Svingstålet lirker i natten
Konstante hyletoner fra Hjerneforrådnelsen
synkroniseret med indprentede stregkoder
Håndfladerne glider mod fingerspidsen
i tyngdekraftens stjålne tårer
triller Dukkevognen henad fortovet
Mørket sender endnu én
Min Vej
Jeg indsnuser med sagelig længsel
de iturevne blodplettede bukser
Alting Stinker
af klor og acetone
Fra kunstige håndtag af barberblade
klirer en snigende sterilitet
De blegrødt glinsende Shellac-negle
maskinsmørres med blodrødt fostervand
i stilfuld samhørighed med skalpellen
amputerer de nænsomt dine ører
Trommerne hamrer Nedefra
sammen med propellen i min fod
som Sparker Dig igen
og Igen
Udslidte lysstofrør blinker ekstatisk
fra fortidens Skyggede Forhæng
kastes Smilet tilbage i flourhvide spejl
De brunrynkede render i øjnene
gruer toilettets sammenligelige skæbne
Jeg bider i Drengeliget
Intet Middel Opløser
tørrer sveden af panden
og erstatter det med jernholdigt søl
forurenet af grundvand
og Kanyler
Grinet runger med kæderne
det Åbne Sår skyr sig forfærdet
væk fra Bæstets Mærke
I det mindste
var Jeg inde i Dig.