Puh, det er et hårdt digt. Titlen sætter især tanker i gang - for hvis er drømmen? Er det fortællerens drøm om, at kunne påvirke 'slagets gang', eller er det den drøm som den sengeliggende svømmer rundt i?

Og så bruger du et ordbillede, som godt nok er set før, men som ikke desto mindre rammer mig lige hårdt hver gang: "jeg kender natten"..

Jeg har faktisk ikke så meget konstruktivt at bidrage med, for jeg er lidt målløs. Men kan da godt mande mig op til at foreslå dig noget tegnsætning - det letter læsningen, synes jeg. Bare et punktum hist og her, så det bliver lidt bedre defineret hvilke linjer der hænger sammen.

Tusind tak for et rigtig godt digt.
Venlig hilsen BM.

Det ser ikke ud til at være ros du mangler, Jasi, men du får alligevel et bifald herfra :)
Og så vil jeg skynde mig at kigge nærmere på, hvad du ellers har liggende af visdom herinde..

Venlig hilsen BM

Jubii! Det falder pladask lige ned i min smag :) Og manden i huset (som også lige blev indlagt til at læse det) dømmer det til at være "helt Steffen Brandsk", hvilket er et ganske stort kompliment herfra.

Dog vil jeg foreslå et par rettelser, som måske kan få det til at blive lidt mere skarpt.
Først og fremmest ville jeg overveje at sætte nogle tegn. Du har en del sætninger der kører over flere linjer, og det bliver i længden svært at finde ud af hvilke linjer, der hænger sammen, og hvilke der ikke gør. Dette forstærkes af at hver linje indledes med stort bogstav, eks.:
"Og i mellemtiden er det
En skønheds- og lykkeligheds-
Se-mig-og-hvilket-fantastisk-
Menneske-jeg-dog-er-konkurrence"
Det, at hver linje begyndes med stort bogstav, forvirrer ordstrømmen og det er rigtig synd, for jeg synes det er nogle rigtig gode linjer.

Og så har jeg et forslag.
Hvis nu "Kom! Vi forebygger døden" trylles om til "Kom! Lad os forebygge døden" så vil det give fantastisk god mening, og desuden ramme bullseye i forhold til din pointe, at slutte af med "Kom! Lad os forebygge livet".

Tak for et godt digt - det er altid rart at vide, at man ikke er den eneste, der går kontra på sundhedshysteriet!

Med venlig hilsen BM

Endnu et fantastisk skriv fra dig!

"Jeg ved, at der flyder plastic i mine årer."
Er smaskforelsket i den sætning.

Du slipper dog ikke for en smule kritik :)
Min evige kæphest med store bogstaver ved hver linje-start, synes jeg du skal kigge på. Det forvirrer læseren, og det er der jo ingen grund til. Og måske nogle sætninger endda kan skrives sammen til en linje i stedet for to? Eks.:
"Kvinde,
Bed for mig.
For jeg er en synder."
Jeg synes selv, det ville stå stærkere hvis det blev til:
"Kvinde, bed for mig,
for jeg er en synder."

Jeg sidder også lige og tænker, om oden måske vil stå stærkere, hvis der var færre strofer. Altså hvis strofe 1 og 2 blev til en strofe, og strofe 3 og 4 blev til en. Det ville virke mere overskueligt på den måde, i hvert fald.

Tak for endnu et godt skriv :)
Venlig hilsen BM

Hej Svala,
det er efterhånden længe siden jeg har fundet vej til fyldepennen, og så er det da fantastisk igenigen at falde over en af dine igenigen fantastiske tekster :)

Jeg faldt ikke over noget, jeg kunne sige noget konstruktivt til. Du har nogle fantastiske sætningsbilleder heri, der virkelig beskriver Aurora godt! Vil glæde mig til at læse mere om de to :)

Venlig hilsen BM

Jeg kan selv godt lide at nørde ord, så dit digt nød jeg rigtig meget. Især første strofe - at sludder er vrøvl, men at vrøvl ikke nødvendigvis er sludder..!

Det er alt i alt meget velskrevet,men jeg synes sidste strofe står lidt uskarpt. Selv prøver jeg at undgå at slutte digte af med "men"-sætninger, for jeg synes ikke de står særlig stærkt.

Venlig hilsen BM

Jeg har selv for nylig forsøgt at skrive et digt om det at digte, men jeg kunne slet ikke pejle mig ind på essensen af det jeg egentlig ville sige med det - og bum, så fandt jeg dine oktobertanker, og så rammer du bullseye :)
Jeg synes, det er helt perfekt ramt, og så er det sågar formuleret let og elegant - jeg fik associationer til Piet Hein, og det må da siges at være et kompliment!

Dog blev mit øje lidt forstyrret hist og her, så du får lige hele smøren:
- Skal titlen måske være i et ord? "Oktobertanker" ?

- Alle linjer er begyndt med stort, hvilket altid forvirrer mig i forhold til, hvilke linjer der hænger sammen.

