godt kamufleret af min rus,
vikler jeg mig ind i et tankespind,
med en forgiftet fællesnævner,
forfølgelsesvanvid og Emma Gad
ser tilværelsen gennem et filter,
hvor dramaet forsvinder,
indimellem hverdagens banaliteter,
til det forstummer til tegnsprog
smiler falskt,
med et falleret tandpastasmil,
i en jammerdal uden ekko,
hvor jeg gennemlever et manuskript
usømmelig omgang med replikker,
i en katatonisk tilstand,
håner jeg livets træ,
i drabelige vendinger