Jeg snakkede med min søster tlf. i går, ville lige høre om hun havde en fridag i denne uge for så ville jeg pakke min søn, og tage en tur til Århus for at besøge hende..
Det var ikke noget problem, hun havde fri fra torsdag og 5 dage frem, så vi var mere end velkommen.
Vi snakkede en del om hendes forstående bryllup, og jeg må sige, at hun virkelig går op i det med liv og sjæl. Det er både med Emma Gad, tro og overtro og jeg skal komme efter dig. Det var hende der bare ikke ville giftes i kirke, og hvis hun overhoved skulle giftes, ville hun også have en hund !! Det skal lige siges at min svoger har en panisk angst for hunde pga. nogle oplevelser i barndommen... Men indtil videre har han da fået sin vilje mht. kirken, om de så får en hund vil tiden vise..
Jeg må ærlig indrømme, at jeg var glad for at jeg havde hende i telefonen og ikke sad over for hende, da hun fortalte at hun havde arrangeret en af hendes veninder, der skulle hjælpe hende på dagen og i kirken. Jeg havde sagt til hende for lang tid siden, at jeg meget gerne ville deltage i den del, og selvfølgelig komme dagen før hvis det var nødvendig... Så jeg blev meget skuffet og følte mig lidt vraget, men på den anden side havde hun jo ikke lovet noget.. Og så har hun sikkert også hendes grunde til hendes valg. Suk

Det er ikke meget søvn jeg får for tiden, så jeg er helt smadret.. Jeg var fuldstændig ødelagt i går, og gik ind og tog en lille lur da Claus kom hjem fra arbejde, det resulterede i at jeg ikke sov før efter kl. 02.00 i nat, og så op kl. 05.00 for at køre Claus på arbejde. Jeg skal nemlig bruge bilen i dag.

Jeg snakkede med konen fra stedet i går, og hun fortalte, at hun ville få besked omkring et møde på onsdag. Men jeg tror at de skubber mødet til på mandag, hvor der alligevel skulle være et møde med den læge der skulle snakke med min søn.
Desværre havde min søn skulle prale med hans handling over for en anden dreng da han var nede hos hans far, det havde givet lidt problemer, men ellers var det gået meget godt.

Jeg har tænkt på hvor meget det rammer en familie, når et barn begår noget kriminelt. Jeg mener ikke at man kan generalisere og sige, at det er socialt belastede, psykisk syge og at det må være familiens skyld..
Det er ikke noget man snakker højt om, for hvordan vil andre tænke om en !! Tænk hvis man møder nye mennesker, og indledte med - Hey min søn har begået et røveri, hvad har din lavet !! Nu er jeg vist helt ude i yderligelighederne, hvor jeg godt kan se det latterlige i min tanke gang, men jeg bliver nød til at kompensere lidt for min skam..

Påhænget skal flytte i dag. Hun havde allerede lejligheden den 15/2 men er ikke kommet længere. Hun har overhoved ikke pakket endnu, men venter til hjemmehjælpen kommer i dag. Jeg syndes at det er grotesk, at hun bruger hendes resurser på at hun skal hjælpe hende med det, det går jo ud over andre i den anden ende.. For et stykke tid siden gav jeg hende en overhaldning mht. til min fars piller, hun sad fuldstændig målløs og svarede med et nååå hver gang jeg sagde noget, hun fatter ikke noget.
Jeg har sagt til min far, at selv om at hun har sagt at hun vil komme og besøge ham og hundene, skal han regne med at det er hans barskab og hans piller hun kommer for, men det kan han ikke forholde sig til..
Jeg gider jeg ikke at tænke mere på lige nu, for jeg kommer alligevel ikke der hjem og gør rent, før at det er faldet på plads med André.

Jeg planlægger disse dage så at min søn ikke får mulighed for at sidde i hans egen verden. Som fes i går hvor vi var ude og købe sko, handle ind og så hjem for at bage hundekiks. I dag har vi et gavekort som skal indløses i en sportsforretning, og så skal vi en tur på biblioteket.. Dagen i morgen er jeg ikke kommet til endnu, men den er der styr på inden at jeg går i seng.

Nå men jeg vil lige have skrevet et par vejr og vind mail, til nogle af dem som jeg ikke har sådan en tæt kontakt med, og som jeg ikke ønsker fortælle om hvordan situationen er lige nu..

Solen skinner, men det er hundekoldt. Brrrr