Super godt ..og næsten en sangtekst..jeg har så også engelsk som modersmål ..og kan kun tilslutte mig at conditions er ramt helt rigtigt..stavefejl nå ja ..det er sgu ikke mange...

Nød virkelig denne tekst :)

Ikke for noget, men....
Den er jo go'.
- starten altså...
Hvor finder jeg kapitel 2, 3, ???
Hilsen
-levi

Hej Karina

Spændende. Gode spørgsmål, du allerede her kaster op. Hvem og hvad er vores hovedperson? Tro - ikke tro. Og drager! Jeg har kun en par rettelse, som absolut er småting og jeg undskylder næsten at påpege den, da du sikkert selv allerede har fået øje på den.

'Din mand - tror han også, AT jeg er en forbryder?'

Så har jeg diskuteret meget med mig selv, om man kan ryge sammen. Synes, det lyder bedre med 'han fór sammen.' :-)

Dejlig praktisk i en fantasyhistorie, at hp har hukommelsestab. Så kan man nemt servere en masse baggrundsviden uden at det lyder alt for påklistret. Det må jeg huske.:-)

Håber, du sender flere kapitler ind, for jeg vil gerne læse mere.

Vh. Signe

Hej Karina.

God og lovende begyndelse.
Og - tjaeh, hvad kan jeg ellers skrive?
Jo, der er fine beskrivelser og du får flettet en masse interessante oplysninger om miljøet ind, så det ikke virker spor kedeligt.
Det er set(/læst før, at en person (et væsen?) har hukommelsestab, men lidt inspiration er fint og det giver en masse muligheder, når nogen intet husker, både skriveteknisk og spændingsmæssigt.
Blodrødt hår? Ikke underligt, hvis det vækker opsigt.

Vh. Pia H

Sikke en spændende indledning til en flot formueret fortælling, du er god til at beskrive omgivelserne så man selv kan danne sig billedet af stedet . Jeg hæftede mig ved at han syntes ansigtet i floden virkede fremmedartet: Fra flodens mørke vand stirrede en ung mand, med langt, blodrødt hår op på ham.
"Hvem er du?" hviskede han og førte fingrene undersøgende over sit ansigt. Han kunne ligeså godt have stirret på en fremmed, hans spejlbillede forekom ham ligeså ubekendt. Han kneb øjnene sammen, og betragtede personen i vandet. Grønne øjne stirrede tilbage på ham. Hvis han kunne huske hvad han havde lavet, kunne han måske huske mere om hvem han var. Hans krop var slank og senet, musklerne aftegnede sig tydeligt under huden - han måtte have haft et fysisk krævende hverv - muligvis også et, der krævede, at han opholdt sig på eller ved floden.
Det er tydeligt at han ikke anser udseendet for at være almindeligt i hans begrebsverden,
Men vi får heller ikke at vide hvordan de folk han møder ser ud, er det med vilje? - Jeg fik bare den tanke at de måske også var anderledes?

Hej Karina.

Er netop lige faldet over din tekst, da jeg ledte efter en god fantasy historie jeg kunne give mig i kast med.

Du skriver enormt godt. Der er et fint flow i teksten, der gør at læseren ubesværdet bliver trukket med i handlingsforløbet. Desuden synes jeg, det er rigtig godt, at du bruger Mais forskellige sanseoplevelser til at beskrive sceneriet i teksten.

Men vigtigst af alt så er det en spændende historie! Håber der kommer en to'er til denne tekst, for vil meget gerne læse mere:-)

Ja, jeg kommenterede jo det første kapitel... men måtte jo lige læse de to ander du har lagt ind..
Og hvor har du dog en god fortæller evne.. blev virkelig fanget i din spændende historie. Vil da spændt vente på næste kapittel :D

Jeanette

Godt skrevet :D Elsker sådanne historier..

Kom faktisk til at tænke på filmen Avatar, hvis du har set den. Den foregår jo også på en frodig planet med mange sære væser, hvoraf mange af dem er meget farlige. Den film tænkte jeg meget på da jeg læste dette...

