Ude af sengen inden 10 for anden dag i træk!!!
Ja og i dag var det helt uden indre tvang.

Dagene begynder at tage fat mod brylluppet på lørdag og ærlig talt, ved jeg ikke om jeg burde være stresset eller ej.
Nu skal der dog lige indskydes at det jo ikke er MIT bryllup. Jeg kommer som gæst, datter og brudepige.
Men de har sgu så travlt med deres duelighedseksame, så jeg ved de har brug for alt den hjælp jeg kan give.

Så er der jo en beslutning jeg skal ha’ taget; TALE? Eller hvad?
For et par uger siden, da jeg stavrede hjem fra et eller andet arrangement hvor jeg havde bundet en vinflaske, aftalte jeg med mig med selv at jeg ville stille op med en sang…en sang som jeg selv skulle synge for dem. Ja den lød sgu så flot da jeg den nat sang den højt gennem gaderne, men nu har jeg fået kolde fødder.
Jeg ved de elsker den tekst. ”En sang til friheden” meeeeeen kyllingen i mig gokker lidt rigeligt utilfredst.

Skal jeg så skrive en tale?
Måske skulle jeg hellere skrive dem et digt.

Min søster har lavet dem en sang ud fra melodien ”I en kælder sort som kul”! Jeg elsker min storesøster for den hun er…men jeg kan næsten ikke klare sådanne ”festsange”. Vi grinede begge helt hysterisk da hun sang den højt for mig i telefonen. Hun ved godt at det ikke lige er….skal vi sige…min kop te, men jeg ”godkendte” den og forsikrede hende om at den ville falde lige i 99% af selskabets smag.

Jeg tænker videre…

I aftes fik jeg skåret mig i fingeren, pegefingeren. Jeg var lidt for hurtig med den japanske kniv, som er voldsom skarp, og har fået skåret en ordentlig luns af det yderste på fingeren. Jeg stod med den over vasken på badeværelset og kunne slet ikke overskue hvordan jeg skulle gribe det an. Det blødte rigtig meget og jeg stod bare og gloede på blodet der løb ud af mig og ned i den hvide vask.
Det var både væmmeligt men egentlig også helt livsbekræftende på samme tid.
Heldigvis er det på højre hånd.

Nu sidder jeg så med et farligt arrangement bestående af klisterbånd og plaster på fingeren. Det gør skide ondt og ser helt vildt ulækkert ud.

Senere i dag tager jeg til Roskilde og bliver resten af ugen. Det betyder opgivelse af min faste rutiner og omgivelser. Selvom det er møg skræmmende, glæder jeg mig til at komme lidt væk. En sund stemme pipper at det er mig GAVNLIGT.

Men som om denne dag ikke var stressende nok i forvejen, skal jeg nu også klare skærene for S. Men jeg kan sgu også bare lære at sige fra og ikke lade mig selv overtale og manipulere konstant og hele tiden.
Det er bare noget nær det latterlige, at hun beder mig om det her. Vi har lige haft en rigtig dyb alvorssnak om, hvor meget jeg burde lære at stå op for mig selv og turde, at sige fra og NEJ. Vi talte om hvordan folk ofte er tilbøjelige til, at presse folk som LADER sig presse og at jeg for disse måske var ”et let offer”…ja hun indrømmede selv at hun var en af de personer, der nok ofte presser og overtaler mig.
Jeg sagde NEJ og prøvede at forklare hende hvor dårligt det passede mig. Jeg lod mig overtale…fjolsehatten tilhører sgu mig selv, det ved jeg godt!

Nu vil jeg så prøve at gå i bad og få et overblik over dagen.

Fandt for resten en side hvor jeg købte en bog jeg har ledt efter længe. 30 kroner! Sådan.
”Velfærdsyngel”. Glæder mig til at læse den. Jeg synes sgu det er genialt. Man finder sin bog, betaler og BANG den popper ind af brevsprækken. Med udbringning af diverse fødevarer og socialt samvær, kunne man faktisk leve et liv helt uden at gå ud…skræmmende tanke.