Det forekommer lidt som et mellemspil til noget mere, med mor og fra i stuen. Måske lidt for mange gentagelser i begyndelsen.
Er det tænkt som en start eller slutning, på noget større?.
Vh
Henningb

Hej Stine
Flot skrevet, meget (for mig) kompliceret sprog. Sætninger svære at tyde eks. "Mærker du ikke ilden, får du nemt vabler."
En novelle, men minder på nogen måder om et digt.
Skildre en hård ungdomsverden med skuffelser fest druk og opkast. Du rammer et godt litterært sprog.
Hilsen perlon

Hej Stine

Af en eller anden grund minder din tekst mig en smule om Benn Q. Holms "Album". Druk og ungdom er i hvert fald fælles temaer, men det er der jo så meget litteratur, der handler om, så jeg tænker, at det må være mere end det, der får mig til at sammenligne. Kan bare ikke lige finde ud af, hvad det er.

Jeg kan godt lide, hvordan du leger med ordene. Det kan dog godt være, at dine mange gentagelser bliver en anelse for meget for mig.

Sif

Hej Stine, man kan jo næsten se dem for sig her, det er en del set udefra, som andre oplever deres fest i en uendelig dansen. Så får man dog også deres følelser. Det er som helhed en fornøjelig tekst, hvor man trækker på smilebåndet. VH Mons

Svimlende. Den røde væske er vist hverken sodavand eller saftevand.

Din korte tekst her efterlader en del spørgsmål, men du lader jo vide, at flere vil følge. De vil så formentlig få brikkerne til at falde på plads hen ad vejen. Jeg spekulerer først og fremmest på, hvor de mon er henne, og hvor gamle de er. Først tror jeg, at det er nogle unge kvinder i byen, men så lader det snarere til at være unge piger derhjemme, på et værelse, mens forældrene er uvidende om, hvad de drikker. Ja, hvad bliver mon det næste...

Interessant eksperiment, du har kastet dig ud i :-)


Nicolas

Okay, nu har jeg læst begge tekster i denne historie i et stræk, så dette bliver lidt kritik med perspektiv. Selve din idé er spændende, og meget endda. Jeg er vild med nymfe-magi-tingen, du kører med. Men der er en del ting du skal have styr på, og øve dig mere på, for at du kan fortælle historien. Jeg bliver meget distraheret af flere ting:

Din stavning er ikke hæslig, men der er flere ord du har konsekvent stavet forkert. Der var en kommentar på den anden tekst, der nævner nogle. Din tegnsætning skal der også arbejdes på og så ville jeg anbefale dig at skrive tal med bogstaver i stedet for at bruge tal, da det (i hvert fald for mig) bremser læsningen. Og husk, en karakter råber ikke højere, fordi forfatteren bruger caps lock.
Desuden skal du have styr på nogle mere fortælletekniske ting - dialog og fortæller var de to ting, der stak mest ud for mig. Jeg tror kun du har en enkelt svipser, hvor du ryger over i nutid.

Du bliver nødt til at indikere, hvem der taler hvornår. Særligt når du har lange blokke af dialog, hvor dine karakterer sidder stille. Særligt passagerne hvor de to skændes, i denne afdeling, er forvirrende og jeg må læse frem og tilbage, for at finde ud af hvem der overhovedet fortæller historien.

Når du har to karakterer, der begge er interessante og historiedrivende, gælder det om at holde tungen lige i munden. Og du er ikke konsekvent med, hvilken karakter fortælleren følger. Du kan i princippet prøve at bruge en Tolkien-agtig kamera-fortæller, men når det er så personlige historier vi følger, tror jeg, at det ville give for meget upersonlig distance. Måske skulle du vælge en af de to, og så lægge din fokus der. Eller måske (og dette er bare mig, der læser din tekst og får idéer på dine vejne) bruge nymfe-slavepigen som en ankerperson. Hun kan måske give et interessant insider-blik. Men nu ved jeg jo selvfølgelig ikke en døjt om, hvor du egentligt er på vej hen.

