Hej Emma

Det er en god historie. Den er levende fortalt og på en måde varm, selvom jeg ikke helt kan forklarer hvorfor ;-)

Det er et godt dilemma du har i din historie. Det må i sandheden være den helt store kærlighed mellem dine hovedpersoner, når de i en tid efter 2. verdenskrig (som jeg formoder det er), bryder med de traditionelle normer for tiden, og går i seng med hinanden trods deres unge alder. Det understreger den samhørighed der er mellem dem.

Efter at have læst teksten sidder jeg lidt med et ubesvaret spørgsmål om, hvorfor hendes forældre ikke vil have hun ser en jøde. Jeg tænker at de er fordi, at de et eller andet sted har været nazisympatisøerer, da jeg ellers tænker at den generelle holdning efter krigens afslutning var jøder venlig (om man så må sige), grundet den hårde medfart de fik under krigen.

Hvis jeg var Gabriel ville jeg nok lægge lagnet over Ingers hud efter at have betragtet den, da der jo er ret koldt i huset. Tror det ville være en gestus der passer til ham, fordi jeg tror han rummer meget kærlighed og omsorg.

Bare lidt tanker herfra, som jeg håber du kan bruge.

Venlig hilsen Lotte

Hej Kristina.

Jeg synes det er en god tekst du har skrevet, som får en til at overveje, hvad der mon videre sker.

Du beskriver Dave på en god måde, hvor man tydeligt udleder at den hårhed og utilnærmelighed han rummer skyldes en ulykkelig opvækst. Han er en sammensat person der rummer mange elementer i sin personlighed. Enevidere rationere han fornuftigt i sine tanker, da han ender med at fortælle sandheden. Det viser, at hans hårde liv har gjort ham klog på mennesker, han ved at ligegyldigt hvad, kan han lige så godt fortælle sandheden, for hun vil aldrig give op. Det er en evne nogen har, særligt hvis de er vokset op under vanskelige vilkår. Så har en af deres overlevelses metoder været, at de har måtte lærer sig selv, at analyserer situationer og mennesker for at kunne slippe helskindet igennem det hele.

Du har også en rigtig fin beskrivelse af Anna, der virker som et varmt menneske der gerne vil omslutte andre med omsorg. Hun vil ikke erkende et nederlag og hun kender ikke til at give op. Du får hende til at fremstå så men fantastisk pige med ben i næsen.

Bliver spændende at se, om der kommer mere på denne historie :-)

Mange hilsner Lotte

Hej Sofie.

Det er en fin novelle du har fået skrevet. Den hænger godt sammen fra start til slut, hvor du bevare den samme tone og det samme sprog igennem teksten.

Du laver en god beskrivelse af den alkoholiserede mor og hendes fordækte handling, da hun er alene i stuen med sine øl.

Jeg kan ikke lade være med at tænke lidt på to ting, når jeg læser teksten.

- At mosteren ikke tager Jo med hjem, når hun kan se at moderen er ved at drikke sig fuld synes jeg virker underligt. Selvfølgelig skal hun køre lang for at aflevere hende igen, men hvis Jo, der normalt er en fattet pig og står for den daglige husholdning, bryder grædende sammen, så synes jeg mosteren skal have en god grund til ikke at tage Jo med. Det kan jo fx være, at hun faktisk gerne vil tage niecen med sig, men at det er umuligt for hende, fordi Jo er mindreårig og hun derfor ikke kan tage hende med uden moderens samtykke. Eller at de har været i situationen før og mosteren ved, at hvis hun tager Jo med, vil moderen alarmere politi osv. så situationen i sidste ende vil blive endnu værre for Jo.

- Jeg savner lidt en forklaring på, hvorfor det kun er lillebroren der er i plejefamilie. Hvis moderen er så alkoholiseret, at Jo må tage sig af det meste, så kunne du sikkert på en god måde flette ind, hvorfor lige præcis broderen er i familie pleje eller hvorfor Jo ikke er det.

Synes du hele vejen igennem teksten er tro mod den måde du skriver på og din historie :-)

Venligst Lotte

Hej Michael.

Jeg vil starte med at erkende, at jeg normalt ikke læser krimier. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, men dem jeg har haft fået fat i har bare ikke appelleret til mig. Når det er sagt, vil jeg sige, at hvis du får skrevet den her roman færdigt, så ville jeg læse den!

