Meget overbevisende. Det er fantastisk hvordan du arbejder fra introen over til den egentlige fortælling og dialogen fungerer virkelig godt. Og meget overbevisende både i brug af dialog, kropssprog portrættering af deres intellekt. Det er virkelig interessant at have givet karaktererne et nærmest karikeret og stærkt afgrænset personlighedstræk. Det fungerer super godt i en kort tekst på denne måde, synes jeg. Især dit budskab med dem er jeg vild med. Godt skrevet!

Angående din forfatterkommentar synes jeg slet, slet ikke du har for meget dialog med. Efter min mening bør alle noveller og romaner indeholde i hvert fald 40% dialog (show, not tell) så du slipper rigtig godt af sted med det du har. Jeg vil dog tilføje, at folk i stenalderen jo netop nok ikke havde så meget sprog, men dialog for mig er også nonverbal kommunikation og det er du virkelig skarp til at beskrive. Så kun ros her fra.

Der er lidt med grammatikken, men det ser du helt sikkert selv ved en korrekturlæsning (man bliver blindt på det, I know - jeg gør det selv hele tiden).

DBH
Aloisia

Nåja, de får da efterkommere, efter som vi lever i dag. Og menneskeheden har ikke forandret sig meget i nogle henseender. De ved egentlig godt hvad der er det klogeste, og alligevel gør de det forkerte. Bare vi lige får slået nogle få ihjel, så vil alt blive godt.

Om der skulle være mere eller mindre dialog aner jeg ikke, når jeg ikke har set det første. Men der er nu ingen regler for, hvor meget dialog der skal være i forhold til brødteksten. Der er historier den består udelukkende af dialog, i andre tilfælde er der slet ingen. Det kommer bare an på, om det fungerer.

Kåemer

Hej Rasmus.

Jeg læste det meste af historien, men faldt altså fra på et tidspunkt. Det er jo synd, og absolut ikke meningen. Jeg tror at det skyldes at der ikke rigtig er nogen kontakt til læseren i første halvdel. Du får ikke helt grebet din læser i kraven, og det er synd, når historien jo ser ud til at være både fantasifuld og spændende. Men det er alt for beskrivende. Læseren får fortalt, men han (eller her "hun") er ikke under huden på din hovedperson.

Din indledning er ellers god og virker på læseren:
"Shem tørstede."
Det er til at forstå, og din læser er helt med. Det er noget som din hovedperson mærker helt konkret. Men så kommer der ingen handling, men kun en beskrivelse af hvad der er sket tidligere - før scenen her. Så kommer en beskrivelse af de andre, der er med, men igen ikke på en måde, så læseren reagerer på det.

Som læser vil jeg jo gerne føle og opleve det som hovedpersonen gør. Et referat af hvad der tidligere er sket og hvordan jeg forventes at opfatte de andre personer, sætter ikke fut i historien og bringer den fremad. Det gør kun handling.

Prøv at spare lidt på baggrundsfortællingerne, og sæt skub i de gode gutter, så de rører sig og trænger ind i det eventyr der er din historie. Hvis oplysningerne er livsvigtige for fortællingen, så dukker de nok op i en vigtig scene. Behold krammet om din læser og brug krudtet på det som flytter din historie.

Derfor er de bedste scener i denne tekst også dem hvor der sker noget. For dem kan du jo sagtens få dybde i. Dem med dialogerne.

