moderne ...
Bella Donals...
8 år siden
Bon jovi
Martin Micha...
5 år siden
Glædelig blæsevejrs-dag!
Katrine Søre...
11 år siden
Dyssocial og Narcissistis...
Ida H. Celan...
12 år siden
Normalvis nyder jeg ikke ...
Kasper Lund ...
10 år siden
Vi væver jo bare
spinosi
9 år siden
Inspiration eller fjolled...
Kellany Bram...
12 år siden
AT forløb
Coleen
11 år siden
Velkommen til oversprings...
Michala Esch...
12 år siden
Dybbøl gartnerhjem
Martin Micha...
6 år siden
Efterdønninger
Hanna Fink (...
10 år siden
Skrivende
Michala Esch...
7 år siden
Min første dag på fyldepe...
Wonderadult
12 år siden
Så er vi igen hjemme efter et par døgns rundfart i Nordjylland – vi er landet i Peters sommerhus her til aften, fordi vi havde lyst til at sove i egen seng i nat og til at få et ordentligt bad m.m.

Vi startede vores mini-ferie mandag eftermiddag. Vi kørte mod vest herfra sommerhuset uden helt at have styr på, hvor turen ville gå hen. Peters store Berlingo var pakket med madras og sengetøj samt lidt smør, brød og pålæg, og så måtte vi bare se, hvad der ville ske.

Vi kørte langs sydsiden af Limfjorden så vidt det var muligt, og gjorde pause flere steder, når lysten var der. Bl.a. ved Aggerssund, hvor vi studerede den gamle Aggersborg, eller resterne deraf, samt kirken m.m. Der var en fantastisk solnedgang over stedet. Vi kørte videre til Løgstør, hvor vi gjorde holdt på havnen, og jeg blev med det samme fascineret af det skønne miljø, som var på stedet. Et kunstnermiljø, som i den grad udstrålede varme og glæde. Vi var inde i en lille kunstbutik, hvor der forhandledes værker af 3-4 forskellige kunstnere, både malerier, akvareller, glas- og stenkunst, og jeg var ved at købe det hele :O)) Heldigvis sagde pengepungen nej til andet end et par flotte øreringe med strandsten i. Vi kørte videre ud til Limfjordsmusæet og Frederik d. VII’s bro, som også var et skønt sted – stadig med solnedgang over fjorden selvom kl. var omkring 23.
Vi kørte lidt længere sydpå og fandt et godt sted at overnatte. Aftenen var bare så stille og dejlig, at det næsten ikke var muligt at tage sig sammen til at slutte den.

Det var rigtig godt at vågne i bilen i går morges efter en god nattesøvn. Vi fandt morgenmaden frem og lavede kaffe og te på det medbragte blus. Det er altså hyggeligt at feriere på denne måde…. Desværre var vejret ikke alt for godt i går, en vekslen mellem regn og almindeligt gråvejr, men over middag var turen alligevel nået helt til Mors, hvor vi startede med at gå en regnvejrstur i Nykøbing M. Vi fandt turistinformationen for at finde ud af, hvad der kunne være godt at se på øen, og blev hurtigt enige om, at det måtte være Moler-musæet, som havde 1. prioritet – eller måske var det mest mig, der blev enig om det; alt hvad der har med sten, fossiler m.m. at gøre, kan jeg jo slet ikke stå for. Det var virkelig også en rigtig god oplevelse at komme rundt på musæet, hvor vi var heldige at kunne slutte os til en guidet tur, lige da vi ankom. Vi var nu begge ret betaget af det, vi så og hørte, så efterfølgende måtte vi jo ud og grave lidt selv – både omkring musæet og på stranden ved Hanklit, som vi havde fået anbefalet her på Pennen. Bortset fra blæst og regn, var det sjovt at rode rundt i sten og moler, men desværre fandt vi nu ikke de store ting, hverken i fossiler eller forstenet træ el.l. men en oplevelse var det nu alligevel… Sidst på dagen fandt vi stedet for overnatning i nærheden af Sallingsundbroen, og lagde os faktisk til at sove inden midnat, hvilket er ret uhørt for både Peter og mig, specielt da, når vi har ferie..!

Til gengæld vågnede vi friske her til morgen, jeg dog lidt rædbrækket, men det gik nu hurtigt over igen. Solen skinnede mens vi gjorde morgenmaden klar, og vi aftalte dagens indhold. Vi ville starte med at se Skarregården på Nord-Mors og derefter forlade Mors igen og køre nord om Limfjorden hjemad. Skarregården var ret spændende at se – alting stod som for 50-60 år siden i både stuehus og udhuse, så det var ret nostalgisk. Både Peter og jeg er opvokset på landet, så vi kendte det meste af det, vi så, selv om vi aldersmæssigt er lige unge nok..! Det var nu også en god oplevelse og stedet ligger i skønne omgivelser. Vi sluttede med at spise frokost i gårdens have, der også havde stil som for 50 år siden. Som havemenneske, syntes jeg også, det var interessant at se – der er absolut sket en udvikling på dette område i tidens løb, må man sige…
Derefter forlod vi Mors med færgen fra Feggersund, og kørte nu langs Limfjordens nordside, hvor vi hurtigt kom til området med Vejlerne – et naturområde, der er helt fantastisk at studere. Vi kørte så lidt nordpå til Bulbjerg – et område Peter gerne ville vise mig. Hold op hvor er det storslået..! Jeg troede aldrig jeg havde været der, men der dukkede minder op for mig, mens jeg var der… Som 14-årig var jeg på ferie hos en penneveninde, der boede lige i nærheden, og jeg er ret sikker på, at hendes forældre kørte os på tur dertil dengang. Det er ret sjovt, når fortiden indhenter én på den måde, synes jeg..!
Stille og roligt kørte vi videre øst på langs Limfjorden så tæt på selve fjorden, som det nu var muligt, en skøn tur på stille veje.

Her til aften landede vi så ved sommerhuset her, hvor vi stadig ”leger” ferietur… Vi grillede pølser og kogte nye kartofler til, en nem og hurtig aftensmad. Derefter fyldte Peter vand i badekaret, som står herude i haven godt skjult for naboers blikke. Ih, hvor var det næsten paradis at lægge sig i det lune vand, få vasken håret og de sidste dages støv vasket af ikke mindst tæerne..! Det var altså dejligt – og lige nu er det Peters tur til at ligge i badekaret, mens jeg har ro til at sidde her og samle lidt sammen på oplevelserne.

I morgen sætter jeg næsen retur mod det lille gule hus, hvor jeg skal mødes med min veninde til aftensmaden. Tænk, hun har tilbudt at tage det med til os…!
Fredag tager vi så på Vorbasse marked , så det bli’r igen en dag, hvor vi bare må se, hvad der sker, for vide det, kan vi bestemt ikke…!

Kærligst
Wildrose

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Mors tur-retur..! er publiceret 20/07-2005 21:50 af wildrose.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.