Jeg har det ligesom Lejsy - jeg vil gerne høre hvordan det går med mormor og Gunnar. Kommer du ud og spise sushi? Hvordan forløber det? Kan datteren forholde sig til det? Og skal hun selv til at netdate?
Du skriver godt og levende, og mens jeg læste håbede jeg lidt at dette var en bog, hvor jeg bare kunne vende et blad og læse videre ;-)

Ha ha - fed og overraskende slutning. Super velskrevet. Jeg var godt underholdt hele vejen igennem. Og fanget af dit sprog. Og havde lyst til at læse næste sætning. Er det 100% selvoplevet eller digter du lidt?

Jeg var fanget fra først til sidst. i starten bruger du en del metaforer - bjørnelabber, dyne, forårsdag, gris i brunst, nyslået skilling. Det er lige mange nok for min smag - ihvertfal på så kort et stykke.

Du beskriver fint personerne. Jeg kan stort set se dem for mig :-)

Jeg får en fornemmelse af, at der er mere i den historie med bilerne? Den bliver ihvertfald ikke rigtig afsluttet for mig. Det gør til gengæld fortællingen om mormor og den fine reference til mor og datters nuværende forhold. Det fungerer super fint.

Og så er vi da nødt til at høre om hun virkelig er gravid eller ej :-)))

Tak for en god historie.

Hilsen Clara

Ah fint. Sjove skriveøvelse så ;-)

Hilsen Clara

Relevant emne. Jeg vil dog tilføje at det ikke kun er TV der stjæler vores tid. Det er skærme i det hele taget. Computer skærme. Ipad skærme. Telefon skærme.

Jeg ser heller ikke meget TV. Til gengæld kan jeg godt bruge en aften på computeren. Fyldepennen, blogs eller søgen efter ny viden.

Hilsen Clara.

Ja, vi lever i en presset tid og stiller ofte alt for store og urimelige krav til os selv. Fin og ærlig tekst!

Hilsen Clara.

Hej Katrine.

Du skriver levende og godt. Jeg blev dog også overrasket over, at han skulle sprænges i luften. Hvorfor? En anden slutning kunne vel også have gjort det;-)
Hvis jakkesættet har tjent ham i 47 år, så man han da mindst være 67 - altså pensionsalder. Er det gennemtænkt?

Hilsen Clara.

Sød historie. Personerne står levende for mig. Jeg er vild med sætningen om at hans favn er som den varme dyne hun har manglet de sidste par timer.

Som nogle af de andre også skriver, så synes jeg, den ender lidt brat. Jeg mangler da rigtig meget at vide, hvorfor hun er så afvisende. Og hvad hun er ked af. Ved godt det er kortprosa - men altså - nu havde jeg jo lige lært dem lidt at kende ;-)

Men du skriver levende og godt.

Hilsen Clara.

Hej Ulla.

Sikken en velskrevet novelle. Jeg var fanget fra første øjeblik. Du skriver let og levende. Og selv om det er et barskt emne, bliver det ikke for tungt og trist.

Jeg kan godt lide billederne - f.eks. 'det røg fra den, som fra en skorsten'

Faktisk bliver jeg også nysgerrig efter at vide, om Albin møder sin halvsøster og hvordan han kommer videre efter den chokerende nyhed om at hans mor var en morder.

Hilsen Clara

Hej Schane.

Jeg er heldigvis så gammel at jeg godt kan huske pogtrådsmusik ;-) Tak for din lange uddybning. Jeg havde ikke kigget på emneordene. Men nu giver det jo smukt mening ;-)

Hilsen Clara

Hey.

Den er virkelig sød. Rigtig godt fortalt. God blanding af beskrivelse og dialog. Mange gode detaljer. Jeg er vild med der hvor grantræet stikker en gren i døren i stedet for bare at åbne den ;-)

Fint at du får blandet både det religiøse og det overtroiske.

Hilsen Clara

Er ikke helt sikker på, jeg forstår det. Men er vild med din leg med ord. 'Ørehænger der hænger ved' er en genial sætning.

Clara

En tekst om, hvor ondt det gør, når man ikke føler sig elsket. Meget barsk. Håber du møder kærligheden.

Hilsen Clara

Sikken en barsk historie. Du skriver fængende. Jeg savner dog lidt mere dialog. Mange af de steder, hvor du skriver: 'han/hun siger at .......' kunne du lave det om direkte tale. Det vil gøre teksten mere levende og ikke bare så fortællende som nu.

Jeg synes, der er flere ting der virker urealistiske på mig. F.eks. at Kobraen pludselig har hendes tlfnr? Og at hun prøver at fjerne fosteret med en strikkepind selv.

Fed detalje med at kalde Bo for fiske-entusiaten. Det er god humor som fik mig til at smile.

Hilsen Clara

Sikken en barsk historie.

Jeg undrer mig over, at der ikke er nogle voksne i skolen, der har lagt mærke til pigens meget indadvendte natur. Og taget fat i det.

Jeg forstår ikke hvem 'jeg' er i slutningen af historien.

Er det med vilje at der slet ikke er nogle lyspunkter i pigens liv?

Hilsen Clara

Nu med slåfejl! Kan man egentlig ikke rette i det man har skrevet - har jo lavet et par dumme bøffer. Love= live f.eks.!

Jeg var heller ikke fan, men husker tydeligt det 'lækre hår' og den store tromme. atak for at vække minderne til love :-)

Hilsen Clara