Kan godt lide at du skaber dit helt eget univers og dine helt egne væsner.

Jeanette

Kapitlet er spændende. Og der er mange gode, indirekte beskrivelser.
Vi får også et lille smule at vide om Keegans fortid; bedsteforældrene, der døde tidligt og et glimt af forældrene.
Og der kommer mere om væsnerne.
Det er vist det sidste, der driver historien frem, for hvad er det så for nogle?
Savner lidt at kende Keegan noget bedre. Kan godt læse mig til en del, men af en eller anden grund fremstår han meget "ydre," når jeg møder ham her i historien.
Men bestemt en historie, jeg vil følge. For der kommer vel mere?

Pia H

Ganske godt kapitel, hvor man får lidt mere at vide om "Eden," og præsenteres for Keegans kammerater.
Har en idé om hvad de der kannibaler er for væsner, men det er bare en tanke. Må vel følge historien og se...
Jeg er ikke sådan rigtig grebet af historien. Endnu. Har svært ved at sætte en finger på grunden. Måske bare fordi dette kun er starten?

Pia H

Hej

Det virker som starten på en spændende og fantasifuld historie.
Alt kan jo ske, når vi er i en anden verden.
Mon ikke det med de vilde menneskeædere er mere end en vandrehistorie? Men måske er de intelligente.
Det og meget mere må jeg finde ud af, så jeg vil bestemt læse videre.

Pia H

Hej Karina.

Nej, hvor skønt. En helt ny verden at udforske, og så endda med en rejseleder (dig) der har humor og sans for underspillet spænding. Hele kapitlet er velskrevet, og jeg sidder med en fornemmelse af et smukt sted hvor farerne dog lurer hvor som helst. Især slutningen på kapitlet - Keegans tanker om vandrehistorier - er rigtig god og spændingsopbyggende, for der er jo som regel minimum et gran af sandhed i vandrehistorier.
Yndlingsdetalje er dog den om konspirationsteoretikerne, der mistænkte regeringslederne for at skaffe sig af med folk uden at vække opsigt/panik.

Mvh
Eddie

Ville forkorte "at bare fordi en blomst var pæn, betød det ikke nødvendigvis at den var ufarlig" til "at bare fordi en blomst var pæn, var den ikke nødvendigvis ufarlig".

Der er noget gentagelse her: "Keegan dukkede sig og kravlede under en mosbegroet gren. Han rettede sig op og smilede." Han A og B. Han C og D.

En masse god baggrund. Desværre ikke rigtig en krog, der tvinger mig til at læse næste kapitel.

Science fiction? Hvis ja, yeah!

Ja, vi savner faktisk en sci-fi-kategori her på Fyldepennen.

Men din historie er en herlig blanding af både Sci-fi og Fantasy og på den måde sætter den sig (uden besvær) mellem to stole. Men jeg er altså godt underholdt og holder af miljø og personer.

Undrer mig lidt over Gamle Roberta, der driver en avisshop. Tager man virkelig gamle mennesker med ud i rummet, når man skal kolonisere nye kloder? Måske gør man.

Gode dialoger og spænding, der ville drive mig frem mod næste afsnit, hvis ellers der var lagt mere på.

Elsker forresten "Øglerytterne" - Sikke nogle billeder du skraber i mit hoved! Ville gerne se den som film, forresten!

Spændende kapitel!

Der er godt gang i den på planeten "Eden". Du skriver spændende og levende og jeg håber (og tror) at du ved hvor du vil føre historien hen.

Savner lidt sanser på planten. Du kan gøre forholdet til læseren endnu tættere ved at tilføje fx nogle dufte. Derude i skoven, da han angribes af det underlige væsen, da savnede jeg nogle flere sanser brugt da synsansen må være begrænset pga mørket.

Pas på dine replikovergange: ""Selvfølgelig." Nikkede Aaron."
-Her skal "nikkede" være med lille.
Havde du skrevet: "Selvfølgelig." Aron nikkede" - havde det været korrekt med punktum.

