dødfødte drømme drømmes,
med et slapt greb om virkeligheden,
positionerer jeg mig på bagerste række,
blandt velfærdsstatens tilfælde
jeg går ikke den lige vej hjem,
en gakket gangart på stimulanser,
for når lyset slukkes,
går jeg i ring for et godt ord
tomheden dagen derpå,
et indre ramaskrig,
sovser i en 1-værelses,
hvor ensomheden driver ned af væggene