Særligt i del 1 har du en masse passager, hvor du forsøger at fortælle om den verden, historien foregår i. Det virker desværre lidt kunstigt og opstillet., da vi har Daniel og slavepigen der prøver at invie os i deres verden. Derimod føles det meget bedre, da du bruger omgivelserne til at forklare for personerne, med introduktionen af Salamone og hendes folk.
Og jeg er ked af at sige det - det gik først op for mig, at den tilsyneladende womanizer, Daniel, er dybt og monogamt forelsket i en enkelt pige, da han selv (noget overraskende) rejser sig og siger det.

Keep it up! Jeg håber, at vi får mere at se! :) For det er meget klart, at du har en masse på hjertet.

Hej Stine!
En meget interessent historie. Jeg er grebet af universet og synes det er et super påfund med tæmmerne og nymferne og historien i det hele taget.

Jeg har dog nogle rettelser, hvor de fleste så nok er slåfejl, men bare lige for at gøre dig opmærksom på dem.
I første linje skriver du "of", hvor jeg tror der skulle have stået "og"
"altid med rank ryk." - ... med rank ryg
"hoveder fortale David, at.." - fotalte David
"men hans ansigt låg i folder" - ansigt lå i folder (dem er der flere af, hvis du lige læser igennem)
"hellere hans metoder end Morten" - mangler et ejefald - Mortens
"stod i sky af damp stod op fra skovbunden" - stod i sky af damp op fra skovbunden
"hvorefter at den heglede sig selv med utrolig hast" - jeg går ud fra at du mener at planten helede sig selv, altså lægede sig selv på en måde ikke? Der er en mere af dem lidt længere nede.
"Var?" - jeg går ud fra du mener Hvad?, så det er "Hva'?"
"spurte den unge soldat" - spurgte

Som du ser, for det meste slåfejl :)
Yderligere har jeg et spørgsmål: Jeg forstår ikke hvem der er David og hvem der er Daniel. Jeg læste det som en og samme person. Er det ikke det?

Ellers er det virkelig en god historie. Jeg kan godt lide parallelhandlinger og det gør du utrolig flot. Så glæder mig til at læse mere :)
-Alexandrina

Nytænkende og originalt! Jeg synes ikke stavefejlene er nogen hindring, grundet det hektiske tempo og den måde man identificerer sig med din hovedperson. Er især vild med følgende sætninger:

[...]da hun per automatik lavede den cirkulære bevægelse med højre hånd.
Hendes puls var høj og det friske tyggegummi kørte hidsigt rundt i munden.
U401 have fordrejet sit ellers så hårde stenansigt i en grimasse der kunne minde om et smil.

Håber du skriver mere!

Kh. Katrine :-)

Godt skrevet sproget flyder fint og der er dramatik og spænding. Det er ikke lige min genre men sproget virker fint. Det var lidt forvirrende da der pludselig var en David som man ikke rigtig kendte men det kommer nok senere. Jeg kom til at bytte rundt på David og Daniel og måtte lige skimme teksten for at finde ud af personerne.

Emnet er helt sikkert interessant og du kommer med en god beskrivelse af personer og miljø. Stakkels Hanna tænker jeg.

Der et par stavefejl. Skriver du i jeg person eller i 3 person? For den del af teksten, ville jeg nok ændre. Det forvirrer en lille smule.

Men alt i alt en god tekst.

Lise

Hej Stine,

Jeg synes det er en meget spændende tekst, som fik mig til at tænke i baner, jeg ikke har tænkt før.
Du vender og drejer det mange gange, det kan jeg rigtig godt lide..
Hm.. jeg har vidst heller ikke rigtigt et motto, i hvert fald ikke noget der som sådan betyder noget for mig.

Hej Stine

En fin lille fortælling med drys af gyserens klassiske elementer; du placerer din hovedperson i et miljø, han ikke kan slippe ud af ud af, tager kontrollen fra ham og overgiver ham i hænderne på en mystisk forfølger, der truer hans eksistens.

