19 år siden

Kugler uden pointe!

Den Mørke Tid
Fru Flohr
1 år, 11 måneder siden
Der bliver snart stille :...
Kellany Bram...
11 år siden
Fortiden er hård.
storm89
5 år siden
Lykken er en svinerøv
Regitze Møbi...
10 år siden
Dyssocial og Narcissistis...
Ida H. Celan...
11 år siden
Kommunikation!
Racuelle Hei...
9 år siden
Velkommen til oversprings...
Michala Esch...
12 år siden
Livets Tankespind
Caby
9 år siden
Morgenstemning og ord
Kathi12
10 år siden
Den gamle gartner
Peter
10 år siden
Møde med Mette
Halina Abram...
7 år siden
Eksamen
RachelBlack
11 år siden
Verden holder vejret!
Marlene Gran...
12 år siden
Mere tid. Mere alt.
Anja Lind An...
10 år siden
Jeg er ikke en slave - Ka...
Kasper Lund ...
8 år siden
feber
Kenny Raun (...
10 år siden
I bussen.
Ruth Christe...
8 år siden
At se tilbage
Simone Krist...
10 år siden
Hovedafbryderen
Rud Stenfisk...
3 år siden
Af jord er du kommet, af ...
Poul Brasch ...
5 år siden
Næsen i en bog.
Ruth Christe...
8 år siden
11.09.2016
Marianne Mar...
8 år siden
Hvem er først ?
Halina Abram...
7 år siden
Stormen Ingolf og min irr...
Michael Nevs...
7 år siden
Pandekagekomfur
Peter
11 år siden
Knirk….knirk….knirk….oooog BAAAAAANG!

Sådan vil det lyde lige straks hvis jeg ikke stopper med at spise slik.

LH ligger og bobler inde i min seng (skal op på job klokken 06 i morgen) og var så fej at efterlade mig alene med pingvin-chili-stænger og vingummier! What’s a poor girl to do???
Nu har jeg så enormt ondt i maven.

Hun afstod også min vin (ellers en skide god Chardonnay) og den kunne jo heller ikke bare stå. Det har ikke gjort det bedre nede i mavsen.

Jeg er lidt snølende og rund på gulvet.

Fætters hus er blevet ordnet til hans hjemkomst i morgen. Jeg glæder mig til at høre om hans klasse, semesteret og hvordan det går med hans bog.
Tilslutningen til hans klasser har ikke været helt som han ønskede. Men de kursister han har haft, lader til at være forbløffende ihærdige og – tro det eller ej – enormt begejstrede for vores danske forfattere.

Det var meningen jeg skulle ha’ været med på landet, men rengøringen i fætters hus trak ud så jeg blev hjemme.

LH hentede mig og vi kørte ud og købte hende en masse bras. Hun har et møde med en x i morgen, hvor hun skal fremstå rasende tiltrækkende og ose ligegyldighed overfor hans tillokkende ydre. Man kan vel undre sig over HVORFOR hun overhoved vil mødes med ham, men nogle ting er vel bare ikke til at forklare.

He-he! Jeg trak hende med ind i undertøjsbutikken med den påtrængende ekspedient. YES hun var på arbejde.
LH er frygtelig blufærdig (i sober tilstand altså) og har op til flere gange svaret ”påtrængende trusse-ekspedienter!!!” når jeg har kastet mit ”hvad er det værste i verden lige nu”-spørgsmål i hoved på hende.
Hun ville prøve en bh, lig den jeg lige har købt, og blev låst ind i et prøverum. Jeg skyndte mig at kalde den lille trisse hen og bedte hende hjerteligt hjælpe mig stakkels veninde der ikke helt havde styr på størrelserne osv. Hun nærmest hamrende hælene sammen, fattede et målebånd og braste ind til LH. Det eneste jeg kunne høre var ”UHH…ØHH…HMM” og jeg skyndte mig ned i modsatte ende af butikken.
Adskillige minutter og bh’er senere, kom LH ud og lemlæste-myrdede mig med øjnene.
”Vil du have duftekugler ned i posen?” kvidrede trissen.
”ØHH?” mumlede LH og kiggede forvirret og stadig tydeligt påvirket af prøverums-gagget op på hende og dernæst hen på mig.
”Duftkulger?” sang trissen smilende.
”Til hvad?” LH har virkelig en evne til at flå alt sofistikeret ned på et plan hvor selv en bondemand kan være med.
”Duftkugler! Så dit nye undertøj kommer til at dufte godt!” Nu var selv trissen begyndt at tvivle på pointen i disse fjollede små plastikkugler.
”Jeg vasker det jo alligevel” LH var slet ikke med og jeg måtte forlade butikken for ikke at skvatte om i et kæmpe grineflip.

Lidt tid efter kom hun traskende ud af butikken og rystede opgivende på hoved. ”Hold kæft et show!” mumlede hun. Duftkuglerne havde heldigvis fået hende til at glemme overgrebet i prøverummet.

Og ærlig talt. Det er sgu lige af ”et show” med de kugler. Så vi kom hjem til mig, kastede hun sig op i min sofa og skulle se på alt hendes nye nips. Hun flåede bh’en op af posen og alle de små lyserøde kugler væltede ud over det hele. Undskyldende kiggede hun op på mig men hvæsede ”det er sgu også DIN skyld!”.

He-he. Selv om jeg nu har små lyserøde irriterende kugler liggende ud over hele stuen (støvsuger i morgen), så var det det værd!

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Kugler uden pointe! er publiceret 04/06-2005 01:00 af Bastian.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.