gys det er dejlig forførende uhyggelig tillykke

Det er et flot essay, Kåemer.
Jeg kan se, det er noget tid siden, du publicerede det, men først nu har jeg fået det læst.
Det er smukt indrammet af digte. Et du har "lånt" og et, du selv har forfattet. Jeg synes, det virker rigtig godt at afslutte med dit eget digt.
Teksten rummer interessante tanker om døden - og er ikke FOR dyster trods emnet.

Vh. Pia H

Tak for et virkelig sjovt lille eventyr, der kan sætte mange tanker i sving. Man skal passe på, hvad man ønsker sig. Det næstbedste er ikke altid at foragte, det kom vist tydeligt frem i din herlige og lune slutning.

Mvh.
Lejsy Storm

Hyggelig lille scene. den er som taget ud af et klassisk eventyr. Man kan se hende for sig dansende der foran dem. Og så kan jeg godt lide slutningen.

Hej Kåemer,
Din tekst har inspireret mig til følgende tekst, som jeg håber du synes om:
Den, der vil flyve og danse,
bør ikke lade sig standse
på vej til syvende himmel,
blot fordi tanken gør svimmel!
Med venlig hilsen
Anna Birgit Larsen

Hej Kåemer.

Jeg synes, at det er en meget interessant og fin fortælling, der på en eller anden måde minder mig lidt om Karen Blixen, der også ofte skabte en fortælling i fortællingen. Jeg læser din historie som en morderne filosofisk-teologisk fortælling, som tilmeld Blixen – dog uden yderligere sammenligning – skrev dem.

Vh Nicolas Jessen.

Hej Kåemer
En meget spændende og tankvækkende fortælling. Jeg nyder i at læse.
Det med at leve i livet, at elske livet og har kærlighed i sig selv og til andre, er nok essentielle for mennesker.
Tak fordi jeg må læse med!
God pinse!
med bedste hilsner!

Hej Kåemer.

Udmærket og finurlig idè at skabe en ramme for (gen-) fortælling af anekdoter.
Jeg synes, det er rimeligt vellykket.
Skulle jeg ønske mig mere, var det en form for afrunding af novellen.
Som altid har jeg nydt at læse din historie.

Venlig hilsen
Pia,

Meget tanke vækkende essay med god humor. Jeg er meget lykkelig for at være vokset op i en mere accepterende tid, hvor det er okay at være den jeg er. Tak for et blik ind i dit liv.

Hej Kåemer.
Som det siges er rygter løgne med modhager.
Tak for lidt at tænke over. Vh

Hej Kaemer
Ja hvad er sandhed, findes der sandhed? Hvis er sandheden? Er det muligt at ramme sandheden ind så ALLE forstår den? Afhænger sandhed af,øjet der ser? Den kultur vi kommer fra? Hvad er sandhed det er et virkelig godt spørgsmål Kaemer. Sandhed glider ud gennem fingrene som sandkorn. DU giver mulige dele af svar til eftertanke. Tak for det fra Ulla det er altid godt med noget at tænke over

Jaahhh kærligheden er jo den Store Mester vi alle må følge ... dæmon eller ej ..

Tak

det er flot sat op og skrevet. digte behøver nemlig ikke være lange, for at være gode

Flot digt, jeg er vild med, at det kan tolkes på flere forskellige måder. Jeg læser det, som om at det handler om utroskab, og at det er her dæmonen kommer ind i billedet. Men det er ikke sikkert at det er det, der har været din tanke omkring digtet? Det er under alle omstændigheder smukt skrevet, og giver anledning til mange tanker. Så godt gået :)

HOV.. Halvdelen kom ikke med.
Hvis det er sindet der er dæmonet, så er historien en helt anden.
Og af en helt anden kaliber, håber på det første.
Nu er jeg jo kun en rime mand. Men jeg tillader mig at mene at du har begået et rigtigt rigtigt fint digt. Vh Tim

Hej Kåemer. Så får jeg lejligheden til at kommentere dig og dit.