- I linje 2 synes jeg at "liv og" kan fjernes. Det vil ikke forstyrre meningen i rimet og rytmen vil blive bedre.

- Andet vers har jeg også grublet lidt over, for jeg synes det er synd at du har enderim (som fungerer rigtig godt) alle andre steder end her. Måske det kan skrives sammen til kun to linjer, altså således:
"Læs da denne tekst med de forudsætninger, der er dine
- skrevet med de, der er mine."

- De sidste to linjer, synes jeg er lidt overflødige, for du har jo lige vist spejlet i verset ovenfor. På mig virker det lidt som at skrive: "Manden blev ildrød i hovedet, da han bandede og svovlede over den forbandede bil. Han var vred." Det står meget skarpere, hvis det kun bliver vist og ikke også fortalt.

Jeg håber du kan tage min kritik med et smil :) Det er såmænd kun kærligt ment, for jeg synes det er rigtig skarpt set og formuleret, og jeg er faktisk rigtig, rigtig imponeret.

Venlig hilsen BM

Det er en smuk hyldest, som jeg tror en mor ville være stolt over at stå model til.

Faktisk troede jeg at de tre første afsnit, var ment negativt. Eksempelvis første strofe: jeg forestillede mig en mor, der ikke havde evnet at føle hverken glæde eller sorg over sit barns liv, og et barn, der derfor har savnet at have en mor, der var værd at rose.
Det bevirkede, at de sidste to afsnit (hvor det står helt klart, at dette er en hyldest) stod endnu mere stærkt - for det forbløffede mig, at moderen havde kunnet leve op til alt dette. På den måde forstår jeg din beundring og din hyldest rigtig godt - og derved forstår jeg også dit savn.

Særdeles smukt skrevet :)
Venlig hilsen BM

"Tyst synger sjælen sin morgenhymne til livet"
Jamen selvfølgelig synger sjælen! Og selvfølgelig synger den tyst - det virker jo på en måde helt logisk, og hvorfor har man dog aldrig selv sat lige netop de ord på det?
Jeg kender godt følelsen af en syngende sjæl. Min sjæl synger, når jeg slår en tone an, der er i harmoni med mit liv og mit væsen - samme følelse, som jeg forestiller mig,en kat må have, når den spinder.

Tak for et dejligt ordbillede, det vil jeg tage med mig :)

Jeg sidder med hjertebanken og let rystende hænder efter at have slugt din novelle!
Det var et rigtig godt gys, og jeg var med dig hele vejen!
Det eneste minus jeg fandt var, at jeg alt for tidligt gennemskuede at Finn var bødlen. Måske, hvis samtalen med Agnes havde været udeladt, havde det hjulpet lidt på det. Men ikke desto mindre, synes jeg at det er en særdeles god gyser :)

Venlig hilsen BM

Jeg kan godt læse mig til, at det ikke just er roser du mangler - men du får alligevel endnu een.
Jeg er helt og aldeles solgt, og jeg kan se på det hele at jeg bliver nødt til at dedikere min aften til at læse resten af dine værker.
Det er uhyre godt skrevet! Jeg glemte fuldstændig, at jeg sad og gloede ind i en computerskærm - mine øjne så film og jeg slugte det råt. Jøsses!

Jeg har absolut intet konstruktivt at sige, men jeg håber du kan klare dig med et skulderklap i stedet :)

Tak for rigtig, rigtig god læsning!
Venlig hilsen BM

Hej Tue

Jeg er meget imponeret over, at du formår at beskrive noget meget personligt med så stærke og velvalgte billeder, at handlingen bliver genkendelig for alle. Jeg tror, at alle der slæber rundt på et og andet spøgelse kan relatere sin historie til dit digt.

Jeg har ikke meget kritik, men dog lidt i forhold til at lette læserens forståelse af teksten.
Dine meget flotte ordbilleder bliver lidt svære at finde hovede og hale i, når alle linjer begyndes med store bogstaver (jeg tror Word gør det af sig selv, men det kan slås fra et sted under indstillinger for autokorrektur). Endvidere kan lidt tegnsætning gøre det nemmere for læseren at holde styr på dine til tider kryptiske formuleringer - som jeg forresten godt kan lide.

Venlig hilsen BM

Jeg må indrømme, at der skulle en forklaring til, før jeg forstod, hvad nødvendigheden var. Men efter de forklarende kommentarer og en ekstra gennemlæsning så tror jeg, at jeg forstår.

Jeg kan rigtig godt lide, at du ikke fortæller hvad nødvendigheden er. Det får læserens tænkning til at køre på højtryk og - som det også kan ses på kommentarerne - så skaber det debat.
Hemingway giver i sin kommentar en masse eksempler på, hvad nødvendigheden kan være. Det er netop det, teksten skaber debat om: Hvilket prædikat godgør drab? Og hvorfor har vi behov for et prædikat? Gør det, det nemmere for os at acceptere det gjorte? Gør det, det nemmere for os at hade drabsmanden, fordi vi kan kalde ham en dum racist/ekstremist/hvadvedjeg?

