En fin og god kort prolog, der fanger så jeg ønsker at læse videre.

En rigtig fin historie du har skrevet om fremtiden. Kan godt lide den måde du formår at forklare hvad dette nye engenlig er på en naturlig måde, uden at gøre det hele forvirrende.

Der var en enkelt lille ting jeg studsede lidt over.
Dette lille afsnit:
På forhånd er den lyseblå pille programmeret til at søge ud i højre hånd eller sætte sig til hvile i panden, lige mellem øjenbrynene. En diamant gror smertefrit ud gemmen huden og markerer sensorens placering. *En anden mulighed er at få den i hånden. I fordybningen mellem tommelfinger og pegefinger sidder sensoren, som et lille solblankt vindue, altid klar til brug. -Sætningen efter den lille stjerne, syntes jeg ikke helt harmonere med resten af afsnittet. Da du lige har nævnt at pillen er forhåndsprogrameret til at søge ud i højre hånd. Ved ikke om det blot er et D som er smuttet væk, så er skulle stå "Den anden mulighed...."

Men det er en sjov og stemningsfyldt historie som vækker lidt eftertanke hos mig. For måske skulle man læse om eventuelle bivirkninger inden man tager en lille pille.

~Constance

Hej Mogens.

Jeg kan ikke sige andet end, at det er en utrolig dejlig historie om de kinesiske/vestlige drager, floder, riddere og en dreng som oplever sit livs eventyr. Navnene er godt valgt, det fik mig til at trække på smilebåndet.

Her ikke lige andet, undskyld den mangle kunstruktive kritik, men kan ikke lige finde noget som springer mig i øjet pt.

~ Constance

Hej Carsten

Det er da en skøn om dog lidt trist historie du her fortæller.

Er vild med den eventyragtige stil du holder dig. Om den er for meget eventyr vil jeg lade andre om at afgører, det er den ikke efter min mening. Nok om det, nu til det mere alvorlige.

Jeg må sige jeg ikke har set på det grammatiske og stave/slåfejl, med mindre jeg syntes de forstyrrede min forståelse af teksten.

Syntes historien flyder ganske godt der ud af, og kan godt lide at du får lavet en historie i historien. Og du klarer det på en rigtig god måde ved at lade den være oplæget til gåden.

En anden ting er dit valg af navne jeg syntes passer godt til stilen, og du har mange flotte metafoere. f.eks. kunne jeg rigtig godt lige denne. Når han talte, lyttede alle, thi hans ord faldt som guld - særlig når jeg tænker på talemåden "tale af sølv, tavshed af guld." for så må han virkelig kunne tale.

Det eneste kritik punkt er at hele historien står ud en kører, ville være lidt rart med noget afsnistinddeling. Men det er jo enlig små ting.

~ Constance

Hej Benno.

Det var da en underholdende historie. Dejligt med en lidt anden form for fantasy.

Du har et meget flydende sprog, og jeg vil ikke komme ind på en masse omkring stave og gramatikse fejl, hvis der er nogen. For jeg lægger mest vægt på hvordan sproget er og så det vigtigste, selve den historie du ønsker at dele med os andre.

Jeg kan godt lide din måde at fortælle på, det at du skifter mellem de forskellige personer er rigtig godt. Her får du også forklaret en masse omkring dit univers, uden direkte at forklarer omkring det.

Selve historien er fængende, og giver mig samtidig lyst til at vide mere omkring dette univers, da den ender. Hvordan de dværge der slap væk klarer sig, og om tyvens videre skæbne.

Da jeg læste den, skiftede jeg mellem at grine og sidde med en fornemmelse af uf-det-sker-bare-ikke-det-der. Kan godt lide at du får vand-elementet med ind i det hele igennem vievandet. For det er jo enlig det, som historien er bygget op om, sådan som jeg læser det.

Men skøn anderledes historie i konkurrencen.

~ Constance

Hej Andrea.

Sikke et spændende univers du her fremviser. Det rent gramatiske vil jeg lige lade andre om at kommentere, eftersom det ikke er min stærke side. ;-)

Så jeg lægger vægten på selve historien, og her syntes jeg du klare det flot.

I starten får du præsenteret Kendra ganske godt, selvom jeg gerne ville have kendt hendes navn fra første afsnit. Du fører læseren (mig) hurtigt afsted og beskriver ganske godt hendes nervøsitet over at faren ikke svarer, og bagefter hendes sorg over den tragiske ulykke. Hendes reaktioner virker for mig realistiske.

Herefter sker der en masse, og der dukker en del personer op, samtidig med at der er en del forklaringer. Du formår dog at fortælle det, så det ikke bliver uoverskueligt, men at i hvert fald at jeg kunne følge med i det.

Det univers du skaber, virker stort og til tider lidt defust. Jeg lærer aldrig helt om hvad vogterne entlig går og laver, ud over at holde verden i balance. Jeg formoder at det er ordgrænsens skyld, og på trods af den får du alligevel lavet en god historie, hvor personernes reaktioner virker troværdige.

Den lægger op til noget større syntes jeg. For hvad sker der nu for Kendra og de andre vogtere? Men fin historie med gode tvist og hvor vand er godt reprecenteret.

Hej Mikala.

Du skriver rigtig godt og fører læseren ind i dit univers, uden nogen slinger. flot.

Desværre ender min ros nok her, på trods af at du har skrevet en fantastisk historie. Den er bare ikke i fantasy-genren efter min mening men i sceinfiktion-genren. Det hele forklares jo vedhjælp af videnskab, så med mindre man ser videnskab og fysikens love som magi, så er der ikke meget fantasy over den. Desværre.

