Jeg hvisker dit navn i vinden,
får et pust på kinden.
Dine øjne lyser op som en stjerne,
mens jeg kigger ind i dit fjerne.
Dit lange røde hår flagrer og bølger,
med solopgangen der følger.
Fregnerne i dit ansigt smiler,
og jeg i dig hviler.
Dit smil er som perler på en snor
og smitter af på mit som gror.
Dit sind er som et åbent hav,
og på stranden du giver et stykke rav.
Jeg sliber din kærlighed,
til den er glat og en almægtighed.
Rundt om halsen jeg vil dig bære,
uvist om at er noget i gære.
Du siger du har fundet en anden,
og nu er jeg på spanden.
Din favn vil altid kalde,
mens jeg ser min sjæl falde.