Den måde du spiller på hendes frygt er helt fantastisk. Selvom hun faktisk har opgivet sit forehavende spiller det menneskelige instinkt om overlevelse ind på hendes optræden.

Det er virkelig velskrevet med en masse gode detaljer. Der er et godt flow i teksten, der fik mig til at ærgre mig over at den ikke var længere da jeg nåede til slutningen.

Sidst men ikke mindst så rammer din overskrift virkelig godt! Den er hele essensen af det du har skrevet i to enkelte ord "Frygtens Symfoni" - så godt gået at finde en så passende titel.

Glæder mig til, at læse mere.

Venlig hilsen Lotte

Hej Danny.

Virkelig god tekst du har skrevet! Den griber en fra første linje og man får lyst til at læse videre! Din beskrivelse af børnene er virkelig god og øjnfarven der er den samme farve som stenen de er opkaldt efter er en rigtig god detalje.

- "Klokken slog et slag gong lød det dybt rumledende. Ni ligeledes slag slå igen efterfølgende." Dennne sætning virker for mig en smule kryptisk. Altså jeg forstår god meningen med den, men i forhold til resten af passagen den er i, så synes jeg den spiller mindre godt. Måske man kunne ændre på den? selvfølgelig er det smag og behag, men jeg ville formulerer den anderledes.

- "Goong slaget var højere end før og Howard kunne føle frekvensen fra den dybe tone i sit bryst." Synes denne sætning fungerer virkelig godt, fordi han på den måde sættes ind i stemningen og den tid han befinder sig i.

- slutningen fungerer rigtig godt!

Må erkende at jeg helt klart har lyst til at læse videre og finde ud af, hvad der sker. Det er virkelig velskrevet og med mange gode detaljer i naturen omkring personerne, der understreger handlingen på en god måde.

Glæder mig til at læse mere fra din hånd.

Venligst Lotte

Hejsa.

Nu har jeg ikke læst dine tidligere tekster, men syntes denne var ret gribende.

Jeg er ret vild med, at den starter helt almindeligt - sad og tænkte på sangen "Kender du det (Mona, Mona, Mona)" da jeg læste det første. Og så ud af den blå luft, er der lige pludselig det vildeste kaos. Ret god overgang du har lavet der.

Jeg kan godt lide den måde du gør menneskerne endnu mere almindelige på ved hjælp af hverdagsting; Natblå øjne, Karamelfarvede, Himmelblå osv. Det eneste jeg lige har at bemærke er, at du har givet en af pigerne himmelblå bukser på samtidig med at betjenten har himmelblå øjne. Jeg ville personligt nok lave en af dem om, så de har hver deres farve.

Jeg synes dine skildringer at det "almindelig" teenagerliv er meget obsaverende, hvilket som læse betyder at man forestiller sig situationen bedre.

Jeg blev fanget af teksten selvom den er lidt mere "horror" præget end det jeg normalt læser. Normalt ville jeg nok ikke få læst til ende, men det fik jeg gjort fordi den var så levende skrevet :-)

Mange hilsner Lotte

Hejsa.

Jeg synes nu faktisk det gav fin mening. Digte er ikke lige min genre, men har faktisk ikke nogen problemer med at se, hvor du vil hen med det, når jeg analyserer det ;-)

To spøgelser uden følelser og Angenstens Tys og Sorgens Gys repræsenterer jo hinanden. Den ene spøgelse er således Angelstens Tys mens det andet er sorgen Gys.
Tre solglimt der lyser i blink og Blomsterdrys, Stjernelys og Livets kys repræsenterer hinanden. 3 solglimt der blinker i deres måde at bevæge sig igennem det tomme hus. Et som blomsterdrys der repræsenterer det det levende i naturen/mennekset. Et som Stjernelys der repræsenterer det mystiske i livet. Et som livets kys der repræsenterer kærlighed.

Umiddelbart vil jeg sige at der i min hjerne er to tolknings muligheder.

1 - Der er reelt tale om to spøgelser der nu er ekko af noget der var engang. De føler ikke længere noget, men alligevel omgives de af det menneskelige følelser, dog uden at kunne registrere det.

