Dagdrømmer mig tilbage under bordet i køkkenet med luften tyk af porcelæn og versaler.
Fantaserer om barberskum, kastanjetræer og en blå vask med hvide striber af kalk. Om lange sommeraftener, med duften af dug og hvide frugtræer. Om at blive mødt af bogstaver så store at jeg ikke kan se andet.
Går turen gennem den lille sti ned til stranden og bader ude efter tredje revle hvor vandet er koldere men dybere.
Jeg slikker mine fingre våde fordi saltet tørrer dem ind.
Jeg ånder ind og ånder ud. Luften er skarp og efteråret kommer med svampe og æbler og skove fyldt med regnvejr. Med mørke og uenigheder. Med lange ture langs veje uden gadebelysning. Med dunkle stuer hvor det kan være svært at se ens fødder. Jeg folder armenene ud og lader mig falde i meterdyb sne som opsluger mig og jeg er varm og våd og inden lyset får overtaget er sneen borte og en allike pikker på fordrebrættet foran vinduet i køkkenet.
Drømmer om muddersvuppende sko, eventyr, forknytte ansigter, om kys og en duft af græs som er våd men ikke fugtig. Om snebær smørblomster anemoner og manglende skygger i solen.
Jeg er alene i kæmpeskove som omgiver mig. Bygger huler som huser mig for en stund før jeg tager hjem inden det bliver mørkt.