Det frie liv, de frie meninger og de fantastiske holdninger var hvorfor, han var, som han var. Og de var alle sammen ens, alle sammen mente de det sammen og stod sammen i deres kamp mod krigen.

Det her kan jeg rigtig godt lide. Det sætter noget perspektiv på.

Afslutningen var noget forudsigelig. Der er næsten nød til at være en kontrast til den "lykkelige" tid, der (dog med en vis sarkasme) er beskrevet.

Når det så er sagt, så er historien dejligt let at læse, underholdende, fængende. Jeg savner måske en smule at se ham placeret blandt folk, altså efter sygdommen raser, som en modsætning til hans "konge-status" i starten. Men det er bestemt ikke noget krav for den gode historie.

Jeg er temmelig sikker på, at Adam og Eva ville have fået børn alligevel. En del af straffen ved syndefaldet var jo netop, at kvinden fremover ville føde børn "med smerte". Jeg mener heller ikke, at syndefaldet skabte seksualdriften. Sex har aldrig været syndigt, så længe de to parter var gift. Desværre er der mange, som helt har overset dette.

Sex er jo en forening af to, det, som skaber det nye liv. Og jeg mener også, at en af grundende til, at homoseksualitet er en synd iflg. bibelen, skyldes at det er imod guds plan med mennesket, da det er sex - uden forplantning. Så med denne begrundelse vil jeg mene, at det er overordentligt religions-faktisk, at Adam og Eva får en MASSE børn.

Argh!

Nu har jeg lige skrevet en kæmpe lang kommentar, som jeg kom til at sende uden at have checket netforbindelsen.

Bibelot, vi har begået den samme brøler, tror jeg.

Man bliver så forgabt i sin research og den kontrafaktiske begivenhed, at man helt glemmer læserens viden om emnet. Det gør det svært at finde hoved og hale i personernes respektive formål. Er de med eller imod, skal man heppe på dem eller råbe buh!
Så det opgav jeg og valgte i stedet at fokusere på kommandanten. Og så blev historien faktisk god. Jeg er sikker på, at når jeg læser den igen, så vil navnene være faldet lidt bedre på plads, så jeg kan få det fulde udbytte af det, du vil med historien.

Det er rigtig spændende at læse en alternativ fremstilling af historien. Jeg kender ikke ret meget til Bornholms historie, men jeg stoler på, at du har sat dig ind i det - og at din alternative fremstilling er meget realistisk.

Hvis man ser bort fra forvirringen med navnene, så mener jeg ikke, at den er for "historie-bogs-agtig". Det er bare det, man hæfter sig ved, fordi forståelsen virker utilgængeligt. Der er masser af action, og du formår også at skabe en spænding i jagten på kommandanten. - Igen, jeg tror, jeg vil nyde det bedre, når jeg for alvor finder ud af, hvem der er hvem.

Det er på en måde ganske opløftende at se, hvorledes diplomatiet skrider mellem Bornholm og Fogh. Det er ikke hver dag, man hører en politiker udtale sig åbent fornærmende overfor en hel befolkning, så det i sig selv var stor morskab for mig!

Alt i alt ville jeg bare ønske, jeg sad med den viden, du har, før jeg læste den.

*checker netstikket*

Nåh ja, og så var Walker jo i øvrigt også (formodes der) den første LHO forsøgte at snigmyrde. Han ramte i stedet trælisten på vinduet, som ændrede kuglens retning og ramte Walker i armen i stedet for.

Walker blev i øvrigt også berygtet for at have uddelt anti-kommunistisk propaganda - produceret af John Birch Society - ud til sine tropper.

ENDNU EN ADVARSEL OM INDHOLD AF KOMMENTAR I FORHOLD TIL LÆSNING AF NOVELLE UDEN DISSE FORKLARINGER - LÆS IKKE VIDERE!!!

Hej Birkemose

Jeg er imponeret over, at du selv har ville reseache på det.

Walker var erklæret anti-kommunist og en fortaler for segregation af skoler (sorte/hvide). Han var også medlem af John Birch Society, som ville bekæmpe kommunisme i USA, med alle nødvendige midler og på alle niveauer i samfundet. Jeg ved ikke, om du kan erindre (altså, fra historietimerne) de kampe der var, da de første sorte studerende startede på en forhenværende "hvid" skole? Walker var stor modstander af brugen af militæret for at sikre de sorte elever, og så vidt jeg ved, endte det med kæmpe stridigheder hvor to personer mistede livet.
Walker blev herefter "tilbudt" en militær stilling på Hawaii (mener jeg), men indgav istedet sin afsked med ordene (frit husket og oversat): Jeg vil i det civile fortsætte den kamp, jeg ikke længere kan kæmpe i militæret.