Syntes heller ikke vandet spillede den store rolle, der er en flod og en del regnvejr. Men det gør ikke historen dårlig.

Hej Simone.

Nu har jeg ikke læst de andre kommentarer du har fået, såå der bliver måske lidt gentagelser.

Jeg syns du har fået lavet en ganske glimrende novelle, godt med vand. Dog må jeg indrømme, at det mere virker som en begyndelse på en længere historie, men lad det nu ligge.

Du har et let sprog, da flyder ubesværret, men for at vende tilbage til historien, så sidder jeg tilbage og tænker. Var det virkelig alt? Hvor er resten af historien, for der er jo næsten lige så mange ord tilbage som du har brugt. Du skal ikke tage det som kritik, blot at jeg gerne ville have vist lidt mere om dine personer, og det univers du bygger op.

Hej Martin.

Syntes du har skrevet en fin historie, og dit sprog er ganske underholdende. Jeg vil ikke komme ind på evt. slå/stave og formulerings fejl, da det ikke er min stærkeste side. ;-) Det er jo i realiteten også noget som altid kan pusses af, da du har en god skrivestil efter min meningen.

Det vigtigste er jo sådan set historien, som er ret underholdende og som samtidig er godt opbygget. Du formår at skabe fremgang i historien gennem Memos og Alex's dialoger og handlingere. Og da du præsentere Aquarius tager tingene igen fat. Ganske fint.

Men her ender min ros nok desværre også, for selvom en slutning gerne må være åben, så er denne lidt for åben til at jeg vil kalde den en novelle, som jeg ser som en kort afslutet historie. Din virker mere for mig som en prolog på en længere historie, fordi jeg ikke får noget klart indtryk af hvordan Memo og Alex har mødt hinanden. Samt at den først rigtig virker til at skulle igang, da du ender den. For der er for mange spørgsmål, som der ikke er blevet svaret på. bl.a. Hvem eller rettere hvad er Aquarius? og hvordan slipper de væk fra dette sted?

En ting jeg vil forslå dig med hensyn til layout er at sætte teksten op i afsnit, dette vil lette overskueligheden, samt fremhæve at nu sker der noget "nyt".

Men fin historie.

Hej Pia.

Det er noget et univers du har bygger op, men jeg må nok desværre meddele at det aldrig rigtig stod mig klart hvordan universet er sat sammen. Dette vil jeg dog mene er på grund af ordgrænsen, for du lægger op til noget rigtig stort, og jeg ville med glæde gumle mig igennem en 150-200 siders lang historie omkring dine personer her, for universet virker enormt spændende. Så sidder lidt tilbage med en lidt øv-fornemelse.

Ret sprogmessigt fungere det fint, da jeg ikke er den skrappeste til det med stave/slåfejl og det mere gramatiske. Jeg er ret glad for din måde at beskrive tingene på, unden det bliver for meget.

Har ikke så meget andet at sige end at den fortjener mere plads.

~ Constance.

Hej Jan.

Det var noget af en historie.

Du skriver rigtig godt og levende, hvilket redder en del for mit vedkommende, da selve historien minder meget om den lille havfrue ad H.C. andersen. Omfortolket, sat i et nyt univers og set fra en helt ny vinkel. Den er smukt fortalt, men selve grundplottet i historien er jo det samme på mange måder.

Du må ikke tage det for negativt, for jeg kunne rigtig godt lide din historie, personerne og det univers du byggede op. For er dybt betaget af dit sprog og din måde at skrive på, den er så let og flydende at jeg læste den langt hurtigere en jeg enlig ville, så jeg læste den lige en gang til for at nyde din skrive stil. Kan ikke lige sætte fingeren på hvad der lige gør den så god.

Jeg har ikke så meget andet at sige til din søde historie her.

~ Constance.

Hej Line.

Nu har jeg ikke læst de andre kommentare til din novelle, så du må undskylde, hvis der kommer lidt gentagelse.

Historien:
Du har arbejdet med en god ide, og starter også godt op. Dette tegner til at blive en spændende historie, så jeg læste glædeligt videre. Her må jeg dog indrømme at den til tider var lettere forjaget, bl.a. da hun skal krydse hallen. hvorimod du bruger en del ord på at beskrive hvor hun har lykkeposen fra. Det samme kan jeg sige om tyvens afsnit. Dette virker ret letkøbt at hun "blot" sender ham ind og ordne alle låse, ville nok have virket lidt bedre hvis hun var gået med ham. Jeg var til gengæld ret begrejstret for afsnittet hvor du præsentere krigeren, det virker gennemarbejdet, og ikke så stift. (Det går ikke så hurtigt, som ved tyven.)
Dog må jeg sige, at du tabte mig en del da Iphonen kom ind i billedet. For enten kan krigeren magi, eller også burde han skifte karriere. For at optage et slagsmål/nedslagning med sig selv, uden at holde kameraet er noget af en prastation i sig selv. Der ud over undre det mig at de to orker ikke opdager denne kæmpe står og filmer dem, mens de sidder og snakker.
Gespensets endelige undrede mig, for hendes mor er jo ikke død, eller har fået livsmodet tilbage på dette tidspunkt. men for at vende tilbage til noget mere positiv, så syntes jeg din histiorie har protentiale til noget mere, og jeg kan godt lide scenen, hvor hendes familie dukker op på hospitalet. Det var en hjertevarm scene uden at det blev for meget.

Selve sproget er let løbende, og ja, fandt lidt formulerings fejl, men det er der altså også i dyre købte bøger, så dem springer jeg let over da de ikke generede mig særlig meget. Samt det ikke er min stærke side at finde sådanne nogle. ;-)

~ Constance