Nogens gnider hænderne mod hinandens
lidelsesfæller i natten
De er elskende nu
Indfanget i èt evigt kredsløb
nogens indre univers
Ligeså inderligheden
kommer kærligheden
Hylsteret, til låns ej til falds
nogen ved musikken
aner silhuetten af nodearkets magi
nogen undfanger vores rytme
nøgne og golde famler nogen
en tørn mere
Valsen, dig, mig og nogen