Han betragtede hende mens hun lå der i rød silke, der smygede sig om hendes blege hvide hud.
   Hans for evigt elskede som snart ville vågne.
   Hun strakte sig mageligt mens hendes røde hår indrammede de fine konturer i hendes ansigt.

Hun var ved at vågne: "Godmorgen sovetryne!" sagde han med et smil.
   "Hvor er du smart hva'" sagde hun med et gengældende smil.
   "Er du flabet?" grinte han.
   "Tjo, det kan der være noget om. Hvad vil du gøre ved det?" sagde hun mens hendes øjnes iris blev større, som for at sige til ham: "Kom og tag mig!"

Han tøvede ikke når hans elskede indbød men svævede gennem luften, greb hende blidt om halsen og i næste nu elskede de på de røde silkelagner.
   Åhh hvor han havde ventet på dette øjeblik:
   "Du er min og jeg din!" udbrød han med overbevidst stemme mens hun modtog ham som sin erobrer.
   Tiden strakte sig som over evigheder mens de elskede til sengen gik i stykker.

"Tak, min elskede!" sagde han og fællede et par blodrøde tårer.
   "Af hjertet tak, jeg ved ikke hvordan jeg har klaret al den tid uden dig..." uddybede han.
   Hun smilede og kyssede ham blidt: "Det var så lidt min kære." sagde hun kærligt.

I næste nu kunne hun mærke en tørst, der som en tørke bredte sig i svælget.
   "Åh!!" udbrød hun.
   "Ja, man bliver sulten af al den aktivitet" grinede han.

Hun måtte jage for at slukke sin tørst...

D