Han stillede op ved valget af guvernør i Texas i starten af '62, men tabte bravt. Og her træder det kontrafaktiske ind, da min teori er, at hvis nu Kennedy ikke var blevet myrdet, og han dermed havde kunnet gennemføre sin politik, at så ville befolkningen i Texas være mere motiverede for at stemme på Walker på baggrund af hans anti-kommunistiske holdning.

Så er den stille hævner på spil... :D

God historie, som jeg trak på smilebåndet af nogle gange.
Dog vil jeg indskyde, at indledningen skabte spændingen mere end selve novellen. Når man ved, at en eller anden skal dø, så bliver man pludselig mere interesseret i at vide hvem og hvordan. Jeg tror ikke, jeg ville have oplevet teksten på helt samme måde, hvis du ikke havde skrevet indledningen. Så det er bare helt genialt!

Det er jo en rigtig hyggenovelle, hvis man ser bort fra indledningen. Deres dialoger, mødet med ham, og hele turen sådan set. Ikke spændende, men hyggeligt og interessant.

Mødet med Thomas var meget interessant, men også gennemskueligt, før det blev "afsløret". Jeg synes, du kommer til at over-spænde spændingen. Det ville måske virke bedre, om han ikke præsenterede sig. Som regel har to roller ikke samme navn i en novelle, fordi det bliver møg forvirrende at holde rede på. Så det afslører det meget, synes jeg.

Jeg studser lidt over denne bemærkning:

De var jo svenskere og vi havde fedtet hår, lange skægstubbe og lugtede langt væk af sved og snavs, så der var ikke basis for lange samtaler.


Sig mig, har du aldrig været i Helsingør? ...Eller var det sarkasme? Bliver lige pludselig i tvivl. Du har sg' go' humor!

Din inspiration kunne jeg egentlig godt have undværet. Det gjorde, at den kæmpe aha-følelse jeg sad med, faldt helt til jorden. Din historie og afslutning bærer så flot budskabet i sig selv, og inspirationen bliver lige pludselig noget moraliserende påduttende. Du skal ikke være så usikker på, om budskabet er stærkt nok - det er det!

Måske kunne du som efterskrift have forklaret dit syn på det kontrafaktiske, lige ud af posen, som du har gjort det her i kommentarfeltet.

Men altså, du inviterede til lidt røg, så nu håber jeg ikke, jeg har røget dig helt ud. :D

Det er en go' historie! Og du ka' ta' det!!

Jeg kan se, at det kontrafaktiske i min novelle skaber visse forståelsesproblemer. Det er ikke blevet så tydeligt, som jeg troede det var, hvilket skyldes rigtig meget baggrundstænkning, som så i min hjerne er blevet til "almen viden", som det jo så ikke er.

Så jeg tillader mig, af ren forfængelighed og for at fremme forståelsen for de, som bare gerne vil læse uden at bedømme, at uddybe det kontrafaktiske element her.

ADVARSEL: LÆS IKKE VIDERE, HVIS DU VIL VURDERE NOVELLEN SOM SKREVET!

Kennedy er ikke blevet myrdet 22. november '63, som historien fortæller. Han blev såret, men undgik den ellers dødbringende kugle i baghovedet.
Dette medfører, at han fortsætter sin regeringstid frem til '65, og får gennemført det, han havde i tankerne, nemlig at trække USA tilbage i Vietnam, samt at lempe på handlesblokaden af Cuba.
Det er af mange kloge hoveder vurderet, at Kennedy ikke ville blive genvalgt, dels pga. denne politik, som skabte utryghed - og dels på grund af hans helbred og heraf følgende medicinering.

Kontrafaktisk fortsætter den kolde krig frem til idag, da vælgerne er mere modtagelige for anti-kommunisme. Samtidig hersker der et ekstremt overvågningssamfund gældende for alle kommunister, og nogle bliver særligt holdt øje med, afhængigt af beskæftigelse m.m.
Og da Internettet først blev frigivet efter den kolde krig, er dette altså stadig forbeholdt militæret.

Ovenstående er ca. 15 linjers kontrafaktisk forklaring - omend alt for sent og slet ikke planlagt. Så ønsker man ikke at tage det med i vurderingen af novellen, er dette helt igennem forståeligt!

