Hej Ulla!

Næh, der kan være langt fra tanke til handling, når det faktisk at gøre noget, betyder forandring. Vi vil sjældent erkende, at netop det skaber en utryghed, vi ikke rigtig vil bruge ressourcer på. Dit fine lille digt viser det faktisk også i praksis, for det ebber langsomt ud, det blev ved tankerne. Miraklernes tid er omme.

Mvh
Stig

Hej Nomi!

Smukt og medrivende skrevet. Hvis det er skrevet ud fra dig selv, så er du bestemt ikke alene. Jeg læser imidlertid også mere i dit digt, fordi det for mig tankemæssigt griber fra noget specifikt, simpelthen det at tage en beslutning, hvis konsekvenser ikke umiddelbart alle kan overskues. Altså hvor det, der vil ske efter beslutningen er blevet truffet, nok betyder handling; men som også åbner en helt ny ukendt verden i det store eller det lille.

Tak for en god og tankevækkende læseroplevelse!

Mvh
Stig

Hej Sofie!

Et lille dejligt stykke kortprosa, som får læseren til at bremse op, tage sig tid til lidt tanker. Vore kirkegårde er erindringshaver, og du beskriver meget smukt netop det. Fordi vore erindringshaver giver så helt forskellige og personlige tanker, så er der meget få forfattere og skribenter, der tør skrive noget, hvor kirkegården er et af de få fysiske steder, hvor det er helt legitimt at lade tiden gå i stå og sende de inderste tanker på langfart.

Tak for en god læseroplevelse!

Mvh
Stig

Hej Daniel!

Tja, det er jo sådan set blot en konstatering af en hjørnesten i vor kristne tro. Man kan også stramme opfattelsen af dit digt en smule og se det som den pæne og diplomatiske og ikke skræmmende beskrivelse tilblivelse af djævelen selv?

Når så man som læser har været igennem digtet et par gange eller tre, så begynder der alligevel at ske noget andet og mere, som skaber håb. Det er ikke så vanskeligt at sætte nogle af nutidens despoter, selvbestaltede frelsere og bedrevidende egoister ind i dit digt - og så giver du altså læseren trøst og håb.

Mvh
Stig

Hej Jakob!

Dit lille digt er både fornøjelig, forklarende og tankevækkende. Overfladisk set læser jeg digtet som superbeskrivelse af en af forfatterens rigtig gode og kreative dage, hvor tankerne myldrer og løber uventede væddeløb med ordene. Første gennemlæsning altså. Næste gennemlæsning, og næste igen, så begynder, for den tænkende læser, lige med et at åbne sig en masse nye døre til tankebaner i mange forskellige retninger. Deri ser jeg den egentlige styrke i din gode tekst.

Tak for en god læseroplevelse!

Mvh
Stig

Hej Niels!

Tja, jeg er jo absolut en gammel, ubrugelig "ting" i det moderne samfunds optik. Problemstillingen, du beskriver, er reel nok; men jeg har valgt at være ligeglad med de øretæver, det nu en gang giver!

Dit lille skriv synes jeg bare hører mere hjemme ovre i gruppen "Aforismer & Gruk," fordi det er sådan, jeg har læst det, det sådan, jeg bliver ved med at læse det.

Mvh
Stig

Hej Lukas!

Nyforelskelse, ja, det er læseren ikke i tvivl om. Hjertets objekt forbliver dog ukendt, og det overlades til læserens vilde gætterier. Det er slet ikke så tosset.

Man kan være jordnær og mene, du er forelsket i en kunstmaler. Det er du måske også; men alligevel vælger jeg at lægge vægten på, at dine farvestrålende billeder og sammenhængen imellem farvernes univers og passionen her er skildret både smukt, følsomt og forståeligt.

Uanset hvad, så er dit digt god læsning - også til flere læsninger!

Mvh
Stig

Hej Lejsy!

Sad lige og trængte til humor, og så dukkede din tætte og velskrevne fortælling op. Tag for smilet!

Det frygtelige ved både din fortælling, og de erindringer hos mig selv, som den lige fik fremkaldt, det realismen. Det er jo styg realisme med fin ironi.

Tak for fin læseoplevelse!

Mvh
Stig

Hej Pia!

Gamle dage, javist; men eviggyldig problemstilling skildret usædvanligt medrivende. Som læser suges man ind i teksten, og den fortættede spænding, du bygger op, den bliver netop ikke udløst! Godt skrevet. Her sidder man som læser efter sidste ord og nærmest råber efter dig, "Pia, for pokker da, kom nu med fortsættelsen!"

Historisk novelle ovre i krimigenren? Du er da heldigvis ikke helt almindelig som forfatter!

Mvh
Stig

Hej Christina!

Smukke ord om en dybest set frustrerende barndom og opvækst. Måske var det din evne til at tilpasse dig, som gav dig lys i noget, der oplevet udefra ellers ligner en tristesse? Det kan også være den evne; men i trimmet udgave, har givet dig styrken til senere i livet at finde nogle af tilværelsens lysere sider. Du berører indirekte også din egen sårbarhed. Meget af det du gør, af det du bygger op omkring dig som din tilværelse er også det nødvendige forsvar, som ikke må vælte!

Nå ja, det var så nogle af de tanker, dine stærke ord i den velformulerede tekst satte i gang i mit hoved.

Mvh
Stig

Hej Mette!

Det, der lige fangede ikke blot min opmærksomhed; men pludselig stod i genkendelsens klare lys, det er dine ord: "før et træt lille overskud / til endelig at skrive / rammer mig som små nye stjerner / der slår gnister, / rører mig meget lidt / og forsvinder ud igen." Jamen, det er jo oftest sådan inspiration kigger ind i bevidstheden og ligesom siger: "Fang mig, hvis du tør!" Så kan den være borte igen. Alligevel er det sådan, at hver eneste gang en inspiration, selv nok så kortvarigt, har været på besøg i bevidstheden, så bliver noget hængende. Lige den nat, den uge, den måned eller så, ja, der var vi måske for trætte, for uoplagte eller for påvirkede af noget i næromgivelserne til lige at kaste lidt kvas op til inspirationsgnisten kunne fænge i. Alligevel, så ved vi, og du ved det også, for du skriver det til sidst, at "...som en fe / kan tænde stjerner, / opstår de nye en dag." Altså, du beroliger alle os andre med din sikre viden om, at inspirationen altid på et tidspunkt vil komme tilbage til os; men aldrig, når vi venter på den.

Mvh
Stig

Hej David!

Hvor jeg bare elsker din fine beskrivelse af den dagligdagens melankolske ugidelighed, der kan komme over os alle; men som kun de absolut få tør indrømme eksistensen af. Ugideligheden er lige så selvforstærkende som opvask og snavsetøj og den slags.

Du beskriver i slutningen vanvittigt fint, hvor lille et lys, der skal til at livsgnisten igen, så hele den modbydelige dyne og dagen, som bedst kan beskrives som vemodet i finsk tango i muddersæsonen, bare forsvinder.

Nå, djævelens advokat er her også, sprog og grammatik! Tjek det nu!!!

Mvh
Stig

Hej Jakob!

Hvilken herlig og humoristisk fortælling i kortprosa om den så vanvittigt farlige "man-flu," som rammer i flæng og ikke systematisk, som Corona gjorde.

Mvh
Stig