Sidder her med hjertet helt oppe i halsen...Og når telefonen ringer springer det helt sikkert helt op i munden (Klam tanke, egentlig).

Sidder og venter på, at diætisten ringer. Endnu en erobring fra nettet med en gudeskøn krop ;-) Har sms'et lidt frem og tilbage, men har været lidt tomt. Han svarer ikke rigtigt på mine spørgsmål, men okay, man skal vist også være ret hardcore mobil-nørd for at følge med mig og mine sms'er. Anyway, har aftalt at han skal ringe her ved nitiden. Og gud hvor jeg bare hader at skulle snakke i telefon med en vildtfremmede. Jeg har nok lidt det, man kan kalde telefon-fobi, har virkelig direkte angst for at snakke med fremmede i telefonen. Det bliver altid så tamt, jeg bliver tam, og død-kedelig... Ved ikke hvad jeg skal sige, hvordan jeg skal sige det, og det ænder bare altid med 20 spørgsmål til professoren (Til ham), så han snakker løs og jeg dermed kan holde min mund. Jeg vil meget hellere bare mødes med det samme. Kan meget bedre være mig selv og snakke, når jeg sidder overfor en person, end igennem en lille telefon. Hader når jeg ikke kan se ansigtsudtryk og reaktioner på det, jeg siger.
Hmm, har overvejet at slukke min telefon. Kan ikkr få ro, før han har ringet. Og ved, at jeg får et kanont chock, når den ringer.
Nitiden...Det er da langt over nitiden... Måske ringer han ikke, det ville da være rart. Og alligevel ikke. Synes nu godt om han. Han virker rar og fornuftig.
Ikke nok med det, Italieneren skal også ringe i aften. Endnu en erobring... Man kan vel godt spille på to heste.
Jeg begynder også allerede og få lidt noia. Har jo lovet mig selv højt og helligt, at jeg ikke er single igen til nytårsaften. Ja,ja, godt nok er der et halvt år endnu, men tiden går stærkt og hvis man kikker på det forgangne halve år, har der jo ikke ligefrem været mange muligheder. Kun hestefyren, der brændte mig så gevaldigt af...
Ring nu..
Har overvejet at drikke mig fuld, så er det vel ikke så slemt. Har bare ikke rigtig noget at drikke. Tjekker lige...