Bedste hilsner
Mikala

Hej Rasmus

Jeg nød at læse din novelle og du formåede at fastholde mig til det sidste.
Vekslen mellem drømmen og virkeligheden var noget af det der fungerede godt for mig. Hver gang der blev afsløret lidt mere af drømmen sad jeg og gættede på hvor drømmen skulle ende. Desværre forstod jeg ikke sidste afsnit og sad tilbage med en lidt tom/uafklaret fornemmelse. Hvis jeg skal forsøge at beskrive hvad, der driller mig i sidste afsnit så er der flere ting. Jeg er usikker på om det er en ren drøm eller det er drøm og virkelighed der smelter sammen? Beskrivelsen af spejlene er ikke fuldstændig klar for mig. Det er noget med at de dobbelte spejle der spejler Klaus uendeligt i hinanden, men jeg ser det ikke klart for mig. Som jeg forstår det bliver Klaus endnu en i rækken af Klaus'er der står og skriger, men det er ikke klart for mig hvad "De vil dræbe dig" går ud på. Hvem er "De" og hvorfor vil de dræbe ham? Hvis jeg skal forsøge at komme med et bud på hvad, der kunne forbedre teksten så ville det være at Klaus får en åbenbaring idet han vender sig og stiller sig i rækken. Hvor han med et par velvalgte tanker får sat det hele lidt bedre på plads.

En anden lille ting jeg studsede over var at afsnittet der begynder med "Hovedøren åbnede sig ..." (der mangler i øvrigt et d i døren) hvor nørden bliver smidt på gaden. Her er synvinklen en anden (Klaus er blevet til manden) og det fik mig til at stoppe op og tænke at vi var i en ny gren af handlingen.

Men som sagt en rigtig god novelle med et godt flow og et spændende emne.

Mvh.
Michael

Hej Rasmus

Jeg skal med det samme afsløre at jeg ikke har læst hele første del. Det skyldes at jeg forvirres og ikke kan følge med. Jeg skal prøve at forklare hvorfor.

Starten på teksten er et gammel arabisk citat eller mundheld. Så kommer en aldeles spændende indledning, der får mig til at tænke på. hvorfor i alverden denne spændende tekst ikke er kommenteret før? For jeg er jo straks med og er helt vild med tanken om en parallel verden, der ligner vores og alligevel er forskellig. Jeg er klart med og læser glad videre. Så er det desværre at det begynder at halte.

Du laver, for læseren, et voldsomt hop fra: "Jeg ved endnu ikke hvad jeg kan forvente." og til det næste. Jeg savner virkelig en detalje, bare to ord, om hvordan han træder ind i den anden verden. Jeg forstår, at det handler om at bruge en "resonator" - men hvad er det, og hvordan er han kommet til det nye sted?

Så er der noget med mødet med de fremmede og deres omgivelser. Din HP forudsætter at: "(De har begge meget langt skæg, og langt, krøllet hår der vokser ned foran deres ører). Jeg antager dem for at være ledere, for hvem har ellers den luksus at kunne bære uklippet hår og skæg?" - Hvor kom det fra? Hvorfor tror HP det? Det kan jo ikke være en reference fra eget samfund, går jeg ud fra?
Så møder han Stern og Smidt. Navnet "Stern" og frisurerne fra før, får mig til at tænke på et ældre jødisk samfund. Men jeg forvirres når der skrives:
""Du dér!" råber den ene af den, som jeg snart lærer at kende som Stern. "Hvor er du fra?"
   "Jeg er jeres nabo," siger jeg selvfølgeligt. Jeg tænker at det er den nemmeste måde at vænne dem til tanken om en tvillinge-verden på.
   De kigger begge to underligt på mig, som om de aldrig har set en fremmed person før.
   Hvad laver du her?" spørger ham som jeg har lært at kende som Schmidt."
Har lært at kende som Schmidt? Så er der i hvert fald noget, som du har glemt at fortælle læseren. For er han ikke lige landet, vores hovedperson? Så hvor har han navnene fra? Og hvad med sproget - de taler det samme sprog, men det bliver ikke nævnt.
Kan du se hvad jeg mener? Det virker som om forfatteren sidder inde med en vigtig viden, som han ikke deler med sin læser, som derfor let føler sig hægtet af. Og det er rigtig synd.