Hvorfor er Keegan mon valgt ud på denne opgave. Han omtaler sig selv som "menig" og arbejder under militær kommando. Er han bare blevet sendt ud i rummet til Eden? Hvad med hans familie? Ønsker mig lidt mere baggrundsinfo, men det kommer nok. Nysgerrig nok til at læse videre, i hvert fald.

Flot afslutning forresten. Flot-flot at standse lige midt i en actionscene - så tviiiiiinger du jo læseren videre!

Meget interessant indledning (Men jeg ved jo godt at du skriver dejligt). Først i 3. afsnit får vi dog et navn på HP - Keegan, det savner jeg kommer lidt tidligere ind, for at give læseren noget at holde fast i. Men ellers er det spændende og velskrevet.

Jeg holder forøvrigt meget af at vi hurtigt ved at vi er "hjemmefra" blandt andet med det lille lilla dyr, han opdager. Godt beskrevet, for så ved vi at vi ikke er i Ringsted fx. Også den røde plante Hidsig Flamingo er godt valgt og tænkt. Du giver mig øjeblikkeligt en række gode fantasifulde billeder og tak for det - sådan noget der skaber en god forfatter!

Du starter enormt mange sætninger i første afsnit med "han + verbum"- altså: ”Han skubbede, Han var, Han fiskede, Han lyttede, Han smilede”.
- Hvis du her - fx i starten- gav mig "Keegan skubbede" - så var der lidt variation eller flyttede verbummet længere ind i sætningen. Jeg nævner det kun fordi, det er noget jeg også selv gør og prøver at begrænse hos mig selv. Sproget bliver mere levende, når der er mere variation. Det hjælper forøvrigt, så snart du har skrevet dig varm så bliver dit sprog bedre og mere levende, jo længere ned i kapitlet vi kommer.

Historien virker usædvanligt spændende fra starten og du liner flot op til dramatik og action med dine små hints. Læser spændt videre om Keegans nye liv på den nyopdagede planet Eden...

En fin historie... Ikke fordi den er ekstremt revolutionerende inden for nybygger-science fiction -genren, men den har da sine gode elementer. Du skriver fint og forståeligt, uden de store fejl.
Hovedpersonen skinner desværre ikke specielt meget igennem. Jeg føler ikke rigtigt at jeg kender ham, ud over at han er endnu en nybygger-bums der terroriserer en ukendt junglemåne og fornærmer dens oprindelige befolkning. Teksten er utvivlsomt skrevet før 'Avatar' ramte biograferne, men netop den film overskygger teksten en del og får den til at blegne ved siden af... Og værst af alt - man kan ikke lade være med at drage paraleller! En skam, da du uden tvivl har lagt noget i historiens univers og så uheldigvis er kollideret med den film.
Men jeg vil alligevel læse fortsættelsen! :)

Forresten - hvorfor en den kategoriseret under fantasy, når det er science fiction?...

Hej Karina!
Indtil videre en meget spændende og interessant tekst - jeg kan ikke lade være med at blive mindet lidt om en tekst, jeg engang selv skrev i folkeskolen. Det er en spændende tanke med opdagelsen af nye planeter, og det giver en meget stor frihed til selv at opfinde sin egen verden. Udover en god fantasi har du et rigtig fint sprog. Jeg glæder mig til at læse videre:)

Hej Karina.

Jeg har nu læst de første syv kapitler samt prologen med interesse, og jeg må indrømme, at ideen er genial! Jeg er helt vild med selve skelettet, men der er alligevel nogle kritikpunkter til selve historien.
For det første er selve fortællertempoet generelt alt for hurtigt! Det er en helt ny verden, du introducerer, og jeg har selv som regel brug for, når der introduceres til helt nye verdener, at der dvæles ved nogle af de vigtigste ting, og at der beskrives mere dybdegående, hvordan det hele hænger sammen. Det er ikke nok at fortælle det hurtigt indimellem den ene spændende hændelse efter den anden, jeg har også brug for at blive lullet ind i verden, at blive indført nænsomt, om du vil.

