Da jeg vågner fatter jeg i et øjeblik at når man dør så dør man og at min mor er helt forsvundet og fucking brændt i en ovn som et stykke brænde med ild indtil hendes ansigt og hænder var væk. Selv hendes næse som ikke lignede min og de fødder jeg ugen inden bildte hende ind, kun midlertidigt ville være kæmpestore og fyldt med væske, for ikke at gøre hende bange. Og i et øjeblik fatter jeg at de øjne som er brændt væk er de samme øjne som stirrede ud i luften og jeg prøver at forestille mig hvad hun tænkte på, når hun i en evighed bare stod og kiggede og ikke hørte hvad jeg sagde.
Kun i et øjeblik fatter jeg det - også er det væk.