Glimrende..., men du bruger mange tillægsord og biord i dine beskrivelser. Jeg tror din tekst ville blive endnu bedre, hvis du i stedet for ville tegne nogle 'billeder', som kunne folde sig ud for læserens indre øje.

Du skriver fx:

"Dækkene hvinede OVERDØVENDE (...du mener formentlig øredøvende)."

"Lugten af bil var SKARP."

"... og mit hoved dunkede noget så FORFÆRDELIGT."

"Jeg tog et KRAFTIGT greb om rattet."

"Bilen gled USIKKERT..."

"Jeg holdt KRAMPAGTIG fast i læderrattet."

Hvis jeg skal bruge det sidste som eksempel, er det jo ikke sådan, at 'krampagtig' efterlader nogen tvivl om, at hovedpersonen, Mads, holder virkelig godt fat om rattet.

Men dels er 'krampagtigt' et lidt slidt udtryk, dels kunne du aktivere læserens forestillingsevner meget mere ved fx at skrive noget i retning af 'Jeg holder fast om rattet, som var det en redningskrans og jeg en sømand i havsnød'.

Du kan sikkert (forhåbentlig) komme på noget meget mere elegant.

Måske kunne du prøve at læse din tekst igennem og identificere de steder, hvor du bruger tillægsord og biord til at beskrive ting eller kvalificere måden ting bliver gjort på og så prøve at bruge 'billeder' i stedet for.

Jeg prøver ikke at få dig til aldrig mere at bruge tillægs- eller biord, blot at overveje andre muligheder.

Du skriver selv, at du har lidt knas med at stave - så slemt synes jeg nu ikke, at det er. Faktisk tror jeg, at du ville fange langt de fleste stave-, slå- og grammatikfejl, hvis du ville vente nogle uger med at læse korrektur, efter du havde skrevet teksten færdig.

Kunne være sjovt at se teksten i en version 2.0.

Et motto er individets fortolkning af sin egen person... identitet.
Det viser os hvem vi er
Helt enig, har selv haft mange mottoer, de bliver jo skiftet ud i takt med erfaringerne. De kan også bruges til at opdrage lidt på én mener jeg :-)
For tiden er mit:

Verden er en stor venlig overraskelse-

Nåår okay, så forstår jeg det bedre.
Håber snart der kommer en forsættelse

Jeg syntes det er god tekst, den er spændende. Men bliver lidt forvirret. Du skifter mellem jeg og hun. Er det meningen eller??
Knus

Hej Stine.

Nu har jeg lige læst din tekst og vil tillade mig at fremhæve enkelte svagheder - som selvfølgelig er subjektive, men måske kan hjælpe dig i at dygtiggøre din skrivning.

Du bruger ufatteligt mange gentagelser - hvilket kan have en god effekt i en tekst, men her går du ligesom i tomgang de første 50% af teksten. Det kan have Tarantino-effekten, hvor du bygger langsomt op til et klimaks, men det kræver omhu. Du kan med fordel forkorte din indledning, hvor du forklarer om hendes længsel og lyst - man forstår det ret hurtigt ud fra nogle få linjer.

Desuden er der en sætning hér: "Hun havde altid ønsket ham, men aldrig ture drømme og slet ikke ønske ham" ... hvad siger du egentlig med den sætning? Hun havde altid ønsket ham men aldrig turdet ønske ham... Det kunne måske godt tåle en præcisering, selvom man som læser godt forstår, hvad du mener.
Dernæst er der din (dejligt farverigt forklarede) slutning, der er smuk og spændende, men fuldstændig bryder med genren de første 70 % af teksten. Man ser det slet (!) ikke komme, denne nærmeste magiske slutning. Denne kunne have tålt et pre-cap eller noget, når nu man ellers befinder sig i en vældig realistisk verden, med usikre piger, der kigger sig mistroiske i spejlet :-)

Når nu alle de kritiske ord er åbenbaret, skal det siges at jeg synes dit univers er spændende - historien er relevant, og det er klart at du har en sans for at skrive. FORTSÆT!

/Morten