2 - Der er tale om to fysiske personer der lever som spøgelser. De er omgivet af livet, mystikken og kærlighed, men de evner ikke at række ud og gribe det. De lever i et spøgelses hus, fordi de ikke længere er i stand til, at gribe livet omkring dem.

Jeg synes digtet giver mest mening inden i mig, når jeg holder mig til ulighed nummer to. På den måde omslutter det en af en følelse, som alle på et eller andet plan kan genkende.

Kunne sagtens komme med en masse snirklede forklaringer om tolkning og analyse, men det vil jeg lade være overflødigt.

Når man kigger på handlingen bag ordene, så synes jeg faktisk det er et rigtig fint lille digt. :-)

Hejsa.

Så er jeg her endelig igen - har været totalt ophængt, så derfor har jeg først nu haft tid til at kigge på den nye tekst :-)

Håber du kan bruge mine kommentarer til noget. :-)

- "Hun listede rundt om sin skillevæg og gennem labyrinten af båse med sovende piger." Jeg ved ikke rigtig med vendingen "sin skillevæg" den sprang mig lige i øjnene. Er det fordi at hun har boet så mange år bag den, at den er blevet hendes personligt? Det kan jo sagtens tænkes ;-) Ellers ville jeg nok skrive noget i stil med "Hun lister rundt om sengen og gennem labyrinten af skillevægge, der danner små båse rundt om de andre sovende piger."

- "Den tunge dør gav på en måde Lupina stiltiende lov til at liste ud i natten." Tror godt du kan gøre denne endnu mere optimal og sigende. Du har et rigtig lækkert billedsprog, så synes du skal udnytte potentialet i denne sætning mere ;-) Plejer døren at være stille, siden du fremhæver at den er det nu? Plejer den af være låst? Lad os sige den plejer at knirke som en i hel**** kan man jo skrive noget i stil med: "Den tunge dør var en udfordring at få åbnet uden den vanlige larm, men da den lydlyst glider i bag Lupina er det som om, at den stiltiende giver hende lov til at liste ud i natten."

- "Klikket fra døren puffede hende videre ned af klosterets trappe." tror du kan få langt mere ud af denne sætning :-) Hun er på den anden side af en dør, der adskiller hedne fra det vanlige og trykke - hendes fødder fører hende "ukendte" steder hen. Jeg ville skrive noget hen af "Det lille klik fra døren der går i får Lupina til at skynde sig/liste ned af trappen. (hvis hun ved det er lidt forbudt det hun gør, kan man forsætte) Hun ved, at hun er på gale veje, men intet kan stoppe hende nu, hvor den store dør er gledet i bag hende."

- "Hun havde lidt et stort tab, da hun blev forældreløs. Selvom hun ikke kendte sine forældre, kunne hun godt føle et savn. Det var som et monster i hende, som kun bestod af mund og spidse tænder" Du har en meget stærk start sætning og en meget stærk slutsætning, men den i midten forsvinder næsten mellem dem. Jeg ville nok enten slette den eller lave den om. fx "´Selvom hun ikke havde kendt sine forældre ville savnet af dem altid findes i hende dybt inde bag ved. Det eksisterede som et monster..."

- "De nyfødte blade føltes bløde. Krattet ændrede karakter og voksede højere og tættere. Buskene erstattedes af træer, og under hende hørtes de døde blad" Fungerer årstiderne i din verden som vores? For ellers er der en konflikt her ;-) Huse der så småt er på vej ud af vinterhi, derefter nyfødte blade, for at slutte i døde blade under træerne. Er det fordi hun på en eller anden måde foretager en tidsrejse, for det var det første jeg tænkte ;-)

- Det er rigtig godt beskrevet der hvor hun møder sin mor. Syntes du bruger nogle lækre detaljer til at beskrive situationen :-D

- "farligt kill" hmmm - kan godt se, hvorfor du bruger "kill" fordi det virker stærke og mere i rytme med Cobalt, men synes ikke "farligt kill" svinger vildt godt. Det er svært at se hvilke ord du ellers kunne bruge, så det er bare en hurtig observation ;-)

- "Han viste hende noget legitimation, som hun tog i hånden og kiggede på længe." det første jeg tænker her er, at Cobalt er for bad ass til at vise nogen former for id - man må tage ham på hans ord eller smutte ;-)