Jeg kender ikke selv den her genre særlig godt, men jeg er helt vild med fantasy, og jeg er sikker på, at det er noget, du har rigtig godt styr på. Til gengæld snakkede jeg med en veninde, der er rigtig meget inde i den her genre, og vi snakkede også rigtig meget om personopbyggelsen, fordi jeg mente, at arbejdet med karaktererne er en smule for nemt sluppet. Eksempelvis er det alt for hurtigt, at Zayn giver slip på sine 'old ways' - han er vokset op som rebel, han har en forhistorie, og jeg synes personligt, det gør hans person lidt utroværdig, at han ændrer sig fuldstændig, bare fordi han og Shiva finder sammen.
Shiva synes jeg er fin, min veninde nævnte dog, at det skulle være en af de mest klassiske figurer inden for denne genrer. Det har jeg egentlig som sådan ikke noget imod, men så synes jeg til gengæld, at Aeneas er en kedelig person. Hans godhed havde virkelig været spændende, hvis altså han havde haft en form for nuance, således at man OGSÅ kunne se, han var blevet påvirket, om bare den mindste smule, af det samfund, han er vokset op i. Det er, desværre, også lidt utroværdigt, at han skulle være så fuldstændigt god, som han udgiver sig for, og så er det lidt for forudsigeligt, at han, hvis jeg har forstået din historie rigtigt, har et forhold til en af sine 'tjenere'?

Jeg håber ikke, at du tager kommentarerne alt for tungt eller alvorligt, for jeg synes, det oprindelige plot er fantastisk fedt, og jeg får selv mange af de samme kommentarer, når jeg skriver, så det er ikke, fordi der ingenting er at rose overhovedet. Jeg håber dog også, at du vil tage det til dig og måske arbejde lidt mere med at udrydde forudsigeligheden og sænke tempoet lidt, så man ikke hele tiden føler, man skal haste videre til næste event, men at man også får tid til at engagere sig i den verden, dit plot lægger op til..

Ben, bonne courage! Jeg følger i hvert fald helt sikkert historiens videre udvikling!

Spændende tekst! Den har mange interessante ideer og får fortalt en masse information på en spændende måde, elegant flettet ind i selve handlingen.

Godt twist undervejs med Englenes strategi over for dæmonerne. Virker ikke som om de er helt så fromme og renhjertede som jeg ville have forventet til at starte med. Men krigsstrategisk set en genial plan!

Dine ideer om engle og dæmoner er spændende og ikke nogen jeg har mødt før.

...og så må jeg jo tilstå at det ikke er første gang jeg læser prologen. Og at jeg har også læst de næste mange kapitler...

Til nye læsere: glæd jer! I har nogle rigtig gode læseoplevelser til gode i de kommende kapitler!!

Så få ham dog ud der fra!

Endnu et rigtig godt kapitel, og en meget interessant verden, du skildrer. Holder rigtig meget af at alt ikke bare er sort-hvidt. Fascinerende at englene, sådan generelt, er de onde.

vh. Pia

Stakkels Zayn.
Fint med lidt baggrundshistorie, før alt går galt for Zayn.
Fortsat fint nuanceret og fortalt.

Vh. Pia

Hej.

Sidder og leder efter et eller andet meget grimt ord, jeg kan bruge om den måde Kumara opfører sig på.
Så jeg er vel blevet revet med af historien ;-)
For lige at pippe om noget, der undrede mig lidt. Et par steder virker det, for mig, som om Zayn tænker klart under kampen. Det er jo nok netop, hvad han gør i forbindelse med selv kampen og strategien, men former han virkelig tankerne, om at Kumara jo på en måde er hans bror?
Det er altså bare et lillebitte spørgepip :-)
Anden kritik kan jeg ikke lige komme på.

vh. Pia

Hej Karina

Et lidt handlingsmæssigt stille kapitel i starten
Der bruges ligesom tid på at sumere op. Fint nok :-)
Skal love for freden er forbi, når kapitlet slutter. Kamara opfører sig virkelig modbydeligt. Føj.

glæder mig til at læse videre.

vh. Pia