17 år siden

Så vær' dog lidt tilstede

Morgenstemning og ord
Kathi12
10 år siden
I'm back!
Gittepigen
11 år siden
Hundetræning
Chellepigen
10 år siden
Aloe Vera Gel og mandehør...
Victoria Wan...
9 år siden
Begge to ramte plet
Kenneth Hvid...
3 måneder, 15 dage siden
Fra jam til pølsefest
Martin Micha...
5 år siden
En enlig på besøg i julen...
Ace Burridge...
12 år siden
Dagen før starten
Shawn Cee (J...
9 år siden
Tilrettet sofabord
Peter
10 år siden
En dagdog?
Kellany Bram...
11 år siden
Nu er vi snart færdige
Ragnhild Bac...
11 år siden
En brutal årstid
Olivia Birch...
9 år siden
Nu 'det jul igen
Gittepigen
12 år siden
Adfærd, og dens magt.
Junior Chris...
9 dage siden
Arbejdet kalder - Kasper ...
Kasper Lund ...
8 år siden
Da jeg lærte at skrive
Olivia Birch...
10 år siden
Det er jo et fantastisk vejr! Vejret som man har glædet sig til hele ugen. Vejret som nyhederne har pumpet op til en oprejsning af forventning og lyst til madpakker, tæpper og ude-hygge. ”LØRDAGEN!”

Men jeg sidder herinde og er lidt…sur!
Hvordan kommer jeg udenfor i dag? Den gamle forvirring over at komme ud af døren, ligger og lurer hele tiden og jeg traver hvileløs rundt og kan ikke finde ud af noget.

Jeg synes L er dum i dag. Vi havde aftalt at dagen i dag skulle bruges på afslapning, hinanden og for alt i verden intet andet. Men han farer rundt og laver alt muligt andet. Måske bliver jeg nervøs ved tanken om hvorvidt han overhoved KAN finde ud af at slappe af og være tilstede overfor mig?

Hele ugen har han faret rundt og haft hundrede-sytten ting på programmet. Han har selv været nervøs for, om hans hoved nu ”ville holde” men faktisk synes jeg har klaret det ret godt. Han har da ikke knækket sammen. Kun i går aftes blev det for meget for ham og vi gik i seng med en mut stemning mellem os.

Jeg hader at sidde og have det sådan her. At føle mig tilsidesat og alene. Han har så rygende travlt med alt mulig andet end mig og jeg stamper ikke i jorden. Alle mulige andre ville sikkert ha’ flippet helt skråt for længst og været super demanding og krævet opmærksomhed, men jeg siger ikke rigtig noget og bliver i stedet martyrisk og såret. Jeg har bare brug for ham HER HOS MIG. Brug for at være super-højgravid og lige-ved-at-føde SAMMEN MED HAM.

Men for ham er der alt mulig andet at bruge kræfter på og det gør mig skide irriteret! Jeg gider heller ikke skrige for at få ham til at være tilstede. Den skal komme af sig selv men igen…KAN han overhoved finde ud af det? Hvad med når babyen kommer? Jeg glæder mig top-meget til at pakke barnevognen og lulle rundt i sommeren. KAN han overhoved finde ro, lyst og glæde ved sådan noget?

Lige nu gruer jeg for at blive alene med alt det her. Jeg gruer for følelsen af at være alene…gruer for at forsvinde helt.

Faktisk glæder jeg mig til dagene på barselsgangen. Glæder mig til at få lidt fred fra tingene herhjemme og jeg glæder mig til at se den lille fyr som stædigt og stadig mosler rundt inde i min mave. Åhh jeg glæder mig mere og mere kan jeg mærke.

2 dage til termin.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Så vær' dog lidt tilstede er publiceret 14/04-2007 11:45 af Bastian.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.