- "Og de måtte også have en masse skyldfølelse med sig ind døden, for ellers ville de ikke være så tydelige." Dette her virker rigtig fint i forhold til Lupinas mor, der må have haft en enorm skyldfølelse over at efterlade sit nyfødte bar ;-)

- "Cobalt snappede et hurtigt billede med sin mobile enhed" Jeg ville nok ikke skrive mobile enhed, men derimod skrive "sin mobil" det svinger bedre med ordet "snappede":-)

Synes alt i alt at du har skrevet rigtig godt. Man begynder at kunne holde fast i dine personer, mens de udvikler sig for hvert kapitel og afslører nye sider af sig selv. Du bruger masser af besjæling, der får naturen til at virke levende og fortryllet, det fungerer virkelig godt i din tekst.

Glæder mig til at læse mere fra din kyndige hånd :-)

Kan godt se, at du har rettet en hel del i det ;-)

- "Hende i den sorte hættetrøje og de stramme jeans." Jeg ved ikke rigtig med hendes tøjvalg? Det er jo i og for sig fint nok, men jeg har svært ved at få øje på, hvorfor en pige i sådan et sæt tøj ser en kjole i en udstilling som hun bare "Måååå prøve" (håber du kan føle mig) ;-) Så var det måske bedre, at det var et par seje/lækre støvler eller noget andet, som hun ville prøve i kap. 1. :-)

- Der hvor han tænker på hende i badet og hans lystfølelse vækkes, der behøver du egentlig ikke nævne hvilket tøj hun har på igen, da det er så kort tid siden han har tænkt på det. Måske ville en tanke om hendes velformet numse i de stramme jeans være mere hans stil - bare en tanke ;-)

Ellers kan jeg se, at du virkelig har arbejdet med det - god stil :-D

Hej Sandie

Så nåede jeg til sidste tekst for nu - håber ikke du er alt for træt af mine kommentarer ;-) :-D

- Synes din start fungerer rigtig godt. Du får beskrevet forstanderinden som et godt og kærlig menneske, der giver forældreløse børn den trykke base som de i virkeligheden har brug for. Hun får dem til at føle at de er elsket.

- "Hun havde selv påtaget sig opgaven at finde fødselsdagsgaver og julegaver til børnene og de unge, der boede på AHS. Hun var også god til at finde noget særligt og værdifuldt til hver og en." Jeg ved egentlig ikke helt hvorfor, men ordet "også" springer mig på en måde i øjnene. Jeg føler ikke helt det passer ind. Tror jeg ville slette det, fordi det på en eller anden måde i min hjerne, ville gøre sætningen og betydningen af det hun gør stærkere, hvis det ikke var der. :-)

- Kan godt lide hendes tilbagevendende tanke på hendes fødselsdag om hvorfor hun er blevet efterladt. Jeg tror man som forældreløs vil stille sig det spørgsmål og navnlig på mærkedage, hvor man er ekstra sårbar, når man ikke har nogen familie.

- Jeg kan ikke lade være med at overveje venindernes navne Naiva og Harmina. Du har tidligere lagt vægt på, at Lupina er et anderledes navn, men synes egentlig ikke det skiller sig specielt ud fra de andre pigers navne? Det kan selvfølgelig være det bliver belyst i senere kapitler, men kom lige til at tænke på det :-)
Symboliserer navnene mon noget der er lidt skjult? Naiva = Naiv, Harmina = harmoni, Ludina = Lupin (blomst) På den måde er navnet anderledes, fordi de repræsenterer forskellige elementer?

- Da Lupina lægger tarokkortene, hvilket i øvrigt fungerer rigtig fint med forklaringerne omkring kortene, kan jeg ikke lade være med, at drage paralleller ;-) De ting Naiva udbryder, er i min optik tydeligvis det hun selv ønsker og det minder mig om spejlet i "Harry Potter og de vise sten", hvor man i spejlet ser ens højeste ønske gå i opfyldelse. På den måde minder hendes iver og sådan som hun opfatter kortenes betydning, som Ron, der ser sig selv vinde huspokalen ;-) (Jeg elsker Harry Potter, så det stykke taler tydeligvis til mig, fordi jeg kan drage paralleller til bogen):-D

- ""Hold så op!", sagde Lupina lidt hårdere, end hun havde ment det. Og Harmina stoppede omgående." Jeg ved ikke hvorfor Lupina bliver arrig her? Er det fordi veninden med ord fanger de tanker hun selv har omkring kærlighed og hun ikke vil være ved dem?