Tak for en rigtig givende novelle.
Venlig hilsen BM

Fantastisk gyseligt.

"Jeg tør ikke engang at slå min egen familie ihjel. Forbandede kujon!" Det siger ufatteligt meget om hp og om graden af galskab.

Og et skulderklap for at have nævnt den hemmelige kniv allerede i indledningen skal du også have.

Jeg har ikke så meget konstruktivt at give ellers. Jeg var først lidt usikker på klichéerne du får knaldet af i indledningen og igen længere nede (vinden der hyler, gren mod ruden osv), men når det nu er hovedpersonen selv, der skriver de afsnit, så synes jeg egentlig det er okay.

Venlig hilsen BM

Hej Svala
Iiih, så gjorde du det igen! Du er altså god til at beskrive de helt mørke sider af tilværelsen.
Epilogen giver det hele ekstra meget kant.

Min eneste kritik er afsnittet hvor hun flegner ud. Men jeg kan ikke helt sætte en finger på, hvad det er. Det er som om, det går langsommere end resten af teksten - jeg ved ikke om man kunne spare et par sætninger?
Dog må du ikke slette: "Du skal da hilse på de nytilkomne... Tomhed, jeg kalder ham bare Tom ha ha", for den er jeg vild med! Jeg kan ligefrem høre hendes skingre stemme for mig - ladet med sarkasme, bitterhed og på en måde også selvmedlidenhed.

Tak for endnu en god historie!
Venlig hilsen BM

Rigtig velskrevet historie!
Jeg ser den, som en kommentar til alle de mennesker, der er tilskuere til livet, og som ikke tør (eller måske ikke ved at de kan) tage springet og miste fodfæstet et øjeblik, for derved at sætte sig selv fri og leve livet for livets skyld. Ligheden mellem glasfuglene og kontor-menneskene er, i mine øjne, slående.

Jeg er dog lidt forvirret over navnene - Balthazar og Wendigo. Jeg er noget usikker på, hvad der skal lægges i det. Men uforstående eller ej, så må jeg indrømme, at jeg fandt det dejligt makabert, at en af de tre vise mænd blev overtalt til noget, der kunne have været, en selvmordsaktion, af en kannibal!

Venlig hilsen BM

Fuldstændig genialt! Tænk, at der er så meget at sige om regn. Og så er der en fantastisk rytme i det, så man næsten kan høre regnen tromme.
Egentlig ville jeg skrive, at du burde dele det op i vers, men jeg tror, jeg har nået at ombestemme mig. Jeg kan godt lide at digtet bare siler ned over papiret (eller skærmen).

Du får en stjerne i min bog! Jeg er virkelig imponeret over digtet.

Venlig hilsen BM

Det var faktisk rigtig, rigtig godt skrevet! Jeg er lidt overrasket, for jeg gik faktisk lidt tabt i indledningen, og var lige ved at stå af. Men da du så beskriver løbebanen som en kvindes armhule, så havde du mig pludselig igen. Jeg kunne rigtig godt lide beskrivelsen af selve løbet, hvor fantasi og virkelighed smelter sammen i en sådan grad at hp kan mærke jorden/huden give efter under sig!

Jeg tror, at hvis du skal holde læseren bedre fanget - så skal du have mere smæk på de første afsnit, lige smide en krog ud så læseren har mulighed for at gætte sig til hvad der skal til at ske. Og så kunne nogle flere afsnit også hjælpe på det. Det gør det lidt mere letlæseligt :)

Venlig hilsen BM

Du fik mig til at tænke på en sandsynligvis forlagt historie jeg engang skrev, hvor hovedpersonen var et træ. Der er noget fantastisk smukt og stort over træer, og den følelse aner man i dit digt - men det overskygges (bevidst, går jeg ud fra) af følelsen af at forureningen 'besmitter' birken. En flot indgangsvinkel til at snakke forurening synes jeg :)

Det er lidt synd, at du starter hver linje med stort bogstav, for det forvirrer læseren lidt.
"Din rod forankrer nu ethanol
Og stammen med grenene
Løfter bladene op i neonlyset
Samt opmagasinere(r) gift"
Hvis du satte et par kommaer og punktummer, og kun startede linjer med stort, hvis der er et punktum foran - så bliver det nemmere at finde ud af hvilke linjer der hænger sammen. I verset ovenover bliver jeg lidt i tvivl om, om ethanolet foranker sig i stammen, eller om det slet ikke hænger sammen. Og så skal der et nutids-R på "opmagasinerer" :)

Og så kan jeg forresten godt lide din sidste linje: "De har svigtet dig og moder" - jeg går ud fra at det er Moder Jord, du hentyder til, men jeg synes det virker rigtig stærkt at der bare står "moder". Det giver en følelse af at fortælleren også er en del af naturen.

Venlig hilsen BM