Jeg kan godt lide at HP er iklædt kittel, som kommer han lige fra laboratoriet. Det morer mig, og det synes jeg er godt. Især kan jeg godt lide at du ikke nævner det, men at læseren selv gætter det. Fint også at tage med til festen og dermed få et indtryk af beboerne i den anden verden.

Så kommer der igen nogle afsnit, hvor jeg som læser falder ud. Fordi forfatteren ikke helt tager mig ved hånden. Fx savner jeg meget at hovedperson og bipersoner taler om det logiske - hvem de er. Det virker som om folket her er meget nervøse/bange for "de andre", (nabostammerne og dem bag muren). - Men hvorfor er de så imødekommende overfor en vildt fremmed, der ankommer til deres by?

Som læser kan jeg se mange referencer fra det gamle testamente. Forfatteren beder mig på et tidspunkt læse "Esters bog", men siger ikke hvorfor.
"   "Oldefar, hvorfor er det at vi holder denne fest?"
   [Her er du selvfølgelig nødt til at ty til Esthers Bog]"
Gætter på at det sidste er en kommentar fra forfatter (ikke Adam) til læseren.

Forfatteren ved tydeligvis godt hvor han vil hen, men han glemmer at tage mig ved hånden og føre mig trygt ind i historien. Resultatet bliver at det er svært at følge med, fordi en del detaljer ikke forklares. Måske fordi forfatteren kender sin historie så godt, at han glemmer at læseren ikke gør.

Din historie bør egentlig få langt flere læsere og langt flere kommentarer. At den ikke gør, tror jeg skyldes ovenstående.

- Hvad med at begynde historien et andet sted? Eller i hvert fald redegøre en smule for hvordan Adam kommer til den nye verden. Det tror jeg vil betyde meget for læseglæden. For ingen tvivl om at oplægget er fascinerende, og måske, hvem ved, ikke så langt ude i fremtiden som vi tror.

Mikala

Hej Rasmus,

En spændende og meget fængende novelle, selvom jeg dog blev ret forvirret op til flere gange. Emnet er helt sikkert spændende, og personerne er også fint definerede. Jeg er lidt forvirret over Nørdens rolle, hans person, og hvad der egentlig sker når de mødes igen. Der blev jeg også lidt tabt i om det var en drøm eller virkelighed. Så du kan måske arbejde lidt med noget tydelighed, og den røde tråd i historien.

Når det er sagt giver historien stof til eftertanke. Forholdet mellem videnskab og etik; mellem at kunne og at burde. Det er meget spændende, og særdeles relevant med al den teknologiske udvikling. Dr. Klaus, som prøver at bekæmpe de videnskabelige konsekvenser, med endnu mere videnskab! Der er meget potentiale i historien, og du er rigtigt godt på vej til at få strikket en debat-skabende novelle sammen.

hey Rasmus
Godt med lidt mere kendskab til Shem, Benu, og Insyah.
Tempoet er ok, og det univers hvor 'Dybets Slaver' foregår bliver mere tilgængeligt.
vh
Henningb

Hej Rasmus

Et forsinket velkommen til Fyldepennen. Du er jo et kendt navn indenfor dansk fantasy, jeg tror, vi endda har delt antologi engang, så jeg blev da straks nysgerrig, da jeg så dit navn herinde. Dit første kapitel her skuffer heller ikke. Det lyder rigtig spændende. Mødet mellem et naturfolk, der tror, naturen er besjælet af ånder og så alligevel har en profet, en ægypter med deres mange guder og en jøde med én. Tidsmæssigt må vi være et stykke tid før Moses. Det tegner til at blive interessant.

Det er meget velskrevet, men jeg fandt et par ting, du kan tænke lidt over:

-stanken af brunstig sø - det må være so i ental, ellers lyder det en lille smule overvældende.:-) Gode tanker omkring livets videreførelse, men man kan smage på kødet, når et dyr lige har parret sig. Et jægerfolk har måske ikke råd til at være kræsent, men det lyder, som om der er rigeligt med vildsvin.