Rigtig lækkert plot!
Dejligt kontrafaktisk!
Jeg elsker slutningen!!

Derudover vil jeg erklære mig enig i ovenstående omkring links og kun tilføje lidt.

Et af militærets kendetegn (uanset land) er brugen af slang og så de korrekte betegnelser. Hvis man bruger slang, så er det også faste udtryk, men der har sneget sig nogle civile indtryk ind i teksten, som ikke ville blive brugt af en militærmand.

Jeg er godt klar over, at gennemsnitslæseren bedre kan sætte et billede på ordet "gasmaske", end det korrekte ord "CBRN-maske" (tidligere ABC-maske), og at det nok ville kræve en forklaring overfor læseren. Men med lidt kendskab til forsvaret sidder man pludselig og fokuserer på de "civile" betegnelser, hvilket fjerner fokus fra historien.
Også "Militærjakke" er i daglig tale bare jakke eller, nærmere defineret "kampjakke".

Det undrer mig, at de har udviklet en luftpudejeep. Idéen er fed, og jeg kan især godt lide måden, hvorpå fartgrænserne er blevet omskrevet. Men det undrer mig, fordi det billede jeg har af, hvordan sådan en ser ud, ikke virker videre skudsikker. Terrængående, ja, men der skal vist ikke ret meget til at punktere sådan en, ud fra det billede, jeg har i mit hovede altså.

Det er detaljer, og temmelig ubetydelige for selve historien, som bare er helt fantastisk! Men en eller anden kritik skal du sg' ha! :D

En barsk historie, men også meget fængende!
Du skriver vanvittigt godt, også selvom det bliver meget "sort på sort" med alle de dødsfald af nære og kære.

Det er et interessant "hvad nu hvis..." scenarie, som til en vis grænse holder vand. Dog tænker jeg, at det ikke er ret meget tilpasning, de har foretaget sig gennem de sidste 150 år? De har såhuse, og det er ret godt fundet på. Men andre tilpasninger kunne man måske også forvente, så som at store sten blev fjernet fra de områder, folk ville køre på - eller at man måske ligefrem lavede hegn til at skabe læ på vejene.. Eller hvad ved jeg. Det virker lidt som om, de ud over såhusene og de interne byttehandler (brænde for mad), egentlig bare er fortsat som altid de sidste 150 år.

Men samtidig har de walki-talkier og bæltekøretøjer på rapsolie, så teknologien har jo et eller andet sted fulgt med udviklingen. Og det er interessant! Man kunne forestille sig, at anden verdenskrig aldrig var blevet til, simpelthen fordi tyskland havde haft deres egne problemer (og vi så jo, hvordan de klarede sig i Rusland).

Elementet med de to røvere ser jeg ikke som noget kontrafaktisk element. Men det behøver jo heller ikke at være meningen med novellen.
Det er to afsporede mænd, som har valgt at tage den "nemme" løsning. Hvis det var et resultat af udviklingen, så tror jeg ikke, ulvene ville være det største fokusområde. Man kunne også forestille sig, at de i så fald havde været en større gruppe, som befolkningen frygtede. To mænd er ikke noget man frygter - det er nogen, byens mænd samler sig om at nedkæmpe på en eller anden måde, hvis altså det er samfundsmæssigt betinget.

Man kunne forestille sig, at to mænd på røvertugt - samfundsmæssigt - ville være kontrafaktisk, hvis det var sket som en umiddelbar panikreaktion. Men det her er kalkuleret på lige fod med de, som studerer boligannoncer for at gå efter mærkevarer i de huse, der reklameres med.

Når det så er sagt, så er det en fængslende historie, som vil hjemsøge mig de næste mange nætter, er jeg bange for. :-)

Genial idé!

Jeg har ofte haft på fornemmelsen, at mange af de mennesker, jeg møder i hverdagen er et produkt af indavl, så måske er der noget om det? ;-)

Jeg må indrømme, at jeg ikke er den mest viljefaste læser. Jeg mangler følelser, nuancer, spænding eller bare et eller andet, som kan hive mig ud af landskabet og ind i personerne. Starten og slutningen er begge gode, fordi der er noget dialog, noget følelse i det. Det er der som sådan hele vejen igennem, men jeg synes det drukner i alle beskrivelserne. Jeg var meget tæt på at springe et par linjer over hist og her. (Men jeg gjorde det ikke!)