Der er Ingen roser uden torne, hvis dæmonet er en kvinde

Det var dog en fantastisk fortælling! Mon ikke Jonathan Swift har spøgt lidt i baggrunden?
Det er virkelig morsomt at du ikke alene beskriver Lilleputprojektet, men også møder de små folk og interviewer nogle af dem. De unge små mennesker virker helt levende!

Der er nok en "fysikting" jeg vil nævne. Vi har alle lagt mærke til hvor stærke myrer er. Og vi har tænkt: Hvad nu hvis vi mødte en myre med en størrelse som vor egen. Så ville den nok være helt utrolig farlig med de kræfter.
Men nej, det ville den ikke. Den ville næppe kunne stå på sine ben. Og ligesådan hvis et menneske blev lille. Så ville det alt andet lige være langt stærkere end dyr af samme størrelse.

Men pyt med disse indvendinger.

Mere realistisk end at skrumpe er nok at reducere antallet af mennesker. Det er i det mindste muligt. Prævention er den humane løsning. (Eftersom afholdenhed ikke synes at være en sandsynlig udvikling.)

En flot novelle med spændende tanker i.

Mvh Dino.

Hej Kåemer.

Jeg har nu altid foretrukket kvindelige frisører. Men det med historierne har der nu ikke været meget af. Faktisk slet ikke noget. Jeg er nu også genert i det offentlige rum.
Men til sagen: Der er nogle mennesker der kan det med at fortælle historier, er det end i tale eller på skrift. Og du er en der kan. Og du er heller ikke bange for at stå ved dig selv. Mange andre putter sig og taler/skriver i stærkt abstrakte former.
sjovt nok så er det vist mest mænd der kan fortælle historier og anekdoter?
Jeg håber du bevaret inspirationen og fortællelysten.

Mvh dino.

Du skriver fedt, og selv gamle historier hæver sig her til noget læseværdigt.

dejlig pointe, dejlig måde at se det på.

Super spændene fortælling. Og fascinerende at du træffer så store valg.

For otte år siden skrev jeg en meget begejstret kommentar (#1) til ”David”. Ved genlæsning i dag kan jeg fuldt ud stå inde for det hele, bortset fra denne slutbemærkning:
”Men VIL historien noget? Ja, den er ret modig, hvad det kønslige angår. Den holder ikke på anstændigheden, uden dog rigtigt at overskride den.”

Som jeg læser den i dag med vor tids øjne, så er der bestemt tale om, at anstændigheden overskrides – og det med syvmileskridt!

1) Præsten, den senere kardinal, drikker den unge Giovanni fuld med altervin og misbruger ham. Det beskrives i højstemte toner, hvorledes de begge oplever overgrebet som et mirakel i positiv forstand. 50 år senere afsluttes historien med at de to gamlinge taler om episoden, og Giovanni siger, at det ikke var synd, men smukt.

2) Præstens overgreb mod de andre drenge beskrives med ordene ”mere end én havde fået sine første frydefulde livserfaringer under præstens følsomme hænder”.

Alene på grundlag af disse to episoder ville det være let at fordømme historien som pædofili-forherligende.

Men det mener jeg ville være for overfladisk. Det ville i så fald være en ahistorisk fordømmelse dvs. at man bedømmer en historisk begivenhed ud fra vor tids moral. Well, den fejl begås dagligt i medierne og blandt folk i almindelighed.
Tag for eksempel fordømmelsen af Danmarks slavehandel. Man glemmer helt, at dengang det fandt sted, da var slaver en normal handelsvare, noget man købte i Vestafrika og transporterede til De Vestindiske Øer. Og sådan har det været siden civilisationens vugge: krigsfanger blev slaver, og slaver var en ganske almindelig handelsvare.