Det er et farligt dyr, men æder de ligefrem mennesker? Jeg synes, det er fint med beskrivelserne og de overvejelser, han gør sig, mens de lister efter dyret, men når det vender sig om og løber mod dem, hører de ikke til. Hvis han er tæt nok på til at kunne lugte det, har han ikke tid til at falde i staver over sine skydefærdigheder og hvad der sker med dyrets ånd. Det kan han ærgre sig over bagefter, når han er i sikkerhed i træet.

-pressede ham med ansigtet ned i mulden - det må se lidt sjovt ud, men jeg tror, du mener, han pressede hans ansigt ned i mulden.

-Med ét brød vildsvinet frem fra skovbrynet, som de havde jagtet før - det var nok vildsvinet og ikke skovbrynet, de havde jagtet.:-)

Jeg undrede mig over, at Shem uden videre lader Insyah trække hans våben. Der er trods alt en del spænding mellem dem stadigvæk.

Man får en god fornemmelse af forholdet mellem de to jægere og Insyahs position i staden. En kompliceret verden, du rigtig kan boltre dig i. Lidt humor indimellem er dejligt. Masser af appetitvækkere, der nok skal få mig i gang med næste kapitel.

Signe

Hey Rasmus.
Fint opbygget samtale mellem Insyah og de to han skal føre gennem skoven.
At Benu er ejer af Shem har jeg ikke fanget i det foregående.
Sydlændingenes syn på Kolkriter kan der sikkert hentes mange paralleller til.
Godt springbræt til en fortsættelse og lidt eventyr med skovens væsner.
VH
Henningb

Hej Rasmus
Fin fortsættelse! 'Hvis ikke nogen skaber fred mellem slettens folk' vil problemerne brede sig til Jem Sepat og det skjulte folk.
Det rager isolationisterne en h...blomst. Fin beskrivelse af 'Byrådsmødet' hvis du vil tilgive den sammenligning. God beskrivelse af Mukai og Hetshepsus, især til henvisningen til H's og Itafes gamle narrestreger, som åbenbart ikke var helt lovlige.
Så må vi jo vente på det næste.
Vh henningb

yeps.
Stillingen mellem riger og folk i dem tegner sig tydeligere.
Det lyder som lande og folk, der ikke går ind for mellem løsninger. Beskrivelsen af interiøret i Kolkriternes fæstning er flot lavet.
Dialogerne er gode og giver fine indtryk af talerne og deres indbyrdes stillinger.
Venlig hilsen
henningb

Det er rigtig dejligt, at du har fået skrevet personerne op, men det ville være rart, hvis der også kom en forklaring af de forskellige steder. I første kapitel ledte jeg fx forgæves efter en forklaring på hvad/hvor De to Riger, Det Røde Land, Deshret og Det Stejle Land m.fl. var.

Hvis der bliver nævnt rigtig mange lande, byer og områder, så ville det måske være en ide, at der på de første sider er kort, så man som læser hurtigt kan få et overblik over omgivelserne.

Sikke et spændende første kapitel. Du skriver rigtig fangende og meget beskrivende. Det er super fedt at du holder dig til tidsånden når du beskriver fx hovedpulsåren, og de følelser der som kommer frem i Insyah, fx i forbindelse med hans knap så gode skud. Men det er som læser også rart, at du lige forklare, jamen hvorfor, i forhold til de traditioner og normer der hersker i den tid, er det, at han føler som han gør. Det virker rigtig godt, og man får virkelig en forståelse for din hovedperson, selvom man måske ikke helt forstår kulturen.

Sætningen ”Nu ville han bruge en halv dag på at fundere over, om det havde været med vilje eller ej, og det vidste de,” gør virkelig Insyah menneskelig, og gør at man som læser kan relatere til ham. Super godt. Det virker rigtig godt gennem teksten at man får hans indre tanker og bekymringer med, da det virkelig er med til at opbygge spænding.