Din novelle tjener alligevel sit formål - det har fået mig til at tænke!

Om det er kontrafaktisk, tror jeg egentlig ikke. Man burde måske have en kategori kaldet "kontra-religiøst", for hvis den var kontrafaktisk, ville vi forudsætte, at skabelsesberetningen var fakta. Men det er, så vidt jeg er orienteret endnu ikke bevist.

Jeg mener også at have hørt, at Lillith var Adams første kvinde, som valgte selv at skride fra edens have. Herfra tog hun ud til et eller andet sted, hvor hun fik en masse børn med dæmoner... Eller noget i den stil. Hun har i al fald altid fremstået for mig som noget af en rebelsk kvinde.

Det kunne være interessant at se, hvordan verden ville have udviklet sig, hvis Adam og Evas efterkommere endte i et opgør med Lilliths efterkommere...
Se, det virker allerede - jeg tænker!

Noget andet, som foruroliger mig lidt. Hvis Adam og Eva aldrig havde spist af kundskabens træ... Hvorfor ville de så begynde at gå med tøj?

Ej, hvor er den bare go'!

Det er en meget sjov/spændende vinkel, du har sat på, som nok kommer til at forfølge mig længe. Super godt skrevet - lækre dialoger og små konflikter.

Kontrafaktisk holder den også rigtig godt, i hvert fald for så vidt at det er helt gennemført igennem historien.

Om danskerne nu også ville hylde Hitler, blot fordi han ikke besatte DK, det tror jeg egentlig ikke. Det er jo ikke uden grund, at Danmark blev kaldt flæskefronten. Og det, at vi lod os besætte, tegner heller ikke til en synderlig holdningsændring i forhold til, hvis de ikke havde gjort det. Men det er jo det gode ved "hvad nu hvis..." at vi faktisk ikke ved det.

Der må have været en del research til også? Du kommer i hvert fald med noget interessant historisk fakta, som du meget elegant flettede ind i teksten.

Og så er jeg helt vild med denne sætning:

"Endelig kom aftenen, hvor han ønskede, at den var overstået!"

Jeg ved ikke, om det var med vilje eller en slåfejl, men jeg hælder til det første. Det er bare en rigtig fed leg med ord!

Alt i alt, super underholdende, sjov, tankevækkende, KONTRAFAKTISK, velskrevet, realistisk og bare rigtig rigtig go'!

Jeg er helt vild med din sammenfletning af de to pigers historier. Det synes jeg, du er sluppet rigtig godt fra, og på en måde, så man stadig kan følge med og skifte imellem dem uden forvirring.

At lade de to piger have hver sin store dag, hvorigennem du kan fortælle lidt om samfundets udvikling, er jo helt genialt. Forberedelsen til - og oplevelsen ved - brylluppet, og præstationsangsten til prøven er også rigtig god. Man skifter ubesværet mellem de to meget forskellige situationer, og man føler, man er en del af begge pigers liv. Stor ros for det!

Du forklarer på en naturlig måde, hvordan samfundet er skruet sammen, og det er rigtig godt. Det kan hurtigt blive meget informationspræget og opstyltet, men det oplever jeg ikke her. Til gengæld tror jeg ikke, jeg helt har fanget sammenhængen med Kristi overtagelse og opdelingen af øst og vest. Der er sikkert en rigtig god forklaring på, at det lige er asiaterne, der i vesten er jaget vildt, men den bliver i hvert fald ikke serveret.

Op til situationen, hvor den asiatiske gruppe træder ind i kirken, er jeg helt med. Panikken i kirken kan jeg også godt følge, og det er en god, spændende situation.

ADVARSEL - SPECIFIKT INDHOLD AF HISTORIEN GENGIVET NEDENFOR!

Herefter mister jeg desværre føling med teksten. Hun følger efter sin søster, indhenter dem. Men til trods for, at de er tre og har tre våben OG hendes søster som gidsel, så skyder hun på dem. Ok, hun har militær erfaring, men en pistol er ikke verdens mest træfsikre våben, og rent strategisk gør hun noget meget tåbeligt. Selvom hun rammer rigtigt, så er de stadig mindst to skytter, og det naturlige ville nok være, at de havde søgt dækning bag søsteren (hvorfor ellers tage hende som gidsel og sænke deres tempo væsentligt som følge af det?), og hvis hun så alligevel ville tage skuddet og reelt havde ramt den ene af dem, mon ikke de to andre så havde fyldt hende med bly? Sådan tænker jeg i hvert fald. ...Men jeg er også miljøskadet, og det skal ikke smitte yderligere af på den gode historie.