Når jeg kalder ”David” for pædofili-forherligende, så er min fordømmelse ikke absolut. Jeg har jo selv oplevet, hvorledes moralen på det sexuelle område har bevæget sig i bølger. 68’er-tiden med den sexuelle frigørelse - pornobølgen blev den kaldt - var en tsunami der væltede alle sædelighedens skranker.
Siden da har man gradvist søgt at inddæmme den, senest med ”MeeToo-kampagnen”, hvor for eksempel en engelsk krigsminister måtte træde tilbage, fordi han for 30 år siden havde hvilet sin hånd på sin borddames lår. Jeg vil mene, at vi i dag befinder os i bunden af en sædelighedens istid.
Litteraturen har måttet leve med disse svingninger. ”David” kan måske sidestilles med ”Den røde rubin”, som før pornobølgen var uartig læsning, men som falmede totalt sammenlignet med pornobølgens erotiske litteratur.

”David’s” forfatter, Kåemer, nød selv 68’ernes frigjorthed og mange af hans historier er delvist trofaste overfor den tids moral.
I dag – 40 år efter – er denne moral ugleset. Men hvad om 40 år, når bølgen kan være vendt og ”MeeToo” står som et skræmme-eksempel på vor tids moral? Vil ”David” da blive betragtet som 68-litteratur light?

Det er en god historie, som jeg blev fanget af. Dels på grund af et mylder af detaljer, dels på grund af små historier, der er indbygget i hovedhistorierne.

Novellen er meget fint indrammet. Det, som man først er møder, er en familie, som er bekymret for, om bedstefar er ved at blive senil. Og novellen slutter samme tid og sted og med samme bekymrede familie. Ind imellem har vi læsere så fået bedstefaderens liv beskrevet og er ikke bekymrede, men godt underholdt.

Men bedstefaderens liv er ikke den egentlige hovedhistorie, det er derimod beretning om præstens liv. Først hører vi klassikeren om præster i cølibat, som forgriber sig på kordrenge. Men derefter fortælles om, hvordan oprigtig anger kan føre til afholdenhed, selv om det er svært, når der stadig er fristelser.

Fra mylderet af underholdende detaljer vil jeg blot nævne: Bondefamilien, som kommer til byen for første gang i deres liv. Pigerne, der fniser ved synet af figuren af en nøgen mand. Pigen fra byen som bliver til en skrap bondekone. Den skæve marmorblok som årsag til Davids positur. Drømmelykke bliver til almindelig hverdagslykke. Michelangelo nyder freden i landsbyen. Men der er mange flere. Kun historien om heksen falder udenfor.

Sproget er lidt højtideligt, ikke tørt, men overpræcist. Samtidig er det dog som om der mangler nogle ord hist og her, så man lige må læse et par sætninger om igen for at få hele meningen med. Og det er synd, at kommateringen er usikker.

Hej Kåemer. Hvor skal der dog mod til at skrive sådan noget, for man får jo det indtryk at det er et kig ind i virkeligheden og ikke det rene digt.
Det er en fremragende "novelle." Klar og tydelig uden overflødigt filigran. Jeg forstår godt at han, den fremmede, ikke lige syntes at I burde kende hinanden. Dels gjorde han måske ikke, og dels har de kendte nok en vis nervøsitet for skandale.
Der skal også mod til at gå sådanne ærinder om natten, for der kunne jo være banditter der ville gøre fortræd.
Mange forstår ikke at to så fremmede kan finde sammen om sådan intimitet, men det er vel ikke anderledes end ved prostitution, hvor folk heller ikke kender hinanden.

En rigtig flot fortælling fra noget der kunne være virkeligt. Jeg ved i hvert fald at Ørstedparken er mødested for homoseksuelle. Med ht aids, er folk blevet forsigtige. Desværre kom det for sent. Mange nåede at dø.
Igen: En flot tekst, der er ærlig og ligefrem.

Mvh Dino.