Du skriver rigtig godt, og det er en spændende historie, men de mange fremmede navne som fx , Det Røde Land, Deshret og Det Stejle Land, skaber en del forvirring.

Hey Rasmus.
To riger, det Røde og det høje land og et skjult folk? Det er nok til at vække nysgerrighed.
Måske skulle du give os lidt mere geografisk og politisk præsentation undervejs.
Selvom den er en smule lang, er det en god og flydende fortælling, Jagten og jægerens mentalitet er godt beskrevet.
Venlig hilsen
henningb

Hold da fast, det er jo guf det her. Jeg læste ikke navnelisten før jeg læste teksten. Først var der Kanaan, så jeg fik en rigtig hovsa-oplevelse da jeg læste navnet Deshret, det i kombination med De To Riger, Øvre og Nedre naturligvis, så var jeg solgt.

Det hele fremstår levende for mit indre øje og oplevelsen er total. Mange tak!

Hej Rasmus.

Sikke da en spændende, velskrevet historie, der bliver fortalt i et passende tempo med gode beskrivelser undervejs. Elskede og læse De To Riger og Det Skjulte Folks skikke og alle de andre landnavne der blev smidt ind i teksten. Man får et indtryk af at det er en stor verden, som du tydeligvis har lagt noget arbejde i.

Vh Kristian.

Hej Rasmus!

Det er en interessant historie, som du her har påbegyndt. Jeg læste kapitlet med interesse, men undervejs begyndte øjnene at svømme en smule. Det skyldes sandsynligvis de mange, mange egennavne, stednavne og begreber som du benytter, som oftest uden nogen videre forklaring.

Jeg er sikker på, at du undervejs i bogen vil gøre yderligere rede for dem, men når læseren præsenteres for en hel serie af ukendte navne og udtryk i allerførste kapitel, risikerer du at din læser falder fra.

Du skal hele tiden tænke på at du som forfatter er bekendt med dine personer, deres lande og byer og deres gerninger. Det er læseren endnu ikke, så derfor må du tage ham i hånden og vise det, så betydningen ikke går henover hovedet på ham. Det er simpelthen begrænset hvor meget læseren kan holde styr på, og du mister ham (eller hende), hvis det bliver for kompliceret. Og det synes jeg desværre at det bliver her.
Det er noget som jeg synes du skal kigge på, for resten – det har du jo godt fat i. Læseren er med på vildsvinejagten og føler sig som en del af eventyret, til det altså bliver for krævende. Det er lidt som at lære et fremmed sprog. Så får man gloserne lidt ad gangen, så man når at tygge på det. Alternativt præsenteres de enkelte begreber med eksempler, så læseren med det samme forstår i hvilken kontekst det skal bruges.
Hvis du læser en bog(serie) som eksempelvis ”Hulebjørnens klan” eller andre lignende fantasi-fortællinger fra en svunden tid, vil du se at forfatteren tager læseren ved hånden og introducerer begreberne og især navnene, så læseren ikke hængtes af og føler sig dum.
I betragtning af at du med garanti har en forrygende historie på vej, synes jeg at du skal overveje muligheden for at få knyttet din læser endnu tættere på.

Her er de navne/begreber, som jeg reagerede på undervejs:

Insyah
"De To Riger"
Mkai
den berømte Khenti
Det Skjulte Land
Kanaan
Jem-Sepat
Det Røde Land, Deshret
Profetens arm
Benu fra Men-Nefer, og min mdjai her, hedder Shem.
Kolkiterne udvandrede før samlingstiden
Det Stejle Land
profeten Wati
Profetens Morallære 4.17
Det Skjulte Folks mindespil
et nyt Medjr
Kemet. Det Sorte Land
vognfolket
Profetens morallære 2.19
Khopesh
Jem-Sepat - vor vestligste stad
Hetshepsu, domsmanden
Itafe, hans værge

Mange gode hilsner

Mikala

Ganske god fortælling.
Du må godt lave en 2er.