Chiyo bliver anholdt - meget realistisk, det kunne også ske i DK i dag. Men de har fundet de skyldiges fingeraftryk i hendes bil, så de har altså forbryderne i deres register? Og hvis de har, mon ikke de så også har billeder - og dermed ved, hvordan kvinden ser ud? Jeg tænker her på, at hun går lige ind på stationen under påskud af at være søsteren.

Slutscenen er egentlig ret fascinerende. At de mødes og finder en fælles forståelse. Egentlig ville jeg gerne have haft en forløsning, en antydning af, at verden ville blive bedre. Men den kom ikke, og det var heller ikke meningen. Jeg kan faktisk godt lide den åbne slutning med budskabet "mere af det samme". Flere kampe, som bare ikke stopper, så længe vi bliver ved med at gengælde hinanden.

Selvom jeg ikke helt fangede verdenssituationen, så er den kontrafaktiske idé rigtig spændende. Hvad hvis kristendommen legitimerede krig "for the greater good"? Det kunne hurtigt have splittet verden, nøjagtig som beskrevet.

Det har du helt ret i Christian. Og ja, det kontrafaktiske kan såmænd også sagtens kun vedrøre de enkelte implicerede. Når jeg før var lidt hurtig med mit brok, var jeg nok præget for meget af "den virkelige verden". Jeg har boet i Helsingør, så det, at (indsæt ændringen af situationen for mændene) skete, er noget som sker ind imellem og derfor ikke så chokerende i sig selv.

Men at det sker på baggrund af det, som jo så er det kontrafaktiske, ja det er jo noget nyt og spændende.

Med håb om, at sidste kommentar ikke længere vil være fremhævet på forsiden...
Læs denne tekst før kommentaren til den!

Først lidt brok.
Jeg kan ikke få øje på det kontrafaktiske. Jeg kan godt se, at det er lidt derhen ad med Bakker og Brixtofte (en genial idé - meget overraskende!), men som sådan oplever jeg det ikke som en ændring af historiens gang.

Når det så er sagt...
Så mener jeg, at det her er en helt fantastisk historie!! Det er ikke kun det, at jeg har grint højlydt gentagende gange. Det er også det, at du formidler en masse tragiske historier på en så vanvittigt morsom måde, at man sluger det råt.

Det er en oplevelse, og jeg bliver simpelthen nød til at læse nogle flere af dine tekster. Mine kinder er helt stive af indtørrede lattertårer.

Jeg synes, dine hverdagsbeskrivelser er rigtig fede. Du får mange detaljer med i folks opførsel og måde at tale på, som skaber nogle gode billeder på min nethinde. Jeg kan også rigtig godt lide din beskrivelse af familien og pigernes søskende-fnidder, det tror jeg er ramt lige i øjet.
Et stykke inde i teksten falder jeg lidt i staver. Måske de mange måder at beskrive det samme på. Det er stadig ganske velskrevet, men min hjerne kører i tomgang.

Så kommer vi til mødet med Ollody, og her begynder historien at blive spændende. Først i form af Steffens reaktion, og senere i forhold til at moderen er væk. Og igen, da han skal trøste pigerne og passe på dem - super fedt!

Desværre føler jeg, at epilogen er malplaceret. Du bygger stemningen rigtig godt op, men den bliver ikke fulgt ned igen. Man får forklaringen i epilogen, men jeg tror, slutningen kunne have stået meget stærkere, hvis du havde flettet mødet med moderen ind i den - eller sågar, hvis vi slet ikke fik et svar på det. Jeg skriver det mest af alt, fordi det ærgrer mig, at jeg blev snydt for en lige så fantastisk slutning, som det var en fantastisk spænding mod slutningen.

Hvad det kontrafaktiske angår, synes jeg, der mangler noget i historien. Eller... Altså, den tager jo udgangspunkt i noget, der sker "her og nu", og altså ikke noget, som har ændret sig i fortiden, som så har haft en konsekvens på nutiden. Det er meget mere aktion-reaktion. Det sker - vi gør. Men på det punkt tror jeg så også, at du har fået fat i den helt rigtige reaktion i befolkningen med massehysteri m.m.

Alt i alt synes jeg, du fortæller rigtig godt. Du har også en dejlig flydende måde at forklare dig på, noget som jeg i hvert fald er dybt misundelig over. :D