Jeg kan bedst huske din stemme, fjedrene som en trampolin. Jeg graver mig ned i beskeder fra dine venner og din familie. Jeg har lyst til at grave mig helt ned til hvor du ligger nu og kramme din sidste rest af krop til dine knogler brækker.
Jeg har lyst til at se om der er mere tilbage af dig.
Om jeg kan kende dit kranie.
Din mor var min tandlæge.
Jeg tror du havde nogle gode tænder.
Din søster skriver at du var bange for at dø.
Jeg kender dig ikke mere, men jeg er også bange for at dø og jeg ville ønske at du ikke var.