- Jeg kan godt lide til sidst i stykket, hvor hun ligger sidste kort ved siden af de elskende. Der får du på en rigtig fin måde kædet sammen, at den ultimative lykke i høj grad hænger sammen med, hvad de elskendes kort måtte symboliserer.

- Jeg kan godt lide den måde Cobalt betragter grafittien på som noget levende. Det afslører noget om ham som person, at han ser det på den måde. Jeg kan til gengæld ikke forstå, hvorfor han ikke med det samme opfanger duften af det tørre blod, som det nye grafitti er skrevet med? Jeg er helt med på, at blodet sandsynligvis dufter stærkere jo friskere det er, men der må da være bare en snært af dufte i luften? Det kan fx rettes ved en ganske enkelt sætning som "Da han kom ind i elevatoren rynkede han let på næsen, i luften hang en svag duft af noget bekendt, men den var så svag, at han følte sig ude af stand til, at definerer hvad det egentlig var" Igen som jeg tidligere har skrevet er det et spørgsmål om skrivestil, det undre mig blot, at han slet ikke opfanger duften.

- "... bugtede en tøjslange sig efter ham" Jeg kan simpelthen se den for mig og synes det er et rigtig godt billedsprog :-)

- "Han hørte lyden fra sin mors stemme, der fyldte badeværelset..." kommer lyden fra telefonsvareren eller er det en mental tilstand der gør, at han kan kommunikerer med andre artsfæller? Fordi umiddelbart tænker jeg det første, men ville bare gerne være sikker. Hvis det er mentalt, skal du måske ligge vægt på, at han slukker telefonsvareren, da han har lyttet alle beskeder igennem ;-)

- Det er en rigtig fint beskrivelse af Cobalts art du har. Den uddyber og forklarer rigtig godt, hvad det egentlig er han er. Man får afklaret lidt mere omkring hans egenskaber.

- Det er fint, med din beskrivelse af rådet. På den måde kan man se, at der er nogen, han skal stå til ansvar overfor. På den måde er der ligesom en dybere mening med det hele.

- "Hun var ikke noget værd at dvæle ved!" jeg tror formuleringen er lidt off, "Hun var ikke værd at dvæle ved", "Hun var ikke noget værd og der var ingen grundt til at dvæle ved hende" Eller noget helt andet. Men vendingen "Noget værd at dvæle ved" spiller ikke helt så godt som resten af afsnittet. :-)

- Kan godt lide metaforen, at tankerne strømmer ud med vandet :-)

Så var det vist det for denne gang. Håber ikke du bliver alt for rundtosset af alle mine ord ;-)

Glæder mig til du ligger næste afsnit op, så jeg kan se, hvad der videre sker.

Lige et tankestrejf efter at have læst kapitel 2 og de kommentarer der var til det - smider det ind her, da det passer til denne tekst og således omhandler kapitel 1 ;-)

Kan se i din sidste tekst, at der bliver talt om, hvorfor Lupina er så eftertragtet, når hun i virkeligheden er ganske almindelig. Da jeg kan forstå, at grunden er en del af plottet, kan det måske løses lidt på følgende måde efter stykket:

""Hvad så Smukke, har jeg ikke set det kønne ansigt et sted før?", han prikkede hende på skulderen, for at få hende til at vende sig om mod ham. Hendes veninder, puffede drillende - og måske lidt misundeligt - til hende."

Du kan tilføje en sætning noget i retning af:
"Det misundelige strejf forsvandt dog hurtigt fra deres holdning/ansigter (eller noget i den stil). De havde med årene vendet sig til, at selvom Lupina var ganske almindelig og slet ikke den smukkeste af dem, så fik hun altid opmærksomhed. Der var hverken noget at sige til det eller gøre ved det, sådan var det bare."

Ved slet ikke om du kan bruge det, men det slog mig bare lige. :-D

Hejsa igen.

Så fik jeg læst første kapitel, kunne simpelthen ikke vente ;-)

Lidt konstruktiv kritik kommer igen fra min hånd, så kan du bruge det du mener er relevant for dig :-)

- "Wiii!", udbrød hun" Jeg ved ikke, om en pige på 17 disideret bruger det udtryk, måske er det fordi, at jeg er udenfor målgruppen, at jeg tænker over det ;-) Jeg ville nok skrive noget i stil med "Da et (livsbekræftende) glædes hyl forlod hendes mund..."

- "Denne gang gjorde Lupina, som hun blev bedt om. Hun dumpede ned på bagsædet mellem to andre veninder." Hvordan reagerer de to veninder på bagsædet på Lupinas opførsel? Jeg kan ikke lade være med inden i, at overveje om de kigger misbilligende, overbærende, smilende eller noget helt andet på hende :-)

- "... de fem piger udvekslede snedige..." Her ville jeg nok skrive pigerne, da Lupina jo egentlig ikke deltager i diskussionen.

- Jeg kan rigtig godt lide stykket hvor du beskriver, at det er hendes fødselsdag. Det får mig til at føle, at der er noget væsentlig ved, at hun fylder 17 år. At det på en eller anden måde har betydning :-)

- "Det var en pine at sidde her i bilen og snegle sig afsted" hvis bilen snegler sig afsted, hvorfor kører veninden på fra vejbane til vejbane? Jeg kan ikke lade være med at spørger mig selv om det. Er det fordi hun ikke koncentrere sig om sin kørsel, er hun general en dårlig bilist eller er det noget helt andet der spiller ind?

- "han prikkede hende på skulderen" Efter at have læst det hele igennem tænker jeg over denne handling. Altså jeg ved jo ikke om min konklusion er rigtig, men jeg går ud fra, at amuletten beskytter hende mod de Unaturlige, så tænker jeg, at der burde være en reaktion fra ham, når han er i fysisk kontakt med hende. Opdager han at hun har amuletten og er det derfor, at han trækker sig så hurtigt eller?? Jeg kan rigtig godt lide detaljen om, at hun instinktivt røre ved den, da hun føler sig truet, men har den overhovedet nogen effekt eller beskytter den mod noget helt andet :-)
Jeg er også lidt i tvivl om, hvor støvet kommer fra? Er det fyren der udskiller det eller er det bare i luften? Hvis det ikke har noget med selve situationen at gøre, ville jeg nok bruge parfumeduften i stedet, for hvis der vitterlig stinker så meget af parfume, som jeg tolker at der gør, så ville man normalt ikke registrer støv, da næsen allerede er på overarbejde ;-)

- Jeg kan rigtig godt lide beskrivelsen af de objekter hendes far har efterladt hende. Synes træamuletten sammenligning med stamtræet er virkelig godt fundet på også fordi hun er født under et træ. :-D

- "...lod den glide ned i inderlommen." (omtale af telefonen der lige er kommet en besked på) denne handling gjorde mig forvirret i starten. Jeg tænkte instinktivt på min egen far, da jeg læste det. Han ville lægge sin mobil i inderlommen, men gør en ung fyr det? Stikker han den ikke i baglommen eller bare i lommen? Til at starte med, troede jeg faktisk, at fyren er hendes far - indtil han synes hun er lækker! Jeg ville nok komme med en mere uddybende beskrivelse af ham, der præciserer hans alder og hvis han er uden alder (eller kan blive ældgammel) vil jeg beskrive hvor gammel han ser ud, på en eller anden snedig måde ;-)

- Kan godt lide stykket, hvor essensen af det overnaturlige element begynder at gå op for en, der bliver min interesse skærpet :-)

- "Cobalt genoptog forfølgelsen" har han ikke hele tiden overvåget dem?

- Kan virkelig godt lide ironien i, at bad ass lige får et sprøjt kvindeparfume ;-)

- "Bag parfumeflasker som forestillede løver og tigre, hilste han på den hinduistiske halvgud Durga" halvgudens forbindelse til dyr bliver på en fed måde understreget af parfumeflaskerne :-D

- "Den blålige øjenfarve fortalte andre Unaturlige" kan rigtig godt lide, at øjnefarven har betydning - at den på en måde definerer hvem de er :-)

- "Det var dog en yderst tiltrækkende pige, nåede Cobalt at tænke, og hans krop nåede at reagere" jeg kan ikke lade være med at tænke, hvordan han krop reagerer. hvis du forstår hvad jeg mener ;-)

- "Hvis det var ham, der havde talt med pigen, så havde hun været på vej hjem med ham nu. Det var kun tabere, der gav op så let. Han slikkede sig om munden." stykket får ham til at virke som en rigtig trussetyv med hang til at være overfladisk, er det der du vil hen? De næste stykker omkring ham, får en slags "ondskab" (eller hvad man skal kalde det) til at skinne igennem hans person.

- "En Cykics blod var ikke sammensat på helt samme måde, som menneskers" kan godt lide din beskrivelse af, hvordan de adskiller sig fra hinanden og fra mennesker :-)

- Kan godt lide slutningen, hvor han får uskadeliggjort Lysstrejferne, du beskriver på en god måde hans frustration over, at skulle lave våben. Han føler sig simpelthen for god til den slag arbejde. Det understreger, at han som person er en smule selvfed :-)

Jeg har vist fået griflet en del ned, ved anden gennemgang, men du tager det til dig du kan brug og resten lader du bare flyve ind af det ene øre og ud af det andet ;-)

Takker for behagelig underholdning igennem din tekst - kap. 2. skal helt sikkert også læses ;-)

Hejsa.

Faldt lige over din tekst. :-)

Jeg synes indholdet spiller rigtig godt. Når jeg læser din prolog, får jeg helt klart lyst til, at finde ud af, hvad der videre sker, så nu er jeg nød til at læse de to næste tekster du har lagt ind.

Stykket "Deres ånde efterlader pletter af tåge i luften. Skyerne danner spor ligesom deres fodaftryk..." kan jeg godt lide, fordi de spiller på elementer, man normalt ikke tænker over, at deres ånde på en måde bliver hængende i luften. Jeg ville måske ændre ordet "Skyerne" til "pletterne" eller "Fragmenter af tåge der danner spor..." Men det andet fungerer også fint, det er jo et spørgsmål om skrivestil ;-)

Din beskrivelse af dufte af blod er virkelig god! Man kan ikke lade være med at overveje, hvorfor han kender den duft så godt. Tog mig selv i at tænke, hvordan jeg opfatter duften af blod ;-)

Stykket "der er blevet røde af hendes styrtblod" tror nok det hedder en styrtblødning ;-)

I stykket hvor du beskriver at hun ligner en, der sover trykt og roligt, kunne du med succes beskrive hendes ansigtsudtryk. Har hun nået at opfange at babyen er hos hende? Det kan du beskrive ved fx at hun har et lille smil om munden, der nu er stivnet sammen med hende ind i døden - eller noget i den dur ;-) På den måde kan du få belyst hvilken følelse hendes liv ender med.

Stykket "Her vil du være i sikkerhed.", mumler han og pletter sjalet mørkt dér, hvor hans øjne flyder over af sorg." Synes det er en rigtig fin detalje, der beskriver hans sindstilstand, men personligt ville jeg skrive det anderledes. Igen skrivestil er meget forskellig ;-) Jeg ville nok skrive noget lignende: "Her vil du være i sikkerhed." mumler han, mens det svage lys fra gade lygterne afslører, at hans sorg der flyder over, danner mørke pletter på sjalet, der hvor tårerne rammer."

Stykket "Du bærer din moders klæder og hendes beskyttende amulet," siger han henvendt til datteren" der behøver du ikke specificerer, at han henvender sig til datteren, der er jo kun de to ;-)

Stykket "som han stopper ned under stoffet til pigebarnet" ved valg af ordet pigebarnet virker det som om, at man distancerer sig lidt til Lupina, er det meningen? Ellers kan du måske i stedet skrive "datteren", "den sovende/grædende pige" eller noget helt andet. Ordet "stopper" virker også som en lidt voldsom handling, når han anbringer papirlappen. Jeg ville bruge ordet "Lægger" eller "Anbringer" i stedet, det virker mindre voldsomt :-)

Det sidste stykke får mig til at overveje om datteren ar grædt hele tiden eller om hun først begynder, da hun mærke den kolde trappe under sig i stedet for kærlige arme?

Håber du kan bruge mine ord til noget. Vi skriver jo alle meget forskelligt, men ind i mellem er det fedt nok at hører, hvordan andre ville gøre det :-D

Held og lykke med skriveriet, som jeg vil prøve